(Uddrag)
Offentliggjort i marts 1920.
(…)
10. Enhver revolution (til forskel fra en reform) indebærer ifølge sin natur en krise og tilmed en meget dyb krise, både politisk og økonomisk. Det drejer sig her ikke om den krise, som krigen har frembragt.
Det er proletariatets revolutionære partis opgave at forklare arbejderne og bønderne, at de må have mod til dristigt at møde denne krise og i revolutionære foranstaltninger finde en kilde til styrke, hvormed de kan overvinde krisen. Kun ved at overvinde de største kriser med revolutionær begejstring, med revolutionær energi, med revolutionær villighed til at yde de største ofre, kan proletariatet styrte udbytterne og befri menneskeheden fuldstændigt fra krige, kapitalens undertrykkelse og lønslaveri.
Der findes ingen anden vej, thi den reformistiske holdning til kapitalismen i går skabte det imperialistiske blodbad (og vil givet gøre det samme i morgen) af millioner af mennesker og endeløse kriser.
Dette er den vigtigste tanke, og uden den er proletariatets diktatur en tom frase; De Uafhængige og Longuetisterne forstår den ikke, de har den ikke med i deres agitation og propaganda, de forklarer den ikke for masserne.
(…)
13. De Uafhængige og Longuetisterne forstår ikke og forklarer ikke masserne, at de fremskredne landes imperialistiske superprofitter satte dem i stand til (og stadig sætter dem i stand til) at bestikke proletariatets øverste lag, at tilkaste dem nogle krummer fra superprofitterne (fremskaffet fra kolonierne og fra den finansielle udbytning af svage lande), at skabe et privilegeret lag af faglærte arbejdere, osv.
Uden afsløring af dette onde, uden en kamp både mod fagforenings-bureaukratiet og alle udslag af småborgerlig faglig snæversynethed, mod arbejderaristokratiet, de øvre arbejderlags privilegier, uden skånselsløs fordrivelse af dem, der er gennemsyret af denne ånd, fra partiet, uden en appel til det lavere lag, til stadig større dele af masserne, til de udbyttedes virkelige flertal – uden alt dette kan der ikke være tale om proletariatets diktatur.
14. Den manglende vilje eller evne til at bryde med det øverste lag af arbejderne, der er forpestet af imperialismen, findes også hos De Uafhængige og Longuetisterne, idet de ikke laver agitation for den direkte, absolutte støtte til alle oprør og revolutionære bevægelser blandt koloniale folk.
Under sådanne omstændigheder er fordømmelse af kolonipolitik og af imperialisme enten ren og skær hykleri eller en stupid filisters hule suk.
(…)
LCW bd. 30, s. 341-343.
Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se Marxist Internet Archive, MIA
