(Uddrag)
Skrevet 2. marts 1923, offentliggjort
4. marts 1923 i Pravda nr. 49.
(…)
De internationale relationers system former sig nu sådan, at en europæisk stat, Tyskland, underkues af de sejrrige lande. Endvidere er en række stater, de ældste stater i Vesten, takket være deres sejr i stand til at give deres undertrykte klasser nogle ubetydelige indrømmelser – indrømmelser, som – så ubetydelige de end er – ikke desto mindre svækker den revolutionære bevægelse i disse lande og skaber en slags “våbenstilstand mellem klasserne”.
Samtidig er en række lande i Østen, Indien, Kina, osv., på grund af den sidste imperialistiske krig, fuldstændig slået ud af deres vante gænge. Deres udvikling er definitivt skiftet over til den almene europæiske kapitalistiske retning. Den almindelige europæiske gæring er begyndt at påvirke dem, og det er nu klart for hele verden, at de er blevet draget ind i en udviklingsproces, der må føre til en krise for hele verdenskapitalismen.
Altså står vi nu over for spørgsmålet: vil vi være i stand til at holde ud med vort små- og dværglandbrug, og i vor nuværende ruinerede tilstand, indtil de vesteuropæiske kapitalistiske lande gennemfører deres udvikling hen imod socialismen? Men de gennemfører den ikke som vi tidligere havde antaget. De gennemfører den ikke ved socialismens gradvise “modning”, men ved nogle landes udbytning af andre, ved udbytningen af den først besejrede stat i den imperialistiske krig, sammen med udbytningen af hele Østen. På den anden side, netop på grund af den første imperialistiske krig, er Østen definitivt blevet draget ind i den revolutionære bevægelse, er definitivt blevet draget ind i verdensrevolutionens almindelige malstrøm.
Hvilken taktik pålægger denne situation vort land? Ganske klart følgende. Vi må udvise den yderste omhu for at bevare vor arbejderregering og beholde dens ledelse af og autoritet over små- og dværgbønder. Vi har den fordel, at hele verden nu er ved at komme ind i en bevægelse, som må føre til en socialistisk verdensrevolution. Men vi arbejder under den ulempe, at det er lykkedes imperialisterne at splitte verden op i to lejre; og denne opsplitning bliver mere kompliceret ved den kendsgerning, at det er meget vanskeligt for Tyskland, som er et land med virkelig fremskreden, kulturel, kapitalistisk udvikling, at komme på fode igen. Alle kapitalistiske magter i det såkaldte vesten hakker på Tyskland og forhindrer det i at komme på fode. På den anden side er hele Østen, med dets hundrede millioner udbyttede arbejdende mennesker, drevet ud i den værste menneskelige elendighed, blevet tvunget ind i en stilling, hvor dets fysiske og materielle styrke langt fra står mål med nogen af de langt mindre vesteuropæiske landes fysiske, materielle og militære styrke.
Kan vi undgå den truende konflikt med disse imperialistiske lande? Kan vi håbe, at de indre modsigelser og konflikter mellem de blomstrende imperialistiske lande i vesten og de blomstrende imperialistiske lande i østen vil give os et pusterum for anden gang, som de gjorde første gang, da den vesteuropæiske kontrarevolutionære kampagne til støtte for den russiske kontrarevolution brød sammen takket være modsigelserne mellem vestens og østens kontrarevolutionære, mellem vestens og østens udbyttere, mellem Japan og USA?
Jeg tror, at svaret på dette spørgsmål må blive, at sagen afhænger af så mange faktorer, og at kampens udgang som helhed kun kan forudses, fordi kapitalismen selv i det lange løb opdrager og træner det uhyre flertal af jordens befolkning til kampen.
I sidste instans bestemmes kampens udgang af den kendsgerning, at Rusland, Indien, Kina osv. udgør det overvældende flertal af jordens befolkning. Og i løbet af de sidste par år er netop dette flertal blevet draget ind i kampen for frigørelse med usædvanlig fart, sådan at der i den forstand ikke kan være den mindste tvivl om, hvad den endelige udgang af verdenskampen vil blive. I denne betydning er der fuld og ubetinget sikkerhed for socialismens fuldstændige sejr. (…)
LCW bd. 33, s. 498-500.
LUV bd. 12, s. 290-293.
Online i fuldtekst. Se Marxisme Online
Og Marxist Internet Archive: Dansk Afdeling
