INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

Psyk-krig

[Ungkommunisten, 2. årgang, maj-juni 1969, nr. 5, s. 2-8]

Kapitalismen i de nordiske lande har siden den 2. verdenskrig, om ikke allerede før, været præget af en stabilitet og vækst, der savner sit sidestykke nogetsteds i den øvrige imperialistiske verden. Socialdemokratierne var fra første færd præget af reformisme, og de “kommunistiske” partier, der senere dukkede op, var ikke væsentligt anderledes. Dette havde naturligvis den imperialistiske udplyndring af de koloniale områder som materiel basis.

Det er ikke det revolutionære parti, der skaber klassemodsætningerne og skærper dem, det er klassemodsætningerne og deres skærpelse, der skaber det revolutionære parti.

Men vi må forstå, at den reformistiske arbejderbevægelse, kapitalismen leverede betingelserne for her, har virket tilbage på, har været med til at administrere hele det borgerlige samfund gennem mange år. Dette samarbejde mellem reformister og kapital i statsadministrationen og alle andre steder har frembragt et samfund, hvor praktisk talt alle modsætninger er dækket af vældige dyner af provinsiel småborgerlighed. I de større imperialistiske lande er det endnu ikke lykkedes at skabe en sådan atmosfære. Der kan man dog stadig finde grupper i eller dele af det arbejdende folk, som ikke helt har undergivet sig systemet, i hvert fald ikke formelt.

Når vi starter med at sige disse ting i vort forsøg på at fortælle noget om begivenhederne omkring ”DE GRØNNE DJÆVLE” i Saga Bio, er det fordi vi mener, at denne viden bør danne baggrund for enhver analyse af også denne konkrete sag. Ellers vil det være umuligt at forstå, hvorfor f. eks. næsten alle de implicerede parters argumentation er gennemsyret af småborgerlig tankegang, lige fra vatnissen Knud Thestrups og BTs lederskribents til argumentationen fra de mest militante af ”the streetfighting-men”.

Vi må hele tiden huske, at der i dette land gennem mange, mange år har været en politisk atmosfære, hvor kun oppositionens jamren over den siddende regerings kassebedrøverier har afbrudt stilheden. Derfor kan politiske handlinger som Saga­ demonstrationerne vække en sådan opsigt, som tilfældet var. Både fordi demonstrationernes indhold generede magthaverne, og fordi formen gav lidt af den sensation, småborgerlige mennesker ynder at svælge i.

Politi foran Saga Bio ved demonstrationerne mod filmen "De grønne Djævle".
Politi foran Saga Bio ved demonstrationerne mod filmen "De grønne Djævle".

 

 

Vicepolitiinspektør Th. Dahl Jensen, udrykningstjenesten: ”Vold under alle former er i strid med straffeloven, som taler meget strengt imod vold. Og som politimand kan man ikke acceptere nogen som helst form for voldelig adfærd. Derfor anvender politiet aldrig vold, men vi har ifølge loven ret til at bruge magtmidler i nødvendigt omfang …. Men vi er nogle af de fredeligste mennesker, pæne og ordentlige. Politiet beskytter heller aldrig vold af den simple grund, at det er et ulovligt begreb i dansk retsvæsen.”

BT d. 8-5: ”Det var SFeren Kurt Brauer, der talte for en fordobling eller tredobling af politiets lønninger. Hans motivering var: – Vi kan alle komme ud for en politimand, der skal skønne over vor færden. Disse folk må kunne skelne i enhver situation og må derfor have mere psykologisk sans end gennemsnittet. De må repræsentere det ypperste i vort folk – selvom det vil koste betydeligt mere i løn.”

Vi vil ikke spilde tiden med referater af begivenhederne, som de fleste vel efterhånden har fået serveret i mere eller mindre smagfulde anretninger, men blot forsøge at trække nogen af de ting frem, som vi finder centrale, og som var årsagen til Den Antiimperialistiske Aktionskomite's medvirken.

Oberst Kirby (John Wayne) inspicerer forsvarsanlægget omkring den fremskudte post, han besøger under sit ophold i Vietnam. Han bemærker, at meget kunne være udført bedre og mere solidt og får forklaret, at det skyldes mangel på arbejdskraft, og at arbejdskraft kun kan skaffes fra de omkringliggende landsbyer. Men desværre synes omegnens befolkning ikke at være særlig villig til at gå amerikanerne tilhånde, tværtimod forlyder det, at de i al troskyldighed og på grund af terror ligger under for Vietcongs forløjede propaganda. John Waynes solbrændte blå øjne knibes et øjeblik eftertænksomt sammen, så siger han over skulderen til sin sergent: ”Giv besked til Psykkrig om at kaste nogle flyveblade med gode råd ned over de pågældende landsbyer, så de kan komme over til os til sikkerheden”.

