Redesign af snylterstaten.dk

Snylterstaten har fået nyt design og nyt cms. Det gamle ModX, som jeg selv efter fattig evne havde brygget sammen i 2007, da Peter Øvig Knudsens bøger om sagen kom, er blevet skiftet ud med Drupal. Det fine arbejde er lavet af Rabotnik - Revolutionary Design & Propaganda.

Efter at have lagt det gamle materiale over, er jeg nu begyndt at lægge mere materiale ind. Som noget nyt er der kommet en engelsksproget sektion til de ikke dansk læsende brugere, der måtte være, hvor en del at det materiale, der i forvejen har været oversat, vil komme online.

Det sker i forbindelse med en ny bog på tysk, som udkommer i september, og senere vil blive præsenteret i denne sektion.

Ud over at mere af det gamle materiale vil blive lagt online, vil sitet også forsøge, at tage pulsen på hvordan verden ser ud i dag.

Forsvandt teorier om Snylterstaten, Arbejderaristokratiet og det Ulige Bytte op i den tynde luft, som en bobbel, da det politiske miljø omkring KAK og M-KA gik i opløsning for snart 25 år siden?

Jeg må bestemt sige nej, efter at have set, at der rundt omkring bliver produceret en del værker, der behandler arbejderaristokratiet og imperialismen - oven i købet henviser flere af dem i deres litteraturfortegnelse til  KAs 30 år gamle værk Imperialismen idag : Det ulige bytte og mulighederne for socialisme i en delt verden. Den vil iøvrigt snart blive lagt online både på dansk og engelsk.

Kommentarer og forslag modtages gerne.

Snylterstaten.dk