4 min read

PFLP forklarer… Kbh., Futura 1970, 54 s.

Indholder artikler fra PFLP om den palæstinensiske modstandskamp. Specielt er der en analyse og beskrivelse af de hårde kampe i juni 1970 mellem jordanske styrker og den palæstinensiske modstand i flygtningelejrene i Amman, der ledte frem til 'Sorte Septemer' 1970, hvor modstandsbevægelsen bliver drevet ud af Jordan, for derefter at slå sig ned i Libanon. Pjecen afsluttes med en artikel, hvor KAK redegør for hvorfor de støtter PFLP.


[[{“fid”:”122″,”view_mode”:”lille_billede_hojrestillet”,”fields”:{“format”:”lille_billede_hojrestillet”,”field_billedtekst[und][0][value]”:””,”field_file_image_alt_text[und][0][value]”:”Om Verdensbanken. Udgivet af KUF, september 1970, 16 s. “,”field_file_image_title_text[und][0][value]”:”Om Verdensbanken. Udgivet af KUF, september 1970, 16 s. “},”type”:”media”,”link_text”:null,”attributes”:{“height”:200,”width”:143,”class”:”media-element file-lille-billede-hojrestillet”}}]]Om Verdensbanken. Udgivet af KUF, september 1970, 16 s.

Pjece udgivet i anledning af Verdensbankens kongres i København 20.-25. september 1970. Indeholder to artikler. Den ene handler om Verdensbankens virksomhed og funktion. Den anden er en kritik af venstrefløjens forståelse af Verdensbankenens funktion, som efter KUFs mening er præget af ønsketænkning og velmente forsøg på, at få tingene til at passe. Med udganspunkt i Vietnamsolidaritets pjece om Verdensbanken, Politisk Revy og Verdenbankgruppens pressemedddelelse gennemgås 3 forkerte opfattelser: 1. Kapitalismen udvikler sig af frygt for kommunisme; 2. Verden er delt i udviklede og underudviklede lande; og 3. Verdensbanken koncentrerer sine lån omkring de sorteste reakrionære regimer. På bagsiden er trykt kongressens program med planlagte og mulige aktiviteter.


Gotfred Appel: Der kommer en dag… : Imperialisme og arbejderklasse. Kbh, Futura, 1971, 29 s.

Indeholder en række artikler, der først blev offentliggjort i "Kommunistisk Orientering" i 1967 og 1968, samt et flyveblad, der blev omdelt på B&W på Christianshavn i maj 1968. Artiklerne behandler opportunismen og arbejderaristokratiets stilling i Vesteuropa set i lyset af imperialismen, og konsekvenserne for kommunisters handlen i den rige del af verden.


Gotfred Appel: Klassekamp og revolutionær situation. Kbh., Futura 1971, 36 s.

Indeholder 3 omarbejdede og forkortede artikler, der tidligere har været udgivet som led i debatten med den svenske Kommunistiska förbundet marxist-lenisterna. Hvad er klassekamp, forholdet mellem lønkamp og klassekamp og hvornår kan man tale om en revolutionær situation. Indeholder desuden 2 breve fra Engels til A. Bebel.


Karl Marx og Friedrich Engels: om Kolonier, industrimonopol og arbejderbevægelse. Uddrag af artikler og breve fra 1847 til 1894. Kbh. Futura 1972, 66 s.

Samlet og redigeret af Kommunistisk Arbejdskreds KAK


Om SUF-Norge. Utgitt av KUF, Kbh., april 1972, 30 s. [Ikke online]

Pjece distribueret i Norge af Kommunistisk Arbeidsgruppe, Glenne og skrevet på norsk. Den indeholder en analyse og kritik af den norske organisation Sosialistisk Ungdomsforbund (M-L), den største m-l organisation i Norge på den tid. Bl.a. kritiseres SUF’s engagement i kampen for at holde Norge ude af det eupæiske fællesskab EEC. I forordet præsenteres KAK’s og KUF’s synspunkter.


Vladimir Iljitj Lenin: Om imperialisme og opportunisme. Uddrag af artikler og taler 1899-1923. Forlaget Futura København, 1973, 91 s.

"De uddrag af artikler og taler af V.I.Lenin, der er samlet i denne bog, beskriver skånselsløst den dybe sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i Vesteuropas kapitalistiske lande i dette århundredes første årtier og opportunismens, småborgerlighedens, den snæversynede egoismes udbredelse blandt disse landes arbejdere."


På det jævne, på det jævne. Det danske borgerskabs vankelmodige vej til magten. Udarbejdet af en gruppe i Kommunistisk Arbejdskreds (KAK). Tegninger af Madsen. Kbh., Forlaget Futura, 1974. 129 s.

Analyse af den særegne måde overgangen fra feudalisme til kapitalisme foregik på i Danmark. Bogen er illustreret med tegninger af Madsen. Indeholder desuden et tillæg om Hvordan England blev dansk landbrugs største marked samt en række uddrag af hvad Engels skrev om Danmark, bl.a. i breve til Marx. [Online i fuldtekst]