INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

Velfærd og hungersnød

[Ungkommunisten, 1. årgang, juli 1968, nr. 7]

Under sidste valg udsendte socialdemokratiet en pjece, hvor man bl. a. kunne læse: ”I det sidste 10-år har Danmark – under socialdemokratisk ledede regeringer – oplevet en velstandsudvikling af et sjældent omfang.”

Der er ingen grund til at rose sig selv. Det er ganske andre ting end tågesnak og papirvælde, der er årsag til ”velstandsudvikling”. Det skyldes selve det imperialistiske system, som gennem mange år har fragtet råstoffer, halvfabrikata og profitter til de imperialistiske lande for at forbruge dem der.

Sammen med udbytningen af den arbejdende befolkning i de imperialistiske lande, der i forrige århundrede levede næsten lige så elendigt som de udbyttede landes masser i dag, har udbytningen af kolonierne givet stødet til kapitalismens hastige vækst i Europa og Nordamerika. Og i dag, hvor kapitalismen er overmoden og snyltende imperialisme giver den stadige tilgang af profitter udefra de mærkeligste udslag. Den opsamlede kapital skal investeres, uden produktion og forbrug ingen profit – og profit er kapitalisternes eneste mål og mening med tilværelsen. Derfor lever vi i et goldt og menneskefjendsk forbrugersamfund, hvor ungdommen opdrages til tanketomme og egenkærlige købere, hvor kulturen består af pornografi og pop-vås, hvor det højeste mål i livet er flere materielle goder og hvor forholdet mellem mennesker er et rent pengeforhold.

Der kan skrives mange tykke bøger om, hvorfor de rige lande er rige, og hvorfor de fattige lande er fattige. Der kan snakkes meget udenom og udtænkes mange dybsindige teorier om overbefolkning, medfødt dumhed, rotter og tørke.

Men tør man åbne øjnene bare en lille smule, er det ikke svært at se: De fattige lande er en del af det imperialistiske system. I de rige lande kan man finde produkter fra de fattige lande hos en almindelig arbejder, systemets udbyttede part. I de fattige lande kan man ikke finde produkter fra de rige lande hos en almindelig arbejder eller bonde – tværtimod, de lever i betænkelig nærhed af sultedøden!

Danmark er ikke hele verden, og de statistikker over hvor mange flere biler, fjernsyn og sommerhuse, vi har fået de sidste år, de statistikker, som socialdemokratiet hyklerisk bruger som bevis på deres dygtighed, bliver først fuldstændige, når de sættes i rette sammenhæng: I følge FAOs statistikker levede 39 % af jordens befolkning i 1940 på eller under sultegrænsen (beregnet til 2200 kalorier pr. dag) – i 1956 levede 62 % på eller under sultegrænsen. (Kilde: ”Dialog” nr. 1, 1958, s. 10).

I samme periode blev ”gode tider bedre” i Danmark. Der er en sammenhæng:

Udbytningen af de fattige lande, ekstraprofitterne, er i sidste instans årsag til velstanden herhjemme, aldeles ikke socialdemokraternes ”dygtighed” eller ”ansvarsbevidsthed”. I socialdemokratiske toppolitikere er blot villige brikker i det politiske spil, der ideologisk skal lænke arbejderen fast til det imperialistiske system.

Når der ikke længere kommer profitter udefra, når kapitalisterne kun har deres ”egen” arbejderklasse at presse profit ud af – så begynder det at gøre ondt på den danske arbejder, og så bliver det ikke sjovt at være socialdemokrat!