(Uddrag)
Skrevet august-oktober 1916,
første gang offentliggjort i tidsskriftet
“Zvezda” nr. 1 og 2, 1924.
(…)
5. “Monisme og dualisme”
(…)
Er arbejdernes virkelige betingelser de samme i undertrykkernationer og i undertrykte nationer, set fra det nationale spørgsmåls standpunkt?
Nej, de er ikke de samme.
(1) Økonomisk er forskellen den, at dele af arbejderklassen i undertrykkernationerne modtager smuler fra superprofitterne, som disse nationers bourgeoisi opnår gennem ekstra udbytning af arbejderne i de undertrykte nationer. Desuden viser økonomiske statistikker, at en større procentdel arbejdere bliver overordnede, end det er tilfældet i de undertrykte nationer, en større procentdel stiger op i arbejderaristokratiet. Det er en kendsgerning. Til en vis grad er arbejderne i de undertrykkende nationer delagtige i deres eget bourgeoisis udplyndring af arbejderne (og befolkningens masser) i de undertrykte nationer.
(2) Politisk er forskellen den, sammenlignet med arbejderne i de undertrykte nationer, at de har en privilegeret stilling på mange af det politiske livs områder.
(3) Ideologisk, eller åndeligt, er forskellen den, at de bliver oplært, i skolen og i livet, til at ringeagte og foragte arbejderne i de undertrykte nationer. Dette er en erfaring, som for eksempel enhver storrusser, der er blevet opdraget eller har levet blandt storrussere, har gjort.
Over hele linjen er der altså forskelle i den objektive virkelighed, dvs. “dualisme” i den objektive verden, der er uafhængig af enkeltpersoners vilje og bevidsthed.
Og når det er sådan, hvordan skal vi så betragte P. Kievskys påstand om “Internationalens monistiske handling”?
Det er ikke andet end en hul, højtflyvende frase.
I det virkelige liv består Internationalen af arbejdere, der er adskilt i undertrykkende og undertrykte nationer. Hvis dens handlinger skal være monistiske, skal dens propaganda ikke være den samme overfor begge. Sådan skal vi betragte sagen i lyset af virkelig (ikke Dühringsk) “monisme”, nemlig marxistisk materialisme.
(…)
5) Hvorfor må “vi” “aktivt bekæmpe” undertrykkelse af nationale opstande? P. Kievsky kommer kun med en grund: “… vi bekæmper derved imperialismen, vor dødelige fjende.” Hele styrken i dette argument ligger i det stærke ord “dødelig”. Og dette stemmer overens med hans forkærlighed for stærke ord i stedet for stærke argumenter – højtflyvende fraser som “drive en pæl gennem bourgeoisiets skælvende legeme” og lignende Alexinsky-bravader.
Men dette argument fra Kievskys side er forkert. Imperialismen er lige så meget vor “dødelige” fjende som kapitalismen. Sådan er det. Ingen marxist vil imidlertid glemme, at kapitalismen er progressiv sammenlignet med feudalismen, og at imperialismen er progressiv sammenlignet med den før-monopolitiske kapitalisme. Derfor skal vi ikke støtte enhver kamp mod imperialismen. Vi vil ikke støtte de reaktionære klassers opstand mod imperialismen; vi vil ikke støtte de reaktionære klassers opstand mod imperialismen og kapitalismen.
Altså, når først forfatteren indrømmer nødvendigheden af at støtte en undertrykt nations opstand (“at aktivt bekæmpe” undertrykkelse er det samme som at støtte opstanden), indrømmer han også, at den nationale opstand er progressiv, at dannelsen af en selvstændig og ny stat, af nye grænser, osv., som et resultat af en vellykket opstand, er progressiv.
(…)
LCW bd. 23, s. 55-56, s. 63.
Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se Marxist Internet Archive, MIA
