INDHOLD

Forlaget Manifest

Ud over egne udgivelser, trykkede Forlaget Manifest også tidsskrifter for bevægelser i den 3. verden. Det skete som led i det praktiske/materielle støttearbejde:

Isandlewana Revolutionary Effort

Black Conscious Movement - i Sydafrika. Det var en bevægelse, der havde sit udspring blandt studenter og unge i de fattige townships omkring Johannesburg. Støtten gik ud på at trykke deres blad Islandwana Revolutionary Effort, løbesedler og plakater. Materialet blev sendt til Botswana, hvorfra det blev smuglet ind i Sydafrika.

Liberation

Tidsskriftet Liberation, udgivet i Dar es Salam, Tanzania og redigeret af Karrim Essack, blev i en årrække trykt hos Forlaget Manifest.

Antiimperialistisk støttearbejde til ZANU

[Manifest nr. 2, 27. november 1978, s. 20-26]

Formålet med TØJ TIL AFRIKA er, så effektivt som muligt at støtte antiimperialistiske befrielsesbevægelser. Der findes flere organisationer i Danmark, som effektivt støtter befrielsesbevægelserne ved at sende brugt tøj, medicin, skolematerialer, værktøj o.l. til disse. TØJ TIL AFRIKA indgår i samarbejde med flere af disse organisationer i konkrete indsamlingsprojekter. Dette samarbejde gavner på to fronter, dels effektiviseres støtten til befrielsesbevægelserne her og nu og dels lærer organisationerne af hinanden, hvilket effektiviserer støtten på længere sigt.

Klunserlejren i Bislev

Den 26 juni til 16 juli blev der arrangeret en klunserlejr i Bislev, nær Nibe. TØJ TIL AFRIKA (Nordjylland) og Ulandshjælp fra Folk til Folk var arrangører af lejren. Planlægningen foregik i løbet af måneden op til lejren. Arbejdet i lejren foregik således:

1. uge: seddeluddeling, møde for beboerne i Bislev for at få lokal goodwill, planlægning af indsamling og intensiv indsamling i 5000 husstande.

2. uge: sortering og opstilling af det ind samlede til loppemarkedet. Reklame og presse. Ophængning af 1000 plakater og endelig: Loppemarked.

3. uge: sortering, presning og pakning af tøj , sko, kladdehæfter og reperation af symaskiner.

Der deltog ialt ca. 50 folk i lejren, hvis resultat blev:

201 baller tøj

45 sække sko

10 symaskiner

5500 kladdehæfter

Indtægterne ved loppemarkedet var 38.015 kr. Udgifterne ved afholdelse af hele lejren var kun på 3.145 kr. Disse minimale udgifter skyldtes, at man under hele lejren klunsede sig til mad og nødvendige kontormaterialer, desuden gjorde man et stort arbejde for at få støtte fra de lokale myndigheder og enkeltpersoner.

Således var lokaler og samtlige lastbiler stillet gratis til rådighed. Overskuddet på 34.599 kr. er gået til fragt af det indsamlede tøj, sko, symaskiner og kladdehæfter, samt til indkøb af medicin til ZANU.

Aktionen mod Odense Kommunes støtte til Frelsens hær

Birkum Tøjbutik blev opmærksom på, at flere kommuner, heriblandt Odense, havde påtænkt at støtte Frelsens Hærs arbejde, ved at betale unge arbejdsløse for at arbejde for Frelsens Hær, samt betale visse af organisationens udgifter i forbindelse med den udvidede aktivitet. Birkum Tøjbutik har lavet en rapport over Frelsens Hærs arbejde, som bringes som tillæg til denne artikel. Frelsens Hær kan med sit mægtige apparat i ryggen dræne byer for tøj og dermed skade de antiimperialistiske tøjindsamlingsgruppers arbejde. Derfor indledte man blandt andet i Odense en kæmpetøjindsamling inden Frelsens Hær startede deres indsamling. Ansvarlige for indsamlingen var Birkum Tøjbutik, TØJ TIL AFRIKA (Odense), Ulandsklunserne, Klunsergruppen fra Ollerup og Ulandsgruppen fra Nyborg. Derudover deltog en række enkeltpersoner fra Svalerne, Rødegården, KAm1 og de andre TTA-afdelinger i arbejdet.

