Det specielle var, at denne organisation, Kommunistisk Arbejdskreds havde udviklet en teori, der kunne forklare, hvorfor den danske og vestlige arbejderklasse ikke var modtagelig for revolutionær propaganda.
Vi har hævdet som vor opfattelse, at ikke blot et mindre lag af arbejderklassen, men arbejderklassen som helhed lever godt under kapitalismen i dag, og vi har hævdet som vor opfattelse, at ikke blot et mindre lag af arbejderklassen, men arbejderklassen i vor verden som helhed i dag må beskrives som et arbejderaristokrati, der er bestukket af kapitalisterne ved hjælp af superprofitter fra udbytningen af menneskehedens flertal i de tidligere og nuværende koloniale, halvkoloniale og afhængige lande i Asien, Afrika og Latinamerika.
(To linjer, 1968-1969)
Med udgivelsen af 2 bindsværket ”Blekingegadebanden” af Peter Øvig Knudsen, hvor 1. bind udkom i foråret og 2. bind netop er udkommet (1. november 2007) er der kommet fornyet debat om gruppens aktiviteter, der blev afsløret efter deres sidste kup ved Købmagergades Posthus, der endte så fatalt og ulykkeligt med at en politimand blev dræbt.
Bøgerne og hvad der ellers siden er skrevet handler naturligt nok mest om gruppens kriminelle aktiviteter og der er generelt meget lidt viden om de organisationer, der lå bagom ”Blekingegadebanden”, som i pressen fik dette navn efter den lejlighed på Amager, som gruppen på afsløringstidspunktet havde lejet. I virkeligheden hed gruppen Manifest – Kommunistisk Arbejdsgruppe (MKA) og var en udløber af Kommunistisk Arbejdskreds (KAK).
Organisationernes udgivelser er fra før internettet, og er i dag næsten kun tilgængeligt på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Dette skal sitet Snylterstaten råde bod på.
Ideen med dette site er at vise teori-udviklingen i organisationerne og den kritik af og debat med andre af datidens organisationer, som de deltog i.
Stilen i artiklerne er naturligt nok meget præget at den debatstil, der var gældende i perioden, og der er en tydelig udvikling fra et stærkt maoistisk præg i 60’erne, som klart ændrer sig i 70’erne og 80’erne.
Poul Mikael Allarp
November 2007
Revideret August 2013
Se også:
