Følgende brev er blevet sendt til Pinsemarch-udvalget v/ Otto Sand, Korsgade 49, N
Arbejdsudvalget for ”Ungkommunisten” ønsker ikke at deltage som medarrangør af Pinsemarch 1968, da vi er af den opfattelse, at Pinsemarch 1968 på trods af sine rigtige hovedparoler ikke støtter det vietnamesiske folks kamp mod USA-imperialismen.
En kort redegørelse herfor: De folk der sidder i Pinsemarch-udvalget har i al den tid, de har deltaget i Vietnam-arbejdet, givet udtryk for en opportunistisk politik, der bl. a. har givet sig udslag i deltagelse i Stands-Bombardementerne-Kampagnen (enkelte med svage protester) og andre borgerlige arrangementer, sidst 21. oktober-demonstrationen som på trods af sine rigtige hovedparoler fuldt og helt var en opportunistisk, borgerlig humanistisk demonstration med præster og folketingsmænd fra det borgerlige parlament.
Det viser, at arrangørerne overhovedet ikke kan overføre det vietnamesiske folks kamp til politik herhjemme. Man råber op om det stakkels vietnamesiske folk, ”de brændte børns politik”, og er med til at styrke den borgerlige autoritetstro ved at tage talere, som er anerkendt af borgerskabet, og som står og taler om hvorledes man bedst bekæmper kommunismens fremtrængen i Sydøstasien.
Dette har intet med anti-imperialisme at skaffe, men tjener kun til at forvirre og tilsløre billedet.
Det vietnamesiske folks kamp mod USA-imperialismen er en god ting og ikke noget sørgeligt, som helst skal overstås så hurtigt som muligt ved hjælp af forhandlinger på USA’s grundlag. Vietnameserne siger, at de er lykkelige over at stå i forreste frontlinie i kampen mod USA-imperialismen, derfor skal vi i Danmark arbejde efter dette, hvis det er solidaritet, vi vil vise det vietnamesiske folk.
Man snakker om bred tilslutning til den danske Vietnam-bevægelse, helt uden at foretage en analyse af det danske folks stilling og om denne stilling giver mulighed for en bred tilslutning til den anti-imperialistiske kamp. Det gør den ikke. Den danske arbejderklasse udgør en del af det vestlige arbejderaristokrati, som får andel i superprofitterne fra den tredie verden, og føler derfor ingen som helst trang til at vise solidaritet med de udbyttede lande. Dette glemmer ”den danske Vietnambevægelse”.
En anden grund til at vi ikke ønsker at deltage i Pinsemarch-udvalget er parolefriheden. Selvom alle paroler skal være underskrevet af de organisationer, som medbringer dem, giver det mulighed for alle mulige borgerlige personager til at komme rendende med deres pacifistiske og anti-kommunistiske paroler.
Snakken om at bringe folk ”et skridt videre” ved at gå ud til dem og stille sig på deres standpunkter og så trække dem til venstre er forkert. For at trække folk til venstre forudsætter det bl. a., at folk er i en sådan situation, at de føler trang til at gå ”til venstre”, samt at vi siger ganske klart, hvad vi mener og gør det hele tiden, og ikke prøver at lokke folk til os ved at give dem halvt ret.
Det var de vægtigste grunde til at vi ikke ønsker at stå som medarrangør af en pinse march, som bliver dirigeret af folk, der står for den linie, som vi her har kritiseret.
***************