Der uddeltes 40.000 indsamlingssedler i 0dense lørdag den 7. september til onsdag den 11. september. Før og under indsamlingen blev Frelsens Hærs profitarbejde angrebet i pressen af de ansvarlige organisationer og der blev reklameret for indsamlingen den kommende weekend. Kampagnen i pressen havde næppe nogen effekt på selve resultatet af indsamlingen - 35 tons tøj - hvilket svarer til 0,9 kg. pr. husstand. I indsamlingen deltog 50 folk. Udover den store mængde indsamlede tøj, har kampagnen givet flere folk til det daglige arbejde og flere kunder i organisationernes brugttøjsbutikker. Endnu mangler sortering, presning samt forsendelse af det indsamlede tøj.

Kæmpe tøj-indsamling i Ålborg og Nr. Sundby

En lignende aktion mod Frelsens Hær foregik i Ålborg og Nr. Sundby den 7-8 oktober. Kampagnen var arrangeret af TTA (Nordjylland). Ialt 50 personer deltog.

Resultatet af indsamlingen i 9000 husstande blev 25-30 tons tøj. Fremgangsmåden var mere intensiv end i Odense, dvs. der blev stemt dørklokker i de enkelte husstande for at få så meget tøj som muligt. Gennemsnittet pr. husstand blev da også ca. 3 kg.

Sortering og presning af tøj
Sortering og presning af tøj

 

Birkum tøjbutik : Frelsens Hær udbytter Ulandenes befolkning

Velgørenhedsorganisationer sælger tøj til ulandene

En række velgørenhedsorganisationer, der står bag tøjindsamlinger i Danmark sælger i realiteten tøjet til befolkningerne i ulandene. Det er organisationer som: Frelsens Hær, Red Barnet og International Børnehjælp med flere.

Alle, organisationer, der arbejder under dække af velgørenhed, samtidig med at de sælger det indsamlede tøj til brugttøjsgrosserere i Danmark, Holland eller Libanon. Prisen, der betales for det brugte tøj afhænger af hvor godt organisationerne har sorteret tøjet inden de sælger det. Pengene, der kommer ind ved salget bruger organisationerne til deres velgørenhedsarbejde.

Brugttøjsgrossisterne sælger tøjet videre til ulande i Afrika og Asien. Her modtager en importør tøjet og sælger det videre til mellemhandlere rundt om i de enkelte lande. Ofte må tøjet gennem mange led, inden det ender hos den endelige forbruger. Det betyder, at en gammel dansk sommerkjole koster 3040 kr. på markedspladsen i Beirut, selvom den velgørende danske organisation måske kun har fået 50 øre kiloet.

Det betyder også at disse organisationers tøjindsamlinger frarøver ulandenes befolkning summer, der er mange gange større end de beløb, som de samme organisationer nogen sinde kommer til at bruge på velgørenhed.

I Sverige har solidaritetsgrupperne Emmaus Fnysinge og Emmaus Bjorkå gennem flere år gjort en betydelig indsats for at afsløre hulheden i velgørenhedskapitalisternes tøjindsamlinger. Vi er stærkt inspireret af deres imponerende indsats.

Vi overlader til andre at undersøge forholdene omkring Red Barnet og International Børnehjælps arbejde. Vi har lavet denne rapport om Frelsens Hær, fordi Frelsens Hær i dag er Danmarks største brugttøjsgrossist og fordi stat og kommuner yder et direkte tilskud på 10 mill. kr. om året til denne aktivitet.

Frelsens hær samler tøj ind

Mangler du noget nyt tøj kan du altid henvende dig til Frelsens Hær og få udleveret et sæt godt tøj - helt gratis.

Til trods for at Danmark er en af verdens rigeste nationer, og at denne rigdom kommer alle samfundsklasser til gode er der alligevel nogle tusinde mennesker, som hvert år har behov, for en håndsrækning i form af noget godt tøj fra Frelsens Hær.

