Ungkommunisten1969, nr. 2, s. 8-9.
Ungkommunisten1969, nr. 2, s. 8-9.
2 min read

Om artiklen:

Fra: Ungkommunisten 2. årgang, februar 1969, nr. 2, s. 8-9.


Vi bringer her Ho Chi Minh’s tale på Kominterns 5. kongres i 1924.

Vi finder den vigtig, som et led i bedømmelsen af den vesteuropæiske arbejderklasses og dens partiers indstilling til det koloniale spørgsmål og dermed til den proletariske revolution overhovedet.

Nogle vil måske mene, at et dokument fra 1924 er af tvivlsom værdi i dag. Til det er der kun at sige, at tiden der fulgte blot medførte en forstærkelse af de ”tendenser”, Ho Chi Minh dengang bekæmpede. Som en biting skal det her nævnes, at L’Humanité aldrig fandt det fornødent at offentliggøre denne kritik.

Efter den russiske revolution og de fejlslagne forsøg i Europa i forbindelse med den 1. verdenskrigs afslutning – flyttede det revolutionære center mod øst. Men dette fik ikke Kominterns vesteuropæiske partier til at analysere situationen og klarlægge udviklingens veje. Tværtimod, efter Lenins død kastede de sig ud i konkurrencen med socialdemokraterne om at mobilisere arbejderklassen til en klar reformistisk kamp.

Mens de forræderiske socialdemokrater havde forsvaret deres bourgeoisier i verdenskrigen, der bl.a. var en kamp om magten i de koloniale områder, gjorde de nye kommunistiske partier deres bedste for at sikre arbejderne en del af rovet fra de samme kolonier.

Reformer skal blot betragtes som biprodukter af den revolutionære klassekamp, siger Lenin (”Til Oktoberrevolutionens fireårsdag” 1921). Hos hans vesteuropæiske ”elever” var de glimtvise tegn på socialisme biprodukter af reformarbejdet. Glemt var alle højtidelige løfter om ubrydelig solidaritet på tværs af alle grænser.

Ho Chi Minhs beskrivelse af udplyndringen af kolonilandene lader forstå, hvorfra mulighederne for velstand i de imperialistiske lande stammede. I princippet er det nøjagtig den samme mekanisme, der virker i dag: Kun ved at se de undertrykte og udbyttede nationer i Asien, Afrika og Latinamerika som det logiske modstykke til de rige lande i Europa og Nordamerika, er det muligt at forstå vor arbejderklasses indstilling til de undertrykte folk og dermed deres forståelse for socialismen.

Til Ho Chi Minhs tale