3 min read

Om artiklen

Fra: Vladimir Iljitj Lenin: Om imperialisme og opportunisme [Forlaget Futura København, 1973, 91 s.] s. 72-73.

(Uddrag)

Afholdt d. 27. juni- 2. juli 1918.
Fuldstændig rapport offentliggjort i 1918.

(…)

2. Svar til debatten om den nuværende situation. 28. juni 1918.

(…)

Et skriftligt spørgsmål er blevet sendt op til mig; det lyder således: “Hvorfor udkommer kontrarevolutionære aviser stadig?” En af grundene er, at der findes elementer blandt typograferne, som er bestukket af bourgeoisiet. (Uro, råb: “Det er ikke rigtigt”). Du kan råbe så meget du vil, men du kan ikke afholde mig fra at fortælle sandheden, som alle arbejdere kender, og som jeg netop var begyndt at forklare. Når en arbejder lægger stor vægt på de lønninger, han får for at arbejde for den borgerlige presse, når han siger: “Jeg vil beholde mine høje lønninger ved at hjælpe bourgeoisiet med at sælge gift, med at forgifte folks sind”, så siger jeg, det er det samme, som hvis disse arbejdere blev bestukket af bourgeoisiet (bifald), ikke i den betydning at en enkeltperson blev købt, men i den betydning, som alle marxister har brugt ordet om de britiske arbejdere, der går i forbund med deres kapitalister. Alle I, der har læst fagforeningslitteratur, ved, at der ikke blot er fagforeninger i England, men også forbund mellem arbejdere og kapitalister i en bestemt industri med det formål at hæve priser og plyndre alle andre. Alle marxister, alle socialister i alle lande peger med foragt på disse tilfælde og siger, lige fra Marx og Engels, at der findes arbejdere, som takket være deres uvidenhed og deres stræben efter deres faglige interesser, tillader sig at blive bestukket af bourgeoisiet. De har solgt deres førstefødselsret, deres ret til den socialistiske revolution, ved at gå i forbund med deres kapitalister imod arbejdernes overvældende flertal og de undertrykte arbejdende i deres eget land, imod deres egen klasse. Det samme sker her. Når visse grupper af arbejdere siger, at den omstændighed, at de ting vi trykker er opium, gift, spreder løgne og provokationer, ikke har noget med os at gøre, vi får høje lønninger og vi bryder os ikke en døjt om andre – så vil vi fordømme sådanne arbejdere. I vor litteratur har vi altid åbent sagt: “Sådanne arbejdere svigter arbejderklassen og er gået over på bourgeoisiets side.” (Bifald). (…)

LCW bd. 27, s. 484-485.

Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se Marxist Internet Archive, MIA

Om forfatteren / About the Writer

+ posts