De uddrag af artikler og taler af V.I.Lenin, der er samlet i denne bog, beskriver skånselsløst den dybe sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i Vesteuropas kapitalistiske lande i dette århundredes første årtier og opportunismens, småborgerlighedens, den snæversynede egoismes udbredelse blandt disse landes arbejdere.
Indhold
Forord af Gotfred Appel
s. 9-16:
Der går en lige linje fra Marx og Engels gennem Lenin til KAKs analyse af arbejderaristokratiet i den vesteuropæiske arbejderklasse i dag.
Anmeldelse af J.A. Hobson: The Evolution of Modern Capitalism
s. 17:
(Uddrag) Om den svækkede modsigelse mellem de engelske arbejdsgivere og arbejdere.
Den Internationale Socialistiske kongres i Stuttgart
s. 18-20:
(Uddrag) Om det koloniale spørgsmål og opportunisterne, der støttede en socialistisk kolonipolitik, som de mente kunne have en civiliserende rolle.
I Amerika
s. 20-21:
(Uddrag) “Som i den britiske arbejderbevægelse viser situationen i den amerikanske bevægelse os den særdeles skarpe splittelse mellem ren fagforeningspræget og socialistisk stræben, en splittelse mellem borgerlig arbejderpolitik og socialistisk arbejderpolitik.”
I Storbritannien (De sørgelige resultater af opportunismen)
s. 21-22:
Det britiske Arbejderparti, der må skelnes fra de to socialistiske partier i Storbritannien, det Britiske Socialistiske Parti og det Uafhængige Arbejderparti, er den arbejdsorganisation, der er mest opportunistisk og gennemsyret af den liberale arbejderpolitiks ånd.
Karl Marx
s. 23-25:
(Uddrag) “…talrige henvisninger fra Marx og Engels til den britiske arbejderbevægelses eksempel, der viser, hvorledes industriel “velstand” fører til forsøg på at “købe proletariatet”, for at aflede dem fra kampen; hvorledes denne velstand i almindelighed “demoraliserer arbejderne”; hvorledes det britiske proletariat bliver “borgerliggjort” – “denne den mest borgerlige af alle nationer tilsyneladende sigter mod til slut at have et borgerligt aristokrati og et borgerligt proletariat ved siden af bourgeoisiet”
Anden Internationales sammenbrud
s. 25-27:
(Uddrag) “Social-chauvinisme er en opportunisme, der er modnet i en sådan grad, at denne borgerlige bylds fortsatte eksistens i de socialistiske partier er blevet umulig.”
Spørgsmålet om fred
s. 27-30:
(Uddrag) “Det er latterligt at nære illusioner om, at folk, der ikke kæmper for de undertrykte nationers “ret til selvbestemmelse”, mens de selv tilhører undertrykkernationerne, er i stand til at praktisere socialistisk politik.”
Notesbøger om imperialismen
s. 31-35:
(Uddrag) Noter om Andre Siegfried, New Zealand’, Berlin, 1909, om New Zealand, hvor imperialisme går hånd i hånd med socialpolitik.
Imperialismen som kapitalismens højeste stadium
s. 36-51:
(Uddrag) “Dette lag af borgerliggjorte arbejdere, eller arbejderaristokratiet, som er fuldkommen spidsborgerlig i levemåde, med hensyn til størrelsen af deres indtægter og i hele deres verdensanskuelse, er II. Internationales hovedstøtte, og i vore dage bourgeoisiets samfundsmæssige (ikke militære) hovedstøtte.”
En karikatur på marxisme og imperialistisk økonomisme
s. 51-52:
(Uddrag) “Til en vis grad er arbejderne i de undertrykkende nationer delagtige i deres eget bourgeoisis udplyndring af arbejderne (og befolkningens masser) i de undertrykte nationer.”
Imperialismen og splittelsen i socialismen
s. 53-66:
“Er der nogen sammenhæng mellem imperialismen og den uhyrlige og afskyvækkende sejr, som opportunismen (i form af social-chauvinisme) har vundet over arbejderbevægelsen i Europa?
Dette er det fundamentale spørgsmål i den moderne socialisme.”
Hele ti »socialistiske« ministre
s. 67-69:
“Det danske “socialdemokratiske” parti har fuldstændig tilpasset sig denne internationale situation, og har utrætteligt støttet og støtter stadig højrefløjen, opportunisterne i det tyske socialdemokratiske parti.”…”Hvem siger, at der i vore dage ikke handles med mennesker? Man handler for fuld kraft. Danmark sælger til Amerika for så og så mange millioner (man er endnu ikke enige om prisen) tre øer, alle befolkede naturligvis.”
Revision af partiprogrammet
s. 70-71:
(Uddrag) “Udbytningen af den dårligst betalte arbejdskraft fra tilbagestående lande er særlig karakteristisk for imperialismen. På denne udbytning hviler, til en vis grad, de rige imperialistiske landes snylten, der bestikker en del af sine arbejdere med højere lønninger, mens de skamløst og ubehersket udbytter de fremmede arbejderes “billige” arbejdskraft.”
