INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

Til dem der ikke kan lide vort sprog

[Ungkommunisten årgang 1, maj 1968, nr 5]

”Der er meget rigtigt i det, I skriver, men SPROGET! Alle disse gammeldags ord, som I gentager og gentager! Alle disse højtidelige og stive udtryk, som I benytter jer af. Det støder folk væk!

Sådan slutter mere end én diskussion, når ”Ungkommunisten” kommer på tale. Nu skal det lige kommenteres.

Det ville være en smal sag at sætte et blad ”lækkert” op, så ingen protesterede mod dets form: Go-go-piger på forsiden, så en artikel om amerikanernes grusomheder i Vietnam, et par pladeanmeldelser og et par pornobilleder (som bevis på vores frisind) evt. et par artikler om hvad Marx og Lenin engang har sagt og hvad en psykoanalytiker kan få ud af det, og så slutter vi af med et par selvironiske tegneserier: ”Tro endelig ikke, at vi tager os selv alvorligt, det ville da være fuldstændigt grinagtigt.” Godt med cellofan og puddersukker. I tidens tegn. Camp. Så glider det hele lettere ned!

Hvad er det for ord, de er gammeldags? Er det ”klassesamfund”? Er det ”bourgeoisiets diktatur”? Er det ”proletariatets diktatur”?

Hvad er det for udtryk, der er stive og højtidelige? Er det ”det heroisk kæmpende folk” eller ”det kinesiske og alverdens folks store leder Mao Tse-tung”?

Mao Tse-tung har ledt Kinas 700 millioner ud af en tilværelse i elendighed og nedværdigelse.

Mao Tse-tungs tænkning er marxismen-leninismen i vor tid den er VIDENSKABEN om revolution.

Mao Tse-tungs tænkning er millioner af sultende og undertrykte menneskers vejledning til handling, den er ledestjernen, der viser vej ud af mørket.

Det socialistiske Kina er det praktiske bevis på Mao Tse-tungs tænknings sandhed. Kina er den virkelighed, der viser, at det kan lade sig gøre at skabe et menneskeværdigt samfund, hvor ordsproget ”den enes død, den andens brød” hører fortiden til, hvor enhver tjener folket.

Det er ikke digt, det er ikke løgn, det er ikke religion, det er KENDSGERNINGER.

Skulle vi i den snyltende imperialistiske verdens højborg så være selvglade nok til at poppe og pjatte med disse ting? Hvor smagløst! Hvor uværdigt!

Der findes visse ord, der ikke kan gentages tit nok!

Der findes visse ting, man ikke laver grin med!