På denne lille klode
buser et par fluer mod væggen,
summende uden ophør,
til tider hvinende,
til tider klagende.
Myrer på den hvide akacie ter sig stormagts-brovtende,
og døgnfluer snakker letfærdigt om at rokke kæmpetræet.
Vestenvinden spreder blade over Changan,
og pilene flyver svirpende.
Altid trænger mange ting
sig på for at blive gjort.
Verden drejer rundt,
tiden er knap.
Titusind år er for længe.
Grib dagen, grib timen!
De fire have rejser sig, skyer og bølger raser,
de fem kontinenter ryster, blæst og torden brøler.
Bort med alle skadedyr!
Vor kraft er uimodståelig.
9.januar 1963
