De uddrag af artikler og taler af V.I.Lenin, der er samlet i denne bog, beskriver skånselsløst den dybe sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i Vesteuropas kapitalistiske lande i dette århundredes første årtier og opportunismens, småborgerlighedens, den snæversynede egoismes udbredelse blandt disse landes arbejdere.
Læs mere af Bagsideteksten til bogudgaven nedenfor.
Samtlige tekster i denne bog er oversat fra V. I. Lenin: Collected Works, vol. 1-45, Moskva 1963-1970, (forkortet LCW).
Der henvises også til den tidligere danske oversættelse V. I. Lenin: Udvalgte Værker, bd. 1-12, Forlaget Tiden, København 1949, (forkortet LUV).
I forbindelse med denne online udgave er der til alle artikler lavet link til den fulde tekst på Marxisme Online, eller hvor det ikke har været muligt til en engelsk udgave på Marxist Internet Archive, MIA (Red, Snylterstaten.dk).
s. 9-16:
Der går en lige linje fra Marx og Engels gennem Lenin til KAKs analyse af arbejderaristokratiet i den vesteuropæiske arbejderklasse i dag.
s. 17:
(Uddrag) Om den svækkede modsigelse mellem de engelske arbejdsgivere og arbejdere.
s. 18-20:
(Uddrag) Om det koloniale spørgsmål og opportunisterne, der støttede en socialistisk kolonipolitik, som de mente kunne have en civiliserende rolle.
s. 20-21:
(Uddrag) “Som i den britiske arbejderbevægelse viser situationen i den amerikanske bevægelse os den særdeles skarpe splittelse mellem ren fagforeningspræget og socialistisk stræben, en splittelse mellem borgerlig arbejderpolitik og socialistisk arbejderpolitik.”
s. 21-22:
Det britiske Arbejderparti, der må skelnes fra de to socialistiske partier i Storbritannien, det Britiske Socialistiske Parti og det Uafhængige Arbejderparti, er den arbejdsorganisation, der er mest opportunistisk og gennemsyret af den liberale arbejderpolitiks ånd.
s. 23-25:
(Uddrag) “…talrige henvisninger fra Marx og Engels til den britiske arbejderbevægelses eksempel, der viser, hvorledes industriel “velstand” fører til forsøg på at “købe proletariatet”, for at aflede dem fra kampen; hvorledes denne velstand i almindelighed “demoraliserer arbejderne”; hvorledes det britiske proletariat bliver “borgerliggjort” – “denne den mest borgerlige af alle nationer tilsyneladende sigter mod til slut at have et borgerligt aristokrati og et borgerligt proletariat ved siden af bourgeoisiet”
s. 25-27:
(Uddrag) “Social-chauvinisme er en opportunisme, der er modnet i en sådan grad, at denne borgerlige bylds fortsatte eksistens i de socialistiske partier er blevet umulig.”
s. 27-30:
(Uddrag) “Det er latterligt at nære illusioner om, at folk, der ikke kæmper for de undertrykte nationers “ret til selvbestemmelse”, mens de selv tilhører undertrykkernationerne, er i stand til at praktisere socialistisk politik.”
s. 31-35:
(Uddrag) Noter om Andre Siegfried, New Zealand’, Berlin, 1909, om New Zealand, hvor imperialisme går hånd i hånd med socialpolitik.
s. 36-51:
(Uddrag) “Dette lag af borgerliggjorte arbejdere, eller arbejderaristokratiet, som er fuldkommen spidsborgerlig i levemåde, med hensyn til størrelsen af deres indtægter og i hele deres verdensanskuelse, er II. Internationales hovedstøtte, og i vore dage bourgeoisiets samfundsmæssige (ikke militære) hovedstøtte.”
s. 51-52:
(Uddrag) “Til en vis grad er arbejderne i de undertrykkende nationer delagtige i deres eget bourgeoisis udplyndring af arbejderne (og befolkningens masser) i de undertrykte nationer.”
s. 53-66:
“Er der nogen sammenhæng mellem imperialismen og den uhyrlige og afskyvækkende sejr, som opportunismen (i form af social-chauvinisme) har vundet over arbejderbevægelsen i Europa?