Denne bemærkning i filmen ”DE GRØNNE DJÆVLE” giver den amerikanske ”forklaring” på den uhyggelige sammenstuvning af den tapre vietnamesiske bondebefolkning, der blev ført igennem under navnet de strategiske landsbyer. Det var i virkeligheden koncentrationslejre, der blev opført i enormt antal, og som samtidig fungerede som befæstninger. John Waynes bemærkning indeholder imidlertid også forklaringen på hans egen film. Den er en del af psykkrigen, propagandaen. Den er en del af den amerikanske imperialismes krigsmaskine, den er dermed præcis ligeså modbydelig, i ligeså høj grad et våben, som napalmbomberne og maskingeværerne er det. Den står i samme forhold til de mere kontante våben, som Goebbels' propaganda til den øvrige tyske krigsmaskine. Filmen var et flyveblad, det skulle ikke kastes ned over landsbyer i et undertrykt land, det var og er beregnet til baglandet, til det arbejdende folk i de imperialistiske lande. John Wayne har selv forklaret, at det var en opmuntring og en støtte til ”drengene” derude. Og en sådan film mister ikke sin karakter, når den køres i Danmark. I øjeblikket skal der ikke hverves soldater her til kampen mod de undertrykte folk. Men imperialismens interesse i, at det danske folk slutter op bag krigen og fortsat er at finde på den forkerte side i det verdensomspændende opgør, bliver ikke mindre af den grund. Derfor er det progressive menneskers pligt at sætte deres modstand ind, når ”DE GRØNNE DJÆVLE” køres i København. Derfor var vi med ved Saga. Dette var og er indholdet i aktionerne efter vor opfattelse.

Politikommissær Sv. Gredsted, Vesterbro: ”Jeg synes, det er et frygteligt nederlag for ytringsfriheden i Danmark. Det er en af de sorteste dage, jeg har oplevet siden krigen.”

Ekstrablads-leder under overskriften ”Nej til VOLD”: ”Og er der virkelig tegn til, at tendenser til den slags tager overhånd, må myndighederne sætte de udemokratiske kræfter på plads – eventuelt i tænkeboks.”

Alle de diskussionsemner, der samtidig dukkede op, er formsspørgsmål, som kun kan betragtes og vurderes i forbindelse med indholdet. Vi kender udmærket forholdet mellem form og indhold. Men vi kender også det småborgerlige karaktertræk, der fandt så store udfoldelsesmuligheder ved denne lejlighed. Ytringsfrihed, censur, vold, ikke-vold, disse begreber, som er uden mening i abstrakt forstand, blev med et poleret op, så de skinnede, og folk ganske glemte, hvad der dog kunne være indeni.

Annonce for "De grønne djævle" og et citat af filmanmelder Svend Kragh-Jacobsen

Justitsminister Knud Thestrup: ”Vi vil imødegå anslagene på ytringsfriheden med al vor styrke”.

Lars Hütters, medlem af Aktionskomiteen af 7. maj, studenteraktivist: ”Det gælder om at skærpe klassekampen, vi forsvarer vor grundlovssikrede demonstrationsret.”

Det eneste krav, der skal stilles til anti-imperialistiske aktioners form, er, at den skal tjene indholdet, de undertryktes folks kamp mod imperialismen, vor kamp for socialisme.

Det drejer sig ikke om at overholde eller overtræde borgerlige spilleregler, kun hensynet til hver enkelt situations muligheder afgør valget af aktionsformen.

Demonstrationerne ved Saga var ikke, som så mange andre tidligere, præget af svaghed og reformisme. Man appellerede ikke til magthaverne, støttede sig ikke på borgerlige autoriteter og lod sig ikke bremse af nogen kasketklædt gruppe.

Ikke desto mindre kom mange svagheder for dagens lys, organisatorisk og politisk. Men i modsætning til tidligere gjorde svaghederne indtryk. Man indså nødvendigheden af at organisere sig, at have en form for diciplin, så man kunne forsvare sig og opnå en ny styrke.

For os at se skete der en ændring i demonstranternes hele holdning i og med, at de indså nødvendigheden af en organisering. For det et jo ikke en organisering på det gamle plan, der nu skal laves. Det er ikke den form for organisering, som f. eks. Vietnam-bevægelsen hidtil har været præget af, hvor størstedelen af demonstrationsdeltagerne blot går som passive mennesker, der hverken er med i det politiske eller organisatoriske forarbejde.

