INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

På det jævne, på det jævne:

Klassedelingen af bønderne

Forrige kapitel Til oversigt Næste kapitel

Tegning af Madsen. Godsejer med familie, tyende, husmænd og landarbejdere. Samlet til høstarbejde. 1882

Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet bevarer gårdmandsbruget, og lovgivningen i det nittende århundrede fastholder stædigt denne linje: Ingen indlemmelse af gårdmandsbruget, skønt det går strygende for den store kornproduktion og dens eksport - ingen opsplitning af gårdmandsbruget, skønt der optræder nok så mange købere (husmænd). Gårdmandsbruget unddrages i disse henseender ganske liberalismens love og bæres med ”vold og magt” frem af borgerskabet. Det begynder gradvis at få part i korneksporten, og det begynder i stadig større udstrækning at bruge fremmed arbejdskraft: Husmænd og landarbejdere (især fra og med 1850'ernes store grundforbedringsarbejder).

Tegning af Madsen. Hustugt - godsejernes ret til at prygle husmændene

Indbygget i Landboreformerne er tillige en husmandsklasse, som skal erstatte tabet af fæstebøndernes arbejdskraft for godsejerne. Med udskiftningen forsvinder overdrevet, hvor husmændene har græsningsret, og der opstår et overordentligt stort antal husmandsbrug. Indbyrdes hård konkurrence om arbejde bliver husmændenes lod. Deres betingelser hos godsejerne bliver dårlige. Det er almindeligt, at pligtarbejdet tager overhånd, og de kan med øjeblikkeligt varsel fyres, smides fra hus og hjem. Det siger sig selv, at deres jordlods størrelse forhindrer, at de nogensinde får andel i korneksporten. Lovbeskyttelsen af dem er ringe, og der kommer aldrig effektive reformer (ganske betegnende afskaffes godsejernes revselsesret over husmændene først efter 1848). I sidste instans forbliver husmændenes forhold landarbejderforhold. Hvad der skiller ham fra landarbejderen er hans relativt betydningsløse jordlod - den bestikkende gårdmandsdrøm.

Landarbejderklassen, som procentvis udgør en næsten lige så stor del af landbefolkningen som husmændene bliver i reneste form offer for liberalismens konkurrencemekanisme: De konkurrerer sig selv indbyrdes ind i forarmelse.

Følgende tal illustrerer klassernes udviklingstendens: Koncentration af gårdmandsklassen (og godsejerne) - forøgelse af husmandsklassen og landarbejder-klassen (hvor den første altså mere eller mindre går over i den anden).

% af landbefolkningen

  1787 1834 1880
godsejere/forpagtere 1 1 32,1
gårdmænd 49 40  
husmænd 17 24 24,0
landarbejdere 10 16 23,6
aftægtsfolk     3,6
tyende 23 19 16,2

 (Kilde: K. Hansen: Det danske landbrugs historie, bd. 5, tabellerne s. 223 og 340.)

 

Forrige kapitel Til oversigt Næste kapitel