(Fuld tekst)
Offentliggjort i “Pravda”
nr. 85, d. 12. april 1913
Det britiske Arbejderparti, der må skelnes fra de to socialistiske partier i Storbritannien, det Britiske Socialistiske Parti og det Uafhængige Arbejderparti, er den arbejdsorganisation, der er mest opportunistisk og gennemsyret af den liberale arbejderpolitiks ånd.
I Storbritannien er der fuld politisk frihed, og de socialistiske partier eksisterer helt åbent. Men Arbejderpartiet er den parlamentariske repræsentant for arbejderorganisationer, hvoraf nogle er ikke-politiske og andre liberale, en regulær blanding af den art, vore likvidatorer, der bruger så mange ukvemsord mod de “illegale”, ønsker.
Det britiske Arbejderpartis opportunisme kan forklares ved hjælp af de specifikke historiske betingelser i sidste halvdel af det nittende århundrede i Storbritannien, da “arbejderaristokratiet” i en vis udstrækning fik del i den britiske kapitals særligt høje profitter. Nu er disse betingelser ved at høre fortiden til. Selv det Uafhængige Arbejderparti, d.v.s. de socialistiske opportunister i Storbritannien, indser, at Arbejderpartiet er havnet i en sump.
I det seneste nummer af The Labour Leader, organ for det Uafhængige Arbejderparti, finder vi følgende oplysende meddelelse. Flådebudgettet diskuteres i det britiske parlament. Socialisterne stiller forslag om at reducere det. Bourgeoisiet afviser det naturligvis ved at stemme for regeringen.
Og Arbejderpartiets parlamentsmedlemmer?
Femten stemmer for nedskæringen, d.v.s. mod regeringen; 21 er fraværende; 4 stemmer for regeringen, d.v.s. mod nedskæringen!
To af de fire prøver at retfærdiggøre deres handlemåde med, at arbejderne i deres valgkredse tjener til livets opretholdelse i rustningsindustrierne.
Der har man et slående eksempel på, hvorledes opportunismen fører til forræderi mod socialismen, forræderi mod arbejdernes sag. Som vi allerede har påpeget fordømmes dette forræderi af stadig videre kredse blandt britiske socialister. Af eksemplet fra andre folks fejltagelser bør også de russiske arbejdere lære at forstå, hvor skæbnesvanger opportunismen og den liberale arbejderpolitik er.
LCW bd. 19, s. 55-56.
Ikke tidl. online på dansk
