I mere end 30 år har det hjemlige revisionistiske DKP ført en kamp imod forskellige former for fascisme. Samtidig har man ført en faglig økonomisk kamp udelukkende baseret på femøres politik (eller krone-politik). DKPs faglige statutter har i fuld forståelse med det kapitalistiske samfunds interesser krævet medbestemmelse (klassefællesskab). DKP kræver fuld beskæftigelse, som skal fås på følgende måde: kortere arbejdstid, længere ferie, generelle lønforhøjelser.
DKP snakker noget om, at de vil have socialisme. Arbejderne vil ikke have socialisme. Arbejderne vil have højere levestandard.
Hvad gør DKP så?
De hopper på vognen og kører bedre end mangen Socialdemokrat, drøner rundt i blinde uden noget perspektiv, snakker om klassekamp samtidig med at de siger, at der er en voksende forståelse arbejdere og arbejdsgivere imellem for samfundets problemer, bruger revolutionære skeletter for deres borgerlige vedligeholdelsesarbejde.
Hvad fører det til?
Vi vil sige til de herrer revisionister klasseforrædere: I har sået og gødet, afgrøden er ved at modnes.
Det er nemlig ikke kun i England visse arbejdere taler om, at de ”små sortsmuskede” skal smides hjem, hvor de kommer fra. Også i Danmark, dette snyltende imperialistiske samfund, snakker visse arbejdere om truslen mod deres levestandard, som kommer fra disse ”sortsmuskede dovne labaner, som render fra skat og stjæler vores arbejde”.
Det minder om fascisme!
Er den der?