Mange mennesker i Danmark har hørt om det uselviske og opofrende arbejde, der udføres af Frelsens Hærs medlemmer i korpsafdelinger over hele landet. Folk har også hørt om fængselsarbejdet, om hjælpebureauet, om den åbne dør for kvinder i København, om eftersøgningsarbejdet, om mandsafdelingen, socialcentret i København og ikke mindst om officererne i Frelsens Hær, som går ind til en livsgerning for en løn, der lige akkurat dækker et eksistensminimum.

Mange har stor respekt for dette arbejde og vil gerne støtte. Det viser alene de store mængder brugt tøj , som Frelsens Hær dagligt får forærende. I København modtager Frelsens Hærs tøjindsamling årligt over 2.500 tons brugt tøj fra folk, der henvender sig selv med tøjet. I Odense lægger folk tøjet i en container uden for Frelsens Hærs bygning. Hver uge afleveres der ti tons tøj i denne ene container. Korpsafdelingerne over hele landet modtager endvidere tøj til Frelsens Hærs arbejde. I Jylland bliver det til 2.500 tons om året.

Frelsens Hær sælger med profit for øje
Frelsens Hær sælger med profit for øje

 

Kommunerne støtter frelsens hærs arbejde

Samtidig med at produktivkræfter i samfundet fortsat udvikler sig voldsomt, hvilket kan ses i fremkomsten af nye elektroniske styringssystemer, udviklingen af nye energiformer m.v. foregår der en voldsom nedbrydning af de forældede produktivkræfter. Det resulterer bl.a. i en betydelig stigning i arbejdsløsheden i de imperialistiske centre i Europa. De udviklede samfund behøver ikke længere så stor en arbejdsstyrke for at kunne fortsætte ekspansionen, fordi der ikke længere er brug for en del af den viden og erfaring, som menneskene i dette samfund har tilegnet sig gennem imperialismens opblomstring.

Det er i høj grad et strukturelt problem i de imperialistiske samfund. En af måderne, som imperialisterne vil løse problemet på er gennem indførelsen af en effektiv befolkningspolitik, som skal styre befolkningstilvæksten. Det tager imidlertid mange år, at indføre de nødvendige systemer for at gennemføre en sådan politik. Da samfundet tillige i kraft af det imperialistiske system er i stand til at brødføde og underholde en stor skare uarbejdende forbrugere reagerer det samme samfund naturligvis anderledes på spørgsmål om arbejdsløshed end regeringen i et uland ville gøre.

For de fleste politikere og myndigheder i Danmark er det ikke arbejdsløsheden, der er et problem. Det er følgerne af arbejdsløsheden, som stigende ungdomskriminalitet, befolkningens manglende accept af en ikke arbejdende forbrugergruppe o.s.v.

Derfor er der ikke noget underligt i at Esbjerg og Odense kommuner er stolte over, at de i samarbejde med Frelsens Hærhar iværksat ungdomsarbejdsløshedsprojekter omkring tøjindsamlinger til velgørende formål.

10. mill. investeres i Frelsens Hærs tøjindsamlinger

I hver kommune vil omkring 50 arbejdsløse af kommunen blive lønnet for at gå ind i Frelsens Hærs arbejde med tøjindsamling, sortering presning, pakning m.v. Ålborg og en række andre kommuner, planlægger et tilsvarende samarbejde med Frelsens Hær.

I Esbjerg er samarbejdet tilrettelagt sådan, at kommunen betaler hele lønudgifter til 50 unge arbejdsløse, det bliver 3,5 mill. kr. på årsbasis. Frelsens Hær lejer selv en gammel strømpefabrik, hvor tøjet skal modtages og sorteres. Leje af fabrik og øvrige driftsomkostninger udgør tilsammen 600.000, om året. Dette beløb betales af Frelsens Hær, der også inden projektets start har investeret over 1 mill. kr. i anlæg og maskiner. Det er Frelsens Hær, der er ansvarlig for hele projektes ledelse og det bliver Frelsens Hær, som modtager alle indtægterne fra tøjsalg m.v.

Mens projektet er startet i Esbjerg vil det starte op i løbet af september i Odense. Her betaler kommunen ikke blot alle udgifter til løn for 50 unge arbejdsløse, men også en del af driftsomkostningerne, så konununens udgifter ialt bliver på omkring 5 mill. kr. om året. Bl.a. stiller Odense kommune et større værksted til rådighed for Frelsens Hær.

