INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

Falsk 'negerrevolution'

[Ungkommunisten, 1. årgang, september 1968, nr. 9]

Oversat fra "Notes on Black Liberation" af Bill McAdoo. Udgivet af The Black Liberation Commission of the Progressive Labor Party, USA.

Hvad tilbyder imperialismen gennem sine politiske agenter de sorte amerikanere? Hvad er dette narreguld? Hvad er kernen i denne ”ikke-voldelige negerrevolution”, som deres reklamefolk råber så højt op om? Hvad er denne forløjede ”afhjælpning af misforhold ad lovens vej”? Hvad betyder det i virkeligheden under imperialismens LOV og ORDEN? Har man i de sidste hundrede år indrømmet afro-amerikanerne den grundlæggende ret til at få afhjulpet misforhold ad lovens vej? Har imperialismen givet afkald på vold, siden vi skal gå ind på en ikke-voldelig selvmordspolitik? Hvis den har det, hvorfor så al den tumult og råberi? Hvorfor blodsudgydelse og tortur? Hvorfor de sortes fangenskab? Hvorfor det groteske karneval i Washington i anledning af denne såkaldte borgerrettighedslov? Hvad skal vi med en borgerrettighedslov, som oven i købet kompromitterer den fjortende anmærkning? Hvorfor giver imperialismen millioner af dollars ud på at opreklamere den ”ikke-voldelige negerrevolution”? Hvorfor bifalder og støtter imperialismen kun de Onkel Tom-”ledere”, som hjælper dem med at få solgt denne forræderiske falske revolution? Hvorfor fordømmer, straffer og myrder imperialismen de virkelige ledere, som nægter at forråde de sorte massers grundlæggende interesser? IMPERIALISMENS POLITISKE AGENTER PRØVFR IGEN AT NARRE DE SORTE MASSER IND I EN FÆLDE VED FALSK REKLAME! For den herskende klasse har med magt og vold modsat sig ethvert krav om væsentlige indrømmelser: De sorte menneskers levevilkår bliver stadig værre.

Hvad er denne "negerrevolution"? Hvilken teori ledes den af? Enhver revolution må ledes af en revolutionær teori.

Lad os sende en tanke tilbage til Abraham Lincoln:

”Dette land tillige med dets institutioner tilhører de mennesker, der bebor det. Når som helst de måtte blive kede af den siddende regering, kan de udøve deres konstitutionelle ret til at forbedre den, eller deres revolutionære ret til at splitte den ad eller styrte den”. (Fra Lincolns første åbningstale 1861).

Dette er en erklæring om folkets ret til revolution, fremsat af en statsmand, som imperialismens agenter ved passende lejligheder så ivrigt citerer. Lad os med Lincolns erklæring i tankerne undersøge denne ”negerrevolution” og den såkaldte REVOLUTIONÆRE TEORI, som leder den. Det må være rimeligt, at vi gør det, om ikke for andet, så dog for at overbevise os om oprigtigheden hos Onkel Tom'erne og deres hvide liberale bagmænd, som for tiden leder den ”ikke-voldelige negerrevolution”.

Hvad er oprindelsen til de sortes fangenskab, ifølge disse imperialismens politiske agenter? Nå jo, racehadet naturligvis! Det er et MORALSK problem, et MORALSK dilemma, ifølge deres hvide liberale talsmand, Gunnar Myrdal. Og hvad skal vi gøre for at løse dette MORALSKE problem? Jo, vi skal ”ændre den hvide mands hjerte”, og vi skal ”ændre billedet af negeren”. Og hvordan skal vi ændre hjerter og billeder? Ikke-voldeligt, og med kærlighed! Moralsk overtalelse! Lovlig afhjælpning af misforhold! Og i overensstemmelse med den eksisterende ”LOV” og ”ORDEN”.

