INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

Karl Marx: De fremtidige resultater af det britiske herredømme i Indien

[Marx og Engels: Om kolonier, industrimonopol og arbejderbevægelse. Forlaget Futura 1972, 66 s.]

(Uddrag)

Skrevet d. 22. juli 1853,
offentliggjort i "The New York
Daily Tribune" d. 8. august 1853.

... England har en dobbelt mission at udfylde i Indien: en ødelæggende og en skabende: tilintetgørelse af det gamle asiatiske samfund og skabelse af det materielle grundlag for et vestligt samfund i Asien.

Arabere, tyrker, tatarer, moguler, der efter hinanden oversvømmede Indien, blev snart hinduiserede, da barbariske erobrere ifølge en evig historisk lov bukker under for deres undersåtters højere civilisation. Briterne var de første erobrere, der var hindu-civilisationen overlegne og derfor uimodtagelige for den. De ødelagde den, idet de sønderslog de indiske samfund, tilintetgjorde den indiske industri og udjævnede alt, hvad der var stort og ophøjet i det indiske samfund. Historien om deres herredømme i Indien melder næsten kun om ødelæggelse. Endnu træder tegnene på en genfødelse næppe frem under ruinerne. Og alligevel er den begyndt. ...

Alt, hvad det engelske bourgeoisi kan blive tvunget til at gøre, vil hverken befri folkets masse eller i væsentlig grad forbedre dets sociale stilling, der ikke alene afhænger af produktivkræfternes udvikling, men også af folkets tilegnelse af dem. Det, det engelske bourgeoisi i alle tilfælde vil gøre, er at skabe de materielle forudsætninger for begge dele. Har bourgeoisiet nogensinde gjort mere? Har det nogensinde bevirket et fremskridt uden at slæbe individer og hele folkeslag gennem blod og snavs, elendighed og ydmygelse?

Inderne vil ikke høste frugterne af de nye samfundselementer, som det britiske bourgeoisi har strøet ud blandt dem, sålænge den klasse, der nu hersker i Storbritannien, ikke er blevet fortrængt af industriproletariatet, eller hinduerne selv er blevet stærke nok til fuldstændigt at afkaste det engelske åg. ...

Den borgerlige civilisations dybe hykleri og det barbari, der er den medfødt, ligger klart for dagen, såsnart vi fra dens hjemland, hvor den bestræber sig for at optræde med mere respektable manerer, vender os til kolonierne, hvor den går nøgen omkring. Bourgeoisiet er ejendommens beskytter, men har et revolutionært parti nogensinde fremkaldt sådanne agrar-revolutioner som dem i Bengalen, Madras og Bombay? Har bourgeoisiet i Indien, for at bruge den store røver lord Clives eget udtryk, ikke taget sin tilflugt til grusomme udpresninger, når almindelig korruption ikke kunne holde trit med deres grådighed? Har det ikke, samtidig med, at det i Europa talte om nationalgældens urørlige helligdom, konfiskeret rajahernes dividende i Indien, da disse havde anbragt deres private penge i selve kompagniets fonds? Har det ikke, samtidig med at det bekæmpede den franske revolution under påskud af at forsvare "vor hellige religion", forbudt al propaganda for kristendommen i Indien, og har det ikke, for at lokke penge ud af lommen på de pilgrimme, der strømmer til templerne i Orissa og Bengalen, drevet forretning med myrderiet og prostitutionen, som foreviges i Juggernauts tempel? Sådan er "ejendommens, ordenens, familiens og religionens" mænd.

De ødelæggende virkninger, den engelske industri har haft på et land som Indien, der er lige så stort som Europa og omfatter 150 millioner acres, er tydelige og frygtelige. Vi må imidlertid ikke glemme, at de kun er det organiske resultat af hele det produktionssystem, der eksisterer for tiden. Denne produktion hviler på kapitalens overherredømme. Kapitalens koncentration er af afgørende betydning for kapitalens eksistens som uafhængig magt. Den ødelæggende virkning denne koncentration har på verdensmarkedet, afslører kun i kæmpedimensioner den politiske økonomis iboende organiske love, der i vore dage er i virksomhed i hver by i den civiliserede verden. Historiens borgerlige periode må skabe det materielle grundlag for en ny verden – på den ene side verdenssamfærdslen, som hviler på folkenes afhængighed af hinanden, og midlerne til denne samfærdsel; på den anden side udviklingen af menneskets produktivkræfter og forvandlingen af den materielle produktion til et videnskabeligt herredømme over naturkræfterne. Bourgeoisiets industri og handel skaber disse materielle forudsætninger for en ny verden på samme måde, som geologiske revolutioner har skabt jordens overflade. Når en stor social revolution engang har overtaget bourgeoisi-epokens resultater, verdensmarkedet og de moderne produktivkræfter, og stillet dem under de mest fremskredne nationers fælles kontrol, først da vil det menneskelige fremskridt høre op med at ligne hin afskyelige hedenske afgud, der kun ville drikke nektar af de dræbtes hovedskal.

MESW vol. 1, s. 320-324.
MEOC 6. 81-87.
MEOB s. 399-406.
ME bd. 1, s. 345-350
KMUS bd. 2, s. 567-572.

Online i fuldtekst. Se Marxisme Online