Fagforeningernes og fabrikskomiteernes fjerde kongres i Moskva
s. 72-73:
(Uddrag) “Alle marxister, alle socialister i alle lande peger med foragt på disse tilfælde og siger, lige fra Marx og Engels, at der findes arbejdere, som takket være deres uvidenhed og deres stræben efter deres faglige interesser, tillader sig at blive bestukket af bourgeoisiet.”
Møde i Petrograds Sovjet
s. 73-75:
(Uddrag) “Vi, hele verdens kommunister, forsvarer interesserne hos det store flertal af det arbejdende folk, og det var et lille mindretal af det arbejdende folk, som kapitalisterne bestak med høje lønninger og gjorde til kapitalismens loyale tjenere.”
Tredie Internationale og dens plads i historien
s. 76-77:
(Uddrag) “Der har aldrig været og vil heller aldrig komme jævn, harmonisk eller forholdsmæssig udvikling i den kapitalistiske verden. Hvert land har i højere grad udviklet så det ene, så det andet aspekt eller træk eller gruppe af træk ved kapitalismen og arbejderbevægelsen.”
Tredie Internationales opgaver
s. 78-81:
(Uddrag) “Spørgsmålet om imperialismen og om dens forbindelse med opportunismen i arbejderbevægelsen, med arbejderledernes forræderi mod arbejdernes sag, blev rejst for længe siden, meget længe siden.”
Udkast (eller teser) til R.K.Ps svar på brevet fra Tysklands Uafhængige Socialdemokratiske Parti
s. 82-83:
(Uddrag) “De Uafhængige og Longuetisterne forstår ikke og forklarer ikke masserne, at de fremskredne landes imperialistiske superprofitter satte dem i stand til (og stadig sætter dem i stand til) at bestikke proletariatets øverste lag, at tilkaste dem nogle krummer fra superprofitterne (fremskaffet fra kolonierne og fra den finansielle udbytning af svage lande), at skabe et privilegeret lag af faglærte arbejdere, osv.”
»Venstre-kommunismen« – En børnesygdom
s. 84-85:
(Uddrag) “Vesteuropas mensjeviker har sat sig langt grundigere fast i fagforeningerne; dér har et fagegoistisk, snævert, egenkærligt, forstokket, vindesygt, spidsborgerligt, imperialistisk sindet og af imperialisterne underkøbt, af imperialisterne demoraliseret ‘arbejderaristokrati’ “
Kommunistisk Internationales Anden Kongres
s. 85-89:
(Uddrag) “Hvordan kan man forklare, at sådanne strømninger vedvarende eksisterer i Europa? Hvorfor er denne opportunisme stærkere i Vesteuropa end i vort land? Det skyldes, at de fremskredne landes kultur har været og stadig er resultatet af, at de er i stand til at leve på bekostning af et tusind millioner undertrykte mennesker. Det skyldes, at kapitalisterne i disse lande får en hel del mere på denne måde, end de kunne få som profit ved at udplyndre arbejderne i deres egne lande.”
Hellere mindre, men bedre
s. 90-91:
(Uddrag) “Endvidere er en række stater, de ældste stater i Vesten, takket være deres sejr i stand til at give deres undertrykte klasser nogle ubetydelige indrømmelser – indrømmelser, som – så ubetydelige de end er – ikke desto mindre svækker den revolutionære bevægelse i disse lande og skaber en slags ‘våbenstilstand mellem klasserne’.”
Bagsidetekst
De uddrag af artikler og taler af V.I.Lenin, der er samlet i denne bog, beskriver skånselsløst den dybe sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i Vesteuropas kapitalistiske lande i dette århundredes første årtier og opportunismens, småborgerlighedens, den snæversynede egoismes udbredelse blandt disse landes arbejdere.
Med udgivelsen af disse uddrag har forlaget ønsket at samle Lenins udtalelser netop om denne sammenhæng, men også, og navnlig, at fremhæve en aldeles central egenskab ved marxismen, der ofte forflygtiges i dagens debat: At marxismen først og fremmest beskæftiger sig med samfundenes økonomiske og klasse-mæssige kendsgerninger. Marxismen har sin teori – sin grundanskuelse og sin metode – men denne teori har den særlige egenskab, at den kun er marxistisk, hvis den forbindes med en konkret samfundsmæssig virkelighed. Marxisme som videnskab om revolution er at give en korrekt beskrivelse af samfundsklassernes faktiske situation og på grundlag heraf at udarbejde de rette paroler for fremtiden og at handle derefter.
Føres konklusionerne i “Imperialisme og opportunisme” dristigt og ærligt videre til dagens Vesteuropa, giver den nøglen til forståelse af først og fremmest arbejderklassens stilling og dermed nøglen til forståelse af marxismen.
