Ungkommunisten 1969 nr. 6 s. 6-7.
Ungkommunisten 1969 nr. 6 s. 6-7.
3 min read

Om artiklen:

Fra: Ungkommunisten, 2. årgang, juli-august 1969, nr. 6, s. 6-7.

Den 22. april 1969 – på 100 års dagen for Lenins fødsel – proklamerede Den Al-indiske Koordinationskomite for Kommunistiske Revolutionære oprettelsen af Indiens Kommunistiske Parti (marxistisk-leninistisk), der er baseret på Mao Tse-tungs tænkning. Det følgende er et uddrag af den politiske resolution, som den stiftende plenarforsamling udsendte.

Uddragene er oversat fra Peking Review nr. 28, 1969.

Vi erklærer, at Indien er et halvkolonialt og halvfeudalt land, at den indiske stat er de store godsejeres og komprador-bureaukrat-kapita-listernes [1] stat, og at dens regering er USA-imperialismens og den sovjetiske social-imperialismes lakaj. Den indiske økonomis usle afhængighed af ”hjælp” fra de imperialistiske lande, hovedsagelig fra den amerikanske imperialisme og den sovjetiske revisionisme, de tusinder af samarbejdstraktater, den imperialistiske udplyndring af vort land gennem ulige handel og ”hjælp”, den fuldstændig afhængighed af Offentlig Lov nr. 48o med hensyn til fødevarer o.s.v., alt dette viser vort samfunds halvkoloniale karakter.

Den voksende koncentration af jord på nogle få godsejeres hænder, inddragelsen i form af skat af næsten alt det overskud, de arbejdende bønder producerer, næsten 4o % af landbefolkningens fuldstændige mangel på jord, den sønderknusende ågerudbytning, de stadig hyppigere fordrivelser af fattige bønder parret med en brutal social undertrykkelse – indbefattet lynchning af pariaer [2], et levn fra middelalderen – samt den tekniske produktions fuldstændige tilbageståenhed, alt dette viser klart vort samfunds halvfeudale karakter.

Flåningen af det indiske folk for at få den højeste profitrate, det meste af Indiens rigdom koncentreret i hænderne på 75 komprador-bureaukrat-kapitalister, statssektorens udnyttelse i de fremmede monopolers og den hjemlige storkapitals interesse, og godsejernes uhæmmede frihed til at udplyndre og undertrykke bønderne med statsmaskineriets hjælp, alt dette viser, at det er de store godsejere og komprador-bureaukrat-kapitalisterne der styrer staten.

Den amerikanske imperialismes og den sovjetiske socialimperialismes politiske, økonomiske, kulturelle og militære greb om den indiske stat, dens udenrigspolitiks afhængighed af den amerikanske-sovjetiske globale strategi for indkredsning af Kina og undertrykkelse af de nationale befrielseskampe…. den indiske regerings fulde støtte til Sovjets væbnede provokation mod Kina, den stiltiende billigelse af Sovjets aggression mod Tjekkoslovakiet samt dens aktive samarbejde med den amerikanske imperialisme mod den nationale befrielseskrig i Vietnam, alt dette viser klart at den indiske regering er den amerikanske imperialismes og den sovjetiske revisionismes lakaj.

På det nuværende stade er den indiske revolution en demokratisk revolution af ny type – folkets demokratiske revolution – hvis hovedindhold er agrarrevolutionen, ødelæggelsen af feudalismen på landet. For at styrte feudalismen, en af imperialismens to hovedstøttepiller i vort land (den anden er komprador-bureaukrat-kapitalismen), må det indiske folk nødvendigvis også føre en bitter og langvarig krig mod den amerikanske og den sovjetiske imperialisme.

[1] komprador-bureaukrat-kapitalister er en klasse, der står i imperialismens direkte tjeneste.

[2] pariaer, de kasteløse, Indiens laveste og mest foragtede lag.