Se, der har vi det! Ikke et ord fra imperialismens sælgere af ”negerrevolution” om den revolutionære ret til at omstyrte et undertrykkelsessystem. Der er ikke et ord om, hvordan den eksisterende LOV og ORDEN er indført og skal omstyrtes. Der er ikke et ord om det væbnede folk, som tager skæbnen i sin egen hånd og støder en tyrannisk herskende klasse fra magten. I virkeligheden har de organisationer, som er fortalere for en ”ikke-voldelig negerrevolution”, regler i deres vedtægter, som begrænser medlemskab til de folk, som IKKE går ind for omstyrtelsen af imperialismen. Selv når disse politiske agenter forsigtigt indrømmer, at ”enkelte slette mennesker” måske tjener penge på de sortes fangenskab, skynder de sig oven i købet hurtigt at trække denne upassende indrømmelse tilbage og at hævde, at KÆRLIGHED vil omvende også disse ”enkelte slette mennesker”. Igen er der ikke et eneste ord om folkets revolutionære ret til at omstyrte en tyrannisk regering og et undertrykkelsessystem.

Lincolns erklæring havde ikke noget at gøre med at ændre hjerter og billeder. DEN SANDE REVOLUTIONÆRE KERNE I LINCOLNS ERKLÆRING ER FOLKETS RET TIL AT ”ADSPLITTE ELLER OMSTYRTE” ET UNDERTRYKKELSESSYSTEM. Og hvis Lincoln, Onkel Tom'erne og deres hvide liberale bagmænds højt priste helt, har erklæret folkets ret til at ”omstyrte” en tyrannisk regering, må der ganske givet være indrømmet folket ret til i det mindste at træffe organiserede forholdsregler til selvforsvar mod en sådan regerings brutale handlinger.

SELVFORSVAR ER ENDDA MINDRE END REVOLUTION! Hvor passer ikke-vold ind i dette billede, medmindre det er en taktik beregnet på at udlevere de sorte i fjendernes hænder? Eller måske har Onkel Tom'erne og deres hvide liberale bagmænd fortolket Lincolns erklæring derhen, at den kun gælder for det hvide flertal! Det er en kendsgerning, at ikke-vold kun tænkes anvendt af den sorte mand! Og kun hjemme i USA. Og aldrig når den sorte mand bruges til at udkæmpe aggressionskrige for USA-imperialismen udenlands! Har King & Co. nogensinde indsamlet knive, skydevåben og bomber fra de hvide i Birmingham? Har Onkel Tom'erne og deres hvide liberale bagmænd nogensinde appelleret til de sorte soldater om at nedlægge våbnene i Sydvietnam eller Den Dominikanske Republik? Har King & Co. nogensinde taget til Sydvietnam for at samle skydevåben og knive, som han gjorde i Alabama, da han afvæbnede de sorte? Har Onkel Tom'erne og deres hvide liberale bagmænd nogensinde appelleret til De Forenede Staters sorte befolkning på denne måde: ”Ikke-vold og kærlighed er vore ledende principper. Meld jer ikke til hæren eller nogen gren af de væbnede styrker. Hæren repræsenterer statens højeste form for magt og voldsanvendelse. Hverken krig eller det organiserede maskineri til krigsførelse kan vi få til at stemme med vort princip om ikke-vold. Vi appellerer til alle sorte soldater om at nedlægge våbnene, hvor de end er”. Sandelig nej, det har de ikke! De har ikke fremsat en sådan appel! Selvom magt og vold er en uadskillelig del af den korrupte LOV og ORDEN, som de pålægger den sorte befolkning at overholde.

Imperialisterne har på ingen måde opgivet eller givet afkald på magt og voldsanvendelse, men de støtter med alle midler en bevægelse, som hævder at være revolutionær og som går ind for, at de sorte skal afholde sig fra vold i en sådan grad, at de lader deres eget blod flyde i strømme uden at rette et eneste slag mod fjenden til forsvar:

Martin Luther King, James Farmer, Jim Foreman og de andre reformistiske ledere af den såkaldte ”ikke-voldelige negerrevolution” ville få svært ved at retfærdiggøre deres underdanige falske ”revolution” ved en sammenligning med afroamerikanernes sande revolutionære traditioner. Lad os høre, hvad Charles H. Langston [1] havde at sige ved en konference for negre i staten Ohio, som afholdtes i Columbus, Ohio, 15-18, januar 1851:

”Sir, jeg har forlængst som min Gud. antaget friheden for de farvede folk i USA, og som min religion at gøre hvad som helst, der vil tjene det formål – uanset hvor meget det måtte afvige fra de forskrifter, der opstilles i bibelen, såsom ”hvis nogen slår dig på din højre kind, da skal du vende den venstre til” eller ”I skal elske jeres fjender, velsigne dem, der forbander eder, og bede for dem, som håner og forfølger eder”. Det er den lektie, vore hvide brødre lærer os, når de er frie, og vi er slaver; men når nogen prøver at slavebinde dem, da ”er modstand mod tyranniet det samme som lydighed mod Gud”. Denne læresætning er lige sand for hvide som for farvede mennesker”.