Både Esbjerg og Odense kommuner regner med at få op til halvdelen af deres bidrag til projekterne refunderet gennem tilskud fra de midler, som staten har afsat til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Planerne i Ålborg og en række andre kommuner går ud på etablering af samarbejde mellem konmune og Frelsens Hær efter nogenlunde samme retningslinier, som i Esbjerg og Odense.

Udvider tøjindsamlingen

Kommunernes engagement i samarbejdet med Frelsens Hær omkring beskæftigelsesprojekterne betyder, at Frelsens Hær nu får større muligheder for at modtage og sortere brugt tøj. Derfor er korpsafdelingerne blevet opfordret til at øge indsamlingsaktiviteterne, hvilket bl.a. vil ske gennem opstilling af containere ved supermarkeder m.v. Når projekterne i Esbjerg, Odense og Ålborg kommer rigtigt i gang vil Frelsens Hær sammen med sine eksisterende aktiviteter i København årligt kunne håndtere ikke mindre end 10.000 tons tøj. Hermed vil Frelsens Hær ubestridt indtage førstepladsen som den største brugttøjskapitalist i Danmark. Nummer to bliver Firma Trasborg i Tåstrup, der årligt håndterer 4-5.000 tons brugt tøj.

Tøjbutikken Adamsgade 1A, Odense
Tøjbutikken Adamsgade 1A, Odense

 

Hvad sker der med tøjet hos Frelsens Hær?

Når Frelsens Hær modtager tøjet skal det sorteres. Det er bl.a. dette arbejde, som skal udføres af de unge arbejdsløse, der kommer ind i kommunernes beskæftigelsesprojekter. Tøjet bliver først sorteret grovt i det, der kan bruges og det, der ikke igen kan bruges som tøj.

Det tøj, der ikke kan bruges igen sælges som gamle klude, der for størstedelens vedkommende anvendes til fremstilling af tagpap. Resten bliver solgt som pudseklude. Omkring en tredjedel (30-40%) af det tøj, der leveres til Frelsens Hær, sorteres fra som klude.

Det allerbedste tøj, som mængdemæssigt slet ikke tæller med i billedet, bliver i korpsafdelingerne, hvorfra det udleveres til trængende danskere.

Meget godt tøj går også ind i udvalget i den halve snes genbrugsforretninger, som Frelsens Hær driver rundt om i landet. Penge fra disse forretninger er med til at betale for korpsets arbejde. Personalet i disse forretninger er lønnet efter normale butiksoverenskomster, ligesom det ansatte personale i Frelsens Hærs tøjindsamling er lønnet efter gældende arbejdsmands-overenskomster.

3-5% af Frelsens Hærs tøj bruges til hjælpearbejde

En lille del af det tøj, der gives til Frelsens Hær, mellem 3% og 5%, bruges som katastrofehjælp. Sker der oversvømmelser i Rumænien, jordskælv i Tyrkiet el.lign. kan Frelsens Hær straks stille et par hundrede tons godt, brugt tøj til disposition for hjælpearbejdet. Fra disse lagre går der også en forsvindende lille del tøj til Frelsens Hærs officerer, der arbejder på missionsstationer i u-landene. Herfra deles tøjet ud til "folk, der ikke har råd til selv at skaffe sig noget." Frelsens Hær har inden for det sidste år uddelt tøj i Portugal, Chile, Indonesien, Kenya og en række andre afrikanske lande - ialt under 10 tons eller 0,2% af de 5.000 tons tøj , som Frelsens Hær har indsamlet i samme periode er gået til ulandshjælp gennem Frelsens Hærs officerer i u-landene.

Størsteparten af Frelsens Hærs tøj sælges til ulandene

Størsteparten - altså over 50% - af det tøj, der gives til Frelsens Hærs arbejde, bliver gennem mellemmænd solgt til befolkningerne i ulandene.

Fra Frelsens Hær i Danmark sælges tøjet til brugttøjsgrossister i Holland (Midwest Kleiding, Amsterdam og andre), Libanon eller Danmark (Firma Trasborg, Tåstrup). Tøjet sælges i mere end 75 forskellige sorteringer og Frelsens Hær får priser fra omkring 50 øre til over 2 kr. pr. kg. alt afhængig af kvalitet og sortering.