Bjørn Petersen, elektrikerlærling og læderjakke: ”Men de små spaghetti-drenge fortjener at få at mærke, at vi ikke bryder os om dem. De har ganske vist aldrig gjort os noget. Men de er ude på at hugge vores piger og vores arbejde. Der går mange danske arbejdsløse, hvorfor skal de små sorte tyrker så være her.”

Denne gang er det organisering af de aktive, det drejer sig om, hvor man bearbejder sine erfaringer og hæver sit eget politiske niveau, hele tiden med det for øje at forbedre den fremtidige praksis.

Saga-demonstrationen har, i modsætning til mange endeløse diskussionsmøder, skabt klarhed over mangt og meget, derfor må de tages alvorligt og vi må lade erfaringerne fra den indgå i vor bevidsthed.

Saga Bios direktør John Flemming Olsen d. 8. maj: ”Vi kapitulerer – fra i dag – på manges vegne, og føler os fristet til at råbe: ”Hvor er den frihed, vi danske er så stolte af?”

Bjørn Andersen, slagter og læderjakke: ”Ja, jeg er villig til at forsvare Danmark som det kongerige, som det eventyrland, som det lykkens land det er. Jeg vil forsvare det med vold og jernkæder. Jeg vil ikke have nogen til at spolere min indre fred, og jeg vil ikke tolere andres indblanding i det system, jeg lever under og har godkendt.”

En lang række organisationer og personer afslørede sig selv så grundigt, at det nu skulle være muligt at rydde en god portion illusioner af vejen: Forhåbentligt er det blevet klart, at det ikke er nok at have gode forbindelser til de borgerlige blades redaktionskontorer. Visse blades (f. eks. Ekstrabladets) positive interesse for venstreorienterede aktiviteter er som blæst væk, i samme sekund det revolutionære perspektiv kommer ind i billedet, og det ikke længere er ufarligt sensations-mageri uden dækning i virkeligheden. Pressens reaktioner har ikke været væsentligt forskellig fra det vrøvl, en lang række "progressive" autoriteter fandt anledning til at vælte af sig. Og i denne forbindelse vil vi også gøre opmærksom på den holdning ”Det ny Samfund” og lignende indtog. Omsider blev det åbenbart, at disse menneskers ”revolution” hører hjemme i det borgerlige samfunds sandkasse og ikke nogen andre steder.

Fra Demonstrationerne mod "De grønne djævle"
Fra Demonstrationerne mod "De grønne djævle"

 

En mere alvorlig kritik skal rettes mod de aktivister, der udtalte sig på demonstrationens vegne, herunder Aktionskomiteen af 7. maj, hvor vi også selv var repræsenteret. Hele deres argumentation var vrangvendt og forkert, de lod sig lede ind i diskussionerne om formen og var ude af stand til at placere tingene i deres rette sammenhæng.

Efter deres udsagn kunne man næsten forledes til at tro, at det var en revolution, man oplevede, og ikke en forsvindende lille minoritet, der prøvede at bekæmpe imperialistisk propaganda.

Den marxistiske Studenteropposition (Århus):

”Det omsving, der skete onsdag d. 7. maj, hvor danske demonstranter efter årtiers pacifisme og anden selvopgivelse ikke længere fandt sig i at blive slagtet ned, men organiserede væbnet modstand – dette omsving har haft enorm psykologisk værdi for dem, der deltog.

…...

At pressen og hele den sorte reaktion råber op om, at ”ytringsfriheden” er truet, og kræver repressalier, er der ikke noget mærkeligt i. At en borgerliggjort befolkning stort set reagerer borgerligt, er heller ikke mærkeligt.”

Vi beklager, at Kommunistisk Ungdoms Forbund ikke spillede den rolle i 7. maj-komiteen,som KUF burde have spillet. Vi ønsker ikke at være med til at udvikle den opfattelse, at politiet spiller nogen speciel rolle i statsapparatet, og at kampen skal rettes netop imod det. Vi mener ikke, at slagsmålet ved Saga Bio forklares ved Maos ord:

”Historien viser, at alle reaktionære kræfter på tærsklen til udslettelse fører en sidste desparat kamp mod de revolutionære kræfter...”

Men vi vil mene, at man ved denne lejlighed så spirerne til det,der vil blive fremtidens anti-imperialistiske bevægelse. Det vil nu blive vanskeligere for reformister og revisionister at lede folk den gale vej. En del mennesker har opdaget, at de selv kan og ikke behøver formynderskab.

Det videre arbejde vil vise, i hvilken grad erfaringerne er blevet forstået. Under alle omstændigheder er arbejde med anti-imperialistisk sigte den eneste vej fremad.

Alle de spørgsmål der er kommet frem, er positive i den forstand, at de er resultatet af aktivitet, at de er fremkommet på grund af kamp.

3 stjerner