Lad os høre, hvad den sorte revolutionære David Walker [2] havde at sige i sin bog ”Walkers appel”, udgivet i Boston, Massachusetts, 28. september 1829:

”Hvis I begynder, så ryst ikke på hånden – I må ikke tøve, for de vil ikke tøve med os – de ønsker os som deres slaver og vil myrde os med let hjerte for at tvinge os ind under disse usle vilkår – derfor, hvis vi gør et forsøg, så dræb eller bliv selv dræbt. Nu spørger jeg jer, vil I ikke hellere dræbes end være slaver for en tyran, som dræber jeres mor, hustru og små børn? Se på jeres mor, hustru og små børn, ... og vær vis på, at det ikke er værre for jer at dræbe en, som prøver at dræbe jer, end at tage en slurk vand, når man er tørstig; i virkeligheden er den mand, som vil stå stille og lade sig myrde af en anden, værre end en vantro, og hvis han er ved sin fornufts fulde brug, bør man ikke ynke ham”.

Frederick Douglass [3] havde dette at sige om de sortes ret til revolution:

”Skal millionerne for altid underkaste sig plyndring, mord, uvidenhed og alle de navnløse rædsler, som et uansvarligt tyranni kan udpønse, fordi omstyrtelsen af det tyranni ville frembringe rædsler? Vi mener nej. Gengældelsen vil, når den kommer, stå i nøjagtigt forhold til de onder, der er påført; frygteligt som det vil blive, anerkender vi det og håber på det ...” (F. Douglass' Paper, 28. november 1856. Se også William Chanbers: ”American Slavery and Colour”, New York 1857, s. 174 [4]).

Der har i menneskehedens historie aldrig været nogen national revolution, som ikke har været RETTET mod omstyrtelsen af en bestående orden og oprettelsen af en ny orden. Den engelske revolution (1842) [5] var en blodig, væbnet kamp, som omstyrtede den bestående feudale orden og skaffede den nye engelske kapitalistklasse statsmagten, under det militære lederskab af Oliver Cromwell og hans hær af handelsfolk, bønder og utilfredse (borgerlige) skotske unionister. Den franske revolution (1789), var også rettet mod omstyrtelsen af en afskyelig feudal herskende orden og oprettelsen af det franske nationale bourgeoisis statsmagt.

Den blodige amerikanske revolution (1775-83) omstyrtede Englands profitbegærlige-, despotiske- og tyranniske herredømme, hvorved den frigjordede amerikanske nybyggere fra det koloniale fangenskab og overgav statsmagten til et herskende forbund af bourbonske slaveejere i syd og de unge, men ærgerrige kapitalister i nord.

De socialistiske revolutioner i Sovjetunionen, Kina osv markerede begyndelsen til en ny tidsalder i revolutionernes historie. I disse lande omstyrtedes rådne kapitalistiske og halvfeudale systemer, og statsmagten blev grebet af arbejderne, bønderne og deres forbundsfæller. Hele den økonomiske basis af forbindelser, som engang havde tjent de kapitalistiske banditter, blev ryddet bort, og den socialistiske genopbygning af samfundet har givet en ny og lysere fremtid til mere end en tredjedel af menneskeheden.

Vore dages nationale befrielsesbevægelser i Congo, Sydvietnam, Den Dominikanske Republik, Argentina, Venezuela, Guatemala og andetsteds stræber mod at omstyrte undertrykkelsessystemer, som USA-imperialismen og dens marionetter har oprettet.

Hvilken revolution?

