INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

Etiopien og svensk imperialisme

[Ungkommunisten, 3. årgang, februar 1970, nr 2, s. 22-24]

Her følger nogle uddrag fra svensk presse i februar måned, som viser noget om den måde, vort "progressive" socialdemokratiske broderland behandler progressive kræfter på - i dette tilfælde revolutionære etiopiske studenter.

Men først er det lige nødvendigt at give nogle oplysninger om Sveriges forhold til Etiopien for at forstå baggrunden for de svenske magthaveres handlinger. Her er nogle få historiske facts, som - endda uden at berøre handels- og andre økonomiske forhold - viser en klar tendens i det svensk-etiopiske forhold:

1866 oprettedes den første svenske mission i Etiopien.

Fra 1945 har svenske politifolk uddannet folk i etiopisk politi. Og sikkerhedspolitiet blev i 1956 organiseret med hjælp fra svenskere.

I 1956 organiserede svenske piloter det etiopiske luftvåben, der har haft flere svenskere som ledere, bl.a. den svenske flyverhelt von Rosen.

Denne - svensk imperialismes Battler Britton med en fortid i den russiske vinter-krig (på tyskernes side) og i Biafra - ejer i øvrigt en kaffeplantage i Etiopien og er en af Haile Selassie-regimets varmeste fortalere.

1960 blev et oprør slået ned ved hjælp af den professionelle hær og flyvevåbnet med aktiv støtte af svenskere. Chefen for luftvåbnet var på det tidspunkt en svensker. I dag opretholdes politiet med penge fra USA, Vesttyskland og Israel.

Der er over 100 svenske eksperter ansat i administrationen, bankvæsen, anklage- og lovgivningsinstanser.

Den 2. februar 1970 besattes den etiopiske ambassade i Stockholm.

DAGENS NYHETER skriver d. 3. 2. :

"STUDENTERKUP MOD DEN ETIOPISKE AMBASSADE - Fireogtyve etiopiske studenter okkuperede i seks timer i går den etiopiske ambassade i Stockholm. Via det svenske udenrigsministerium bad den etiopiske regering det svenske politi om hjælp til at fjerne studenterne fra ambassaden. Den seks timer lange demonstration var en protest mod det nuværende regime i Etiopien og mod, at studenter i Addis Abeba er blevet myrdet og massearresteret i tilknytning til uroligheder den seneste tid.

Ved halvtolv-tiden spadserede 24 etiopiske studenter forbi vagten i porten til det hus, hvor ambassaden ligger. De gik ind i ambassaden og erklærede den "befriet af det etiopiske folk"....

Tre studenter gik ud på balkonen, rev ambassadens emblem af og satte en plakat op med teksten "Område befriet af det etiopiske folk". Inde i ambassadelokalerne rev studenterne bøger og dokumenter itu, brød ambassadørens skrivebord op og gennemrodede skufferne.. Ved 17-tiden fik det svenske politi klarsignal fra den etiopiske regering til at trænge ind i ambassaden og føre studenterne bort. De blev ført til Polishuset for at blive forhørt.... Studenterne risikerer anklage på tre punkter: groft ulovlig indtrængen, hærværk, samt eventuelt ulovlig tvang. - Studenterne kan dømmes til fængsel i Sverige, eftersom de er så at sige fast etablerede her, oplyser den vagthavende på Polishuset.

Straffen for groft ulovlig indtrængen kan blive op til to års fængsel og desuden en vis straffeforhøjelse, da det drejer sig om ulovlig tvang mod ambassadepersonale."

Ved 17-tiden fik det svenske politi klarsignal fra den etiopiske regering til at trænge ind i ambassaden og føre studenterne bortEfter besættelsen og politiets intervention udsendte de etiopiske studenter følgende løbeseddel:

"KOMMUNIKÉ ANGÅENDE POLITIETS INTERVENTION MOD BEFRIELSEN AF AMBASSADEN I STOCKHOLM.

Da den etiopiske ambassade blev befriet den 2. februar 1970 krævede den etiopiske studenterforening i Sverige af den svenske regering:

1. At den etiopiske ambassade, som på nuværende tidspunkt ikke tjener folkets interesser, skal lukkes, indtil en demokratisk regering oprettes af folket i Etiopien.

2. At den på det demokiasvenske folks vegneskal afbryde alle relationer med Haile Selassies diktatoriske regime.Ved 17-tiden fik det svenske politi klarsignal fra den etiopiske regering til at trænge ind i ambassaden og føre studenterne bort.

Den svenske regering valgte dog at stå på det undertrykkende fascistiske regimes side. Det svenske udenrigsministerium befalede, at politiet skulle bryde ind på det befriede område. Politiet brød ind, mens vi førte fredelige og alvorlige diskussioner med ambassadetjenestemænd, som ikke brød sig om politiets intervention. Desuden forsøgte politiet at isolere os ved at hindre, at pressen fik lov at komme ind.

Vi protesterer bestemt imod en sådan intervention fra politiet. Alle progressive kræfter og i særdeleshed de progressive kræfter i Etiopien vil Spørge sig selv om, hvor længe lignende interventioner vil fortsætte.

Befrielsen af den etiopiske ambassade er en del af den lange kamp for at befri hele Etiopien fra udbyttere og undertrykkere. Når den svenske regering nu lader politiet invadere det område, som var blevet befriet, står det klart for os, at man står på undertrykkerens side og imod de progressive kræfter.

Med tanke på vor relative svaghed afstod vi fra nogen konfrontation ved denne intervention. Kampen fortsætter og vore kræfter vil vokse. Når tiden er inde, vil de progressive kræfter bekæmpe de etiopiske massers fjender hvorsomhelst inden for etiopisk territorium."