I Børsen d. 17. 4. kunne man læse et referat af et møde holdt i “Selskabet til fremme af dansk eksportforskning”.
Her drøftede man, at det på længere sigt ville være fordelagtigt for dansk erhvervsliv at etablere sin produktion i selve “u-landene” frem for at satse på eksport, fordi der eventuelt kunne ske det, at disse lande kunne finde på at oprette indenlandsk produktion med toldbeskyttelse.
De rige lande, der anser det for deres ret at opretholde toldbeskyttelse og bestemme, hvem der skal have afsætningsmarkeder, hvor og hvornår, synes naturligvis ikke om, at de fattige lande efterligner disse metoder. For at omgå dette foreslås altså, at de rige lande placerer deres fabrikker direkte i “u-landene”, således som vi allerede kender det for A.P.Møllers vedkommende (sukkerplantage i Tanzania!), Carlsberg bryggerierne, Sadolin & Holmblad, Dyrups, m.fl.
På mødet fremførtes også den betragtning, at visse varer kunne fremstilles billigere i “u-landene” end herhjemme. Her tænkes formentlig på udnyttelsen af den billige arbejdskraft og de lettere tilgængelige råvarer. Fidusen bliver altså ikke alene en større kontrol med afsætningsmarkederne i disse lande, men også en billigere produktion. Man ville i så fald ikke blot være i stand til at dække de såkaldte u-1andes behov, men også få noget til overs til eksport!
Naturligvis risikerer de firmaer, der etablerer sig i de fattige lande, nationalisering af deres projekter, men det skulle de ikke være så bange for, understregedes det på mødet, for den danske stat skal naturligvis “udspænde sit sikkerhedsnet” i form af forsikring imod sociale omvæltninger o. lign. under disse private foretagender.
Det danske erhvervslivs forehavender i de fattige lande er et vigtigt led i den danske imperialisme – i den direkte udbytning af de fattige lande. På kort sigt gavner det imperialisternes profit at flytte deres fabrikker ud. Men det vil gå med den handling som med alt andet, hvad imperialismen foretager sig: den vil blot nære de kræfter, der bekæmper imperialismen.
Dels vil udenlandske fabrikker alene ved deres eksistens have en opdragende virkning på befolkningen i politisk henseende: nykolonialismens natur vil træde tydeligere frem – og dels vil småindustri samle et proletariat, der er i besiddelse af stor revolutionær kraft.
Vi ønsker de danske firmaer til lykke med denne sidste dumme handling og håber, at de vil få en masse besvær med deres arbejdere derude i de fattige lande.