Dette er det fundamentale spørgsmål i den moderne socialisme.”
s. 67-69:
“Det danske “socialdemokratiske” parti har fuldstændig tilpasset sig denne internationale situation, og har utrætteligt støttet og støtter stadig højrefløjen, opportunisterne i det tyske socialdemokratiske parti.”…”Hvem siger, at der i vore dage ikke handles med mennesker? Man handler for fuld kraft. Danmark sælger til Amerika for så og så mange millioner (man er endnu ikke enige om prisen) tre øer, alle befolkede naturligvis.”
s. 70-71:
(Uddrag) “Udbytningen af den dårligst betalte arbejdskraft fra tilbagestående lande er særlig karakteristisk for imperialismen. På denne udbytning hviler, til en vis grad, de rige imperialistiske landes snylten, der bestikker en del af sine arbejdere med højere lønninger, mens de skamløst og ubehersket udbytter de fremmede arbejderes “billige” arbejdskraft.”
s. 72-73:
(Uddrag) “Alle marxister, alle socialister i alle lande peger med foragt på disse tilfælde og siger, lige fra Marx og Engels, at der findes arbejdere, som takket være deres uvidenhed og deres stræben efter deres faglige interesser, tillader sig at blive bestukket af bourgeoisiet.”
s. 73-75:
(Uddrag) “Vi, hele verdens kommunister, forsvarer interesserne hos det store flertal af det arbejdende folk, og det var et lille mindretal af det arbejdende folk, som kapitalisterne bestak med høje lønninger og gjorde til kapitalismens loyale tjenere.”
s. 76-77:
(Uddrag) “Der har aldrig været og vil heller aldrig komme jævn, harmonisk eller forholdsmæssig udvikling i den kapitalistiske verden. Hvert land har i højere grad udviklet så det ene, så det andet aspekt eller træk eller gruppe af træk ved kapitalismen og arbejderbevægelsen.”
s. 78-81:
(Uddrag) “Spørgsmålet om imperialismen og om dens forbindelse med opportunismen i arbejderbevægelsen, med arbejderledernes forræderi mod arbejdernes sag, blev rejst for længe siden, meget længe siden.”
s. 82-83:
(Uddrag) “De Uafhængige og Longuetisterne forstår ikke og forklarer ikke masserne, at de fremskredne landes imperialistiske superprofitter satte dem i stand til (og stadig sætter dem i stand til) at bestikke proletariatets øverste lag, at tilkaste dem nogle krummer fra superprofitterne (fremskaffet fra kolonierne og fra den finansielle udbytning af svage lande), at skabe et privilegeret lag af faglærte arbejdere, osv.”
s. 84-85:
(Uddrag) “Vesteuropas mensjeviker har sat sig langt grundigere fast i fagforeningerne; dér har et fagegoistisk, snævert, egenkærligt, forstokket, vindesygt, spidsborgerligt, imperialistisk sindet og af imperialisterne underkøbt, af imperialisterne demoraliseret ‘arbejderaristokrati’ “
s. 85-89:
(Uddrag) “Hvordan kan man forklare, at sådanne strømninger vedvarende eksisterer i Europa? Hvorfor er denne opportunisme stærkere i Vesteuropa end i vort land? Det skyldes, at de fremskredne landes kultur har været og stadig er resultatet af, at de er i stand til at leve på bekostning af et tusind millioner undertrykte mennesker. Det skyldes, at kapitalisterne i disse lande får en hel del mere på denne måde, end de kunne få som profit ved at udplyndre arbejderne i deres egne lande.”
s. 90-91:
(Uddrag) “Endvidere er en række stater, de ældste stater i Vesten, takket være deres sejr i stand til at give deres undertrykte klasser nogle ubetydelige indrømmelser – indrømmelser, som – så ubetydelige de end er – ikke desto mindre svækker den revolutionære bevægelse i disse lande og skaber en slags ‘våbenstilstand mellem klasserne’.”
Bagsidetekst
De uddrag af artikler og taler af V.I.Lenin, der er samlet i denne bog, beskriver skånselsløst den dybe sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i Vesteuropas kapitalistiske lande i dette århundredes første årtier og opportunismens, småborgerlighedens, den snæversynede egoismes udbredelse blandt disse landes arbejdere.
Med udgivelsen af disse uddrag har forlaget ønsket at samle Lenins udtalelser netop om denne sammenhæng, men også, og navnlig, at fremhæve en aldeles central egenskab ved marxismen, der ofte forflygtiges i dagens debat: At marxismen først og fremmest beskæftiger sig med samfundenes økonomiske og klasse-mæssige kendsgerninger. Marxismen har sin teori – sin grundanskuelse og sin metode – men denne teori har den særlige egenskab, at den kun er marxistisk, hvis den forbindes med en konkret samfundsmæssig virkelighed. Marxisme som videnskab om revolution er at give en korrekt beskrivelse af samfundsklassernes faktiske situation og på grundlag heraf at udarbejde de rette paroler for fremtiden og at handle derefter.
Føres konklusionerne i “Imperialisme og opportunisme” dristigt og ærligt videre til dagens Vesteuropa, giver den nøglen til forståelse af først og fremmest arbejderklassens stilling og dermed nøglen til forståelse af marxismen.