Frelsens Hærs tøjindsamling i København håndterer som nævnt omkring 2.500.000 kg. tøj om året. Der er omkring 50 ansatte, som får udbetalt ca. 3.500.000, kr. i løn (det er ikke officerer i Frelsens Hær, der får denne løn, men overenskomstansatte arbejdere). Frelsens Hær oplyser, at der er et beskedent overskud på tøjindsamlingen. Det betyder at gennemsnitsbeløbet, som Frelsens Hær får for et kg. brugt tøj, næppe er under kr. 1,50.

Brugttøjsgrossisterne, som Frelsens Hær sælger tøjet til, køber brugt tøj fra mange af de rige lande i Europa og Amerika. Tøjet fra de forskellige lande blandes sammen og sorteres ud efter hvilke lande, det skal sælges til. En slags sortering med farverigt tøj til f.eks. Ghana og Nigeria og en anden sortering til Jemen og en tredie igen til Pakistan. Det er bl.a. viden om disse forhold, som sætter brugttøjsgrossisterne i stand til at handle.

Priserne stiger for hvert led tøjet passerer

Fra Holland, Libanon, Danmark eller hvor brugttøjsgrossisten nu har sit hovedkvarter sælges varerne videre. I sin prisliste tilbyder et engelsk nødhjælpsfirma, Life Line brugt tøj, f.eks. herrebenklæder, jakker m.v. til priser fra kr. 13-35 pr. kg., frakker fra kr. 17,50 pr. stk. og T-shirts, pullovers m.v. til 5-6 kr. pr. kg. Så meget er det brugte tøj, der er givet til velgørenhed i Europa altså blevet værd, inden det forlader Europa.

Fra Europa sælges tøjet videre til en række af verdens fattigste lande, som f.eks. Bangla Desh, Pakistan, Afghanistan, Tyrkiet, Iraq, Syrien, Den arabiske Republik Jemen (Nordjemen), Kenya, Egypten, Tunesien, Marokko, Ghana, Nigeria, ligesom der heller ikke er handelsboykot for levering af brugt tøj til Syd Afrika.

I hvert land er der en hovedimportør. Undertiden optræder brugttøjsgrossisten selv som importør gennem eget datterselskab. Importøren sørger for distribution af det brugte tøj til handelsfolk, som så igen sælger videre til gadesælgere eller små forretningsdrivende, som ofte må hente et par bukser eller kjoler ad gangen, fordi der ikke er kapital til investering i et større varelager.

De mange virksomheder og hænder, som det brugte tøj skal igennem, betyder at tøjet, der er givet til velgørenhed i Danmark, bliver solgt til priser, der ligger over hvad det samme tøj kan købes for i Frelsens Hærs genbrugsbutikker i Danmark.

40 kr. for en brugt sommerkjole

Bertil Högberg er med i solidaritetsarbejdet i Sverige. Han har været aktivt med i tøjindsamlinger hos Brödet och Fiskarna i Västerås. I 1975/76 var Bertil i Libanon og i Beirut så han brugt europæisk tøj blive solgt til svimlende summer. 40-50 kr. var f.eks. markedsprisen for en brugt kjole. Gennem samtaler med forhandlere og ved besøg på handelskammer og den svenske ambassade var Bertil i stand til at fremskaffe oplysninger, der beviste at det tøj, der blev solgt stammede fra velgørenhedsindsamlinger i Sverige og gennem svenske brugttøjsgrossister endte i Libanon. Per Grove er med i solidaritetsarbejdet i Birkum Tøjbutik. I december 1977 var Per i Den arabiske Pepublik Jemen (Nordjemen) her så han en brugt tweedjakke til salg for 70 kr. på markedspladsen i Sana'a.

Mange andre kan berette om lignende eksempler på salgspriser på brugt tøj i ulandene. Det er priser, der ligger langt over hvad den jævne befolkning i disse lande overhovedet har mulighed for at betale for tøjet. De fleste af de lande i Den tredie Verden, som er nævnt i denne rapport har en gennemsnitlig årlig indtægt pr. indbygger på under 6-700, kr. Her er det kun eliten, der har råd til at gå i brugt tøj.

