(Uddrag)
Skrevet december 1912, første gang
offentliggjort i “Kommunist” nr. 6.
(…)
Som i den britiske arbejderbevægelse viser situationen i den amerikanske bevægelse os den særdeles skarpe splittelse mellem ren fagforeningspræget og socialistisk stræben, en splittelse mellem borgerlig arbejderpolitik og socialistisk arbejderpolitik. For, hvor besynderligt det end kan lyde, kan borgerlig politik i et kapitalistisk samfund også føres af arbejderklassen, hvis den glemmer sine frigørelsesmål, forsoner sig med lønslaveriet og begrænser sig til at søge forbund nu med dette, nu med hint borgerligt parti for at opnå fiktive “forbedringer” i sine slavebetingelser.
Den vigtigste historiske årsag, der er ansvarlig for den særligt dominerende stilling og (midlertidige) styrke i den borgerlige arbejderpolitik i Storbritannien og Amerika er den langvarige politiske frihed og de, sammenlignet med andre lande, usædvanligt gunstige betingelser for kapitalismens dybtgående og vidtspredte udvikling. På grund af disse betingelser er der i arbejderklassen fremstået et aristokrati, der optræder som halehæng til bourgeoisiet og har forrådt sin egen klasse.
I det tyvende århundrede forsvinder dette særlige træk i Storbritanniens og de Forenede Staters stilling hurtigt. Andre lande er ved at indhente den anglo-saksiske kapitalisme, og arbejdernes masse lærer socialismen af deres livs erfaring. Jo hurtigere verdenskapitalismens vækst er, desto før vil socialismens sejr blive følgen i de Forenede Stater og Storbritannien.
LCW bd. 36, s. 214-215.
Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se Marxist Internet Archive, MIA
