1. maj – dagen, hvor proletarer verden over bevidner deres indbyrdes solidaritet og kampvilje.
1. maj – dagen, hvor proletariatet verden over gør status over de opnåede resultater og udstikker kursen for fremtiden.
1. maj i Danmark – en sørgelig affære.
Vi har i Danmark fire såkaldte arbejderpartier, der hver på deres måde vil markere dagen. Somme holder møder med alskens taler, andre holder fester med tilrejsende kunstnere, atter andre kombinerer begge dele, men fælles for dem alle er de store ord og en mere eller mindre udsøgt forklaring på netop deres højtideligholdelse af dagen. Der vil endda findes mennesker, der i den specielle anledning tør tage ordet ”solidaritet” i deres mund – uden at man dog bør frygte, at der ligger alvorligere ting til grund derfor. Den eneste form for solidaritet disse mennesker kender kan nemlig betegnes som ”løn-solidaritet”. Klassesolidaritet i videre forstand eksisterer ikke for dem. Ja, under B&W-krisen sidste sommer gik de endda ind for aktivt klassesamarbejde alle til hobe.
Et gammelt ord siger, at der findes en verden uden for Verona. Denne verden kalder man i Danmark ”u-landene”, hvor man passende kan lade ”u” stå for ”udbyttede”. Solidaritet med disse landes folk viser herrerne i de småborgerlige, reformistiske og revisionistiske partier gerne i ord, store ord, men aldrig i handling. Hvad de har øje for er de såkaldte dagsaktuelle krav, dvs lønkrav, uden at gøre sig klart, at de derved for det første gør sig til medskyldige i udbytningen af ”u-landenes” proletariat, for det andet hjælper med til at udskyde revolutionen i deres eget land, snylterstaten Danmark.
Vil man se lyse 1. maj-perspektiver må man vende blikket andre steder hen end Fælledparken. Mod ”verdens landområder”, mod Asien, Afrika og Latinamerika, hvor revolutionære kampe uopholdeligt gør livet surt for imperialisterne, hvor den revolutionære massebevægelse stadig tiltager i styrke og omfang. Fra Vietnam til Rhodesia og Brasilien, fra Panama til Mozambique og Indien.
Sand solidaritet med denne revolutionære flodbølge, aktiv støtte til deres kamp i vort land med Mao Tse-tungs tænkning som ledestjerne – det er det rette perspektiv at holde sig for øje 1. maj 1968.