Birkum Tøjbutik har farvedias, der viser salg af brugt tøj på markeder i Damascuss, Sana'a og Nairobi.

Ved at støtte Frelsens Hærs tøjindsamlinger er man med til at støtte udbytningen af befolkningen i en række ulande. Befolkningen i disse lande må betale en pris for det brugte tøj, der ligger langt over hvad Frelsens Hær totalt anvender på velgørenhed.

Lastbil med pressede tøjballer. Hver balle indeholder 50-55 kg. tøj
Lastbil med pressede tøjballer. Hver balle indeholder 50-55 kg. tøj

 

Tøjindsamlinger og anti-imperialistisk arbejde

Dette er en rapport om Frelsens Hærs tøjindsamling og om samarbejdet mellem nogle kommuner og Frelsens Hær. I og for sig kunne rapporten have været lavet tilsvarende for en række andre hjælpeorganisationer.

Istedet for vildt og utæranet at kaste sig over Frelsens Hær i moralsk forargelse opfordrer vi læserne til at se Frelsens Hærs tøjindsamling som et symbol på hvordan hele det sociale velfærdssamfund er indrettet og på hvis rygge, det bæres oppe.

I de såkaldte ulande er der i dag 700 millioner arbejdsløse (Einheit nr. 15/1978). I Europa et par millioner. For at skaffe beskæftigelse til 150 unge danskere investerer tre store kommuner, med tilskud fra staten, over ti millioner kroner i et tøjindsamlingsprojekt, som vil lænse ulandenes befolkninger for 150 millioner kr. (vi regner lavt; at Frelsens Hærs tøjindsamling vil give 5 mill. kg. tøj, som vil blive solgt i ulandene til en gennemsnitlig salgspris á kr. 30,- pr. kg.)

Frelsens Hær venter ikke engang selv at få så mange penge ind på tøjsalget, at man ville være i stand til at betale lønnen til de unge arbejdsløse. Med folks vilje til at støtte Frelsens Hærs arbejde og med offentlig støtte sikrer Frelsens Hær en kæmpeprofit til brugttøjsgrossister og mellemmænd mod nogle usle håndører, der ikke engang dækker de reelle omkostninger ved projektet.

Et sådant system ændres ikke ved at standse Frelsens Hærs tøjindsamlinger. Det ændres først, når de, der bærer systemet oppe, nægter at bære mere. Organiserer sig og sætter sig op mod systemet for at gå ud over og videre end det imperialistiske verdenssystem har været i stand til. I mange af de såkaldte ulande er der en stadig stigende del af den undertrykte befolkning, som simpelthen ikke længere kan bære det imperialistiske system på deres skuldre. Gennem en voldelig kamp mod imperialismen sætter de sig til modværge mod et system, der langvarigt og sikkert har berøvet dem alle muligheder i tilværelsen.

Der, hvor denne kamp kommer til udtryk på sit højeste stadium - gennem den organiserede væbnede kamp - har vi mulighed for at støtte og vise vor solidaritet i kampen for et nyt samfund og skabelsen af et nyt menneske over hele kloden.

Den støtte vi kan give til befrielseskampen er lille i forhold til de ressourcer, der findes i de imperialistiske lande, hvor vi bor. I sammenligning med de tusinder af tons tøj, som Frelsens Hær og kommunerne sender ud på det imperialistiske verdensmarked kan samtlige danske solidaritetsgruppers indsats næppe vente at overstige 100 tons tøj ret meget for hele 1978.

Men vor støtte er gratis, den gives til de mest undertrykte folk, ikke som en del af undertrykkelsen, men som en støtte i kampen mod undertrykkelsen, mod det dominerende verdenssystem: Imperialismen.

Oplysningerne om Frelsens Hærs arbejde kan sige os noget om de uanede ressourcer, der ligger foran os i de rige lande. Ressourcer, som vi mange gange vil være i stand til at udnytte til en støtte til befrielseskampen. Hvis vi arbejder langsigtet og koncentreret om denne opgave vil det styrke solidaritetsarbejdet og give indhold til parolen om at "Solidaritet er noget man kan have i hånden".