Hvad er da denne snak om ”negerrevolution”? Hvilket system skal omstyrtes? Ganske givet ikke imperialismen! Men det er imperialismen, som er ansvarlig for de sortes fangenskab og superudbytningen af de sorte arbejdere. Har imperialisterne mistet statsmagten? Hvilken slags revolution foregår, når de eneste hære på slagmarken er imperialismens, når der kun dør sorte mennesker? Kan man sige, at synet af sorte mænd og kvinder, som nådeløst gennemprygles af imperialismens politi og bliver flået af imperialismens hunde, lige for øjnene af FBI, justitsministeriet og præsidenten, er en revolution? Når kirker og hjem bliver bombet dag efter dag, lige under det amerikanske flag og statuen af frihedsgudinden, kan dette syn kaldes en revolution? Hvem har sejret? Er imperialismens herredømme truet? Når nationalgarden rykker ud, såsnart det ser ud til, at nogle negre vil forsvare sig mod imperialismens fascistiske lakajer, kan det virkelig være en revolution? Stillet overfor den voksende terror bliver den sorte befolkning afvæbnet af imperialismens fortalere. Hvor er revolutionen så henne? IMPERIALISMEN HAR IKKE AFGIVET EN TOMME JORD TIL DE SORTE MASSER!

Imperialismens LOV og ORDEN hersker stadig uindskrænket. Hvad er det for en revolutionær teori, der fremføres, når de sorte får at vide, at de kun må bruge ”lovlige” fremgangsmåder, når vore undertrykkere befaler over domstolene og udelukkende bruger dem til deres egen fordel? Lovens højeste udøvere er selv slynglerne! Har imperialismen nogensinde ført proces mod sig selv ved sine egne domstole? Bestemt ikke! Har bankmændene overgivet sig? Har industrikapitalisterne overgivet sig? Har de store jordejere overgivet sig? Har de handlende og værterne overgivet sig? Har disse imperialisters korrupte politiske agenter overgivet sig? Har de frivilligt indrømmet deres egen råddenskab? Har de lagt deres hoveder på blokken for den straf, der med rette tilkommer dem for deres forbrydelser mod de sorte masser? Bestemt nej! De har ikke afgivet en tomme af deres LOV og ORDEN.

Den amerikanske revolution blev ikke udkæmpet foran kong Georgs domstole. De amerikanske nybyggere førte ikke deres kamp mod det koloniale fangenskab efter engelsk LOV og ORDEN. Vore dages imperialisters forfædre underkastede sig ikke Englands kommando og kontrol; i stedet vaskede de den amerikanske jord med de engelske undertrykkeres blod! De styrtede de herskende engelske kolonialister og deres folk – guvernører og politiske agenter. De straffede forrædere og samarbejdsfolk før, under og efter den amerikanske revolutionære krig!

Imperialismen fødtes i vold! Imperialismen voksede op i vold! IMPERIALISMEN ER SELVE INDBEGREBET AF VOLD! Hvis vore dages talsmænd for den ”ikke-voldelige revolution” havde rendt rundt under den amerikanske revolution, ville denne nations ”grundlæggere og fædre” have ladet dem skyde eller fængsle. Den amerikanske revolutions ledere ville have betegnet disse slyngler som tåber eller politiske agenter for den britiske undertrykkelsesmagt. ”Grundlæggerne og fædrene” ville have skønnet, at disse slyngler var mere farlige end de folk, som åbent stillede sig på britternes side, fordi disse slyngler skjuler deres hensigter bag en facade af veltalende religiøs demagogi. George Washington ville ikke have ladet sig overtale til at afvæbne sine egne soldater, opgive Valley Forge og overgive sin kommando til den britiske krone på forlangende af en eller anden affældig britisk sympatisør i tennissko, som hævdede, at den amerikanske revolution nu og i al fremtid skulle være ”ikke-voldelig”.

De højrøstede fortalere for den ”ikke-voldelige negerrevolution” har ikke til hensigt at omstyrte den Bestående orden. I stedet benytter de sig af billige reklamefiduser for at sælge deres ildelugtende varer til de sorte masser. De tuder de sorte arbejdere ørene fulde med rim og børneremser (”fri i 63”). De tror, at deres slogans og synspunkter kan sælges som sæbe. Deres herrer, de rige hvide imperialister, sætter millioner af dollars i reklamekampagner for at iværksætte forlorne kampe om falske problemstillinger. De håber at fjerne massernes sande revolutionære gejst. KORT SAGT, HVAD DE HAR UDRÅBT SOM EN ”REVOLUTION”, ER EN KÆMPEMÆSSIG SVINDEL!