Løbeseddel: Racisme og levestandard
Løbeseddel: Racisme og levestandard
3 min read

Om løbesedlen:

Fra: Ungkommunisten, 1. årgang, maj 1968, nr. 5, s. 8-9.

Løbesedlen blev uddelt på B&W-Christianshavn d. 25. april 1968.

En gruppe engelske havnearbejdere har demonstreret til fordel for den ultrareaktionære ”forsvarsminister” i det engelske konservative ”skyggekabinet”, Enoch Powel. Han holdt i lørdags en provokerende racistisk tale, hvori han udtalte, at de farvede indvandrere var uønskede i England, og foreslog, at staten skulle sørge for at smide de farvede hjem, hvor de kom fra.

Hvad skete der så ?

Manden blev fyret fra skyggekabinettet – men til gengæld modtog han i tusindvis af sympatitilkendegivelser, og havnearbejdere marcherer gennem Londons gader for at støtte hans ideer.

Med, hvilken begrundelse ?

MED DEN BEGRUNDELSE, AT DE FARVEDE – nu da den engelske økonomi er i vanskeligheder – ANGIVELIGT ER EN TRUSSEL MOD ARBEJDERNES LEVESTANDARD.

Fordi de farvede angiveligt udgør en trussel mod den engelske arbejders levestandard, forlanger man dem sendt tilbage til netop de lande, som de engelske imperialister i de sidste hundrede år har udbyttet så groft, at de har kunnet give de engelske arbejdere en så høj levefod. FØJ.

Dette er en tydelig parallel til Hitlers brug af jøderne som syndebuk for kapitalismens krise i Tyskland. Udvandringen fra England er mere end tre gange så stor som indvandringen, så det løgnagtige og demagogiske i de demonstrerendes påstand må stå klart for enhver. Det fascistiske spøgelse manes atter engang frem af jorden.

HVAD RAGER DET OS ?

Det er noget svineri, men det er jo ikke i Danmark det foregår.

Nå ikke

Fællesklubben på B&W, Christianshavn, fik da der skulle afskediges folk en aftale med firmaet, der går ud på følgende.

FØRST SKULLE DE UDENLANDSKE ARBEJDERE FYRES, DEREFTER DANSKERE efter anciennitet.

Er forskellen så stor ? Er grundtanken ikke den samme ? Vi laver aftale med firmaet om, når vanskelige tider nærmer sig at ofre de udenlandske klassebrødre for at bevare vores levestandard.

Og hvordan har vi så opnået denne levestandard?

Den har vi opnået gennem den danske imperialistiske snylterstats deltagelse i den intense udbytning af verdens forarmede ”landdistrikter”: Asien, Afrika og Latinamerika – en udbytning der har sat kapitalisterne i stand til at bestikke den danske arbejder, så han pænt holder sig i ro.

Engelske havnearbejdere demonstrerer mod de farvede. Vi laver aftaler mod de udenlandske arbejdere.

Hvad vil sådanne arbejdere gøre den dag, da de revolutionære kampe i disse verdens ”landdistrikter” forhindrer kapitalisterne i at hente superprofitterne hjem og således gcpr dem ude af stand til at bestikke den hjemlige arbejderklasse? Hvad vil den danske arbejder gøre?

Vil han, for at bevare sin levestandard, hånd i hånd med ”sin egen” kapitalistklasse vende front mod befrielseskrigene?

Eller vil han i tide anerkende sin internationale proletariske pligt og helhjertet støtte disse kampe?

DET ER IKKE FOR TIDLIGT AT OVERVEJE SVARET

Kommunistisk Ungdoms Forbund