INDHOLD

Forlaget Futura

På KAKs forlag Futura blev der udgivet bøger og pjecer med tekster af Marx, Engels, Lenin og Mao Tsetung (Zedong).

Bl.a. Mao’s lille røde, som udkom i flere oplag i 2 halvdel af 60’erne.

Desuden bøger med beretninger fra befrielseskampene i Afrika.

Uddannelse til hvad?

[Ungkommunisten, 1. årgang, marts 1968, nr. 3]

Det bliver meget ofte fra forskellig side fremhævet, at børn fra arbejderklassen er meget ringe repræsenteret i gymnasierne og ved højere uddannelsessteder overhovedet, og dette bliver brugt som et bevis for udemokratiske tilstande og skævhed i vores samfundssystem. Det er naturligvis rigtigt, men de personer, der bruger disse argumenter standser gerne den logiske tankegang her, og kommer frem til nogle urigtige, meget forkerte synspunkter. Nemlig følgende: At så må man arbejde på at rette skævheden ved at få flere arbejderbørn til at tage studentereksamen og højere uddannelser, og dermed skulle alt være i den skønneste orden.

Således havde ”Land og Folk” d. 18-2 en harmdirrende leder, hvor man angreb den nye regering for at ville hindre ”den demokratiske ekspansion” ved at skære ned på antallet af timer i gymnasiet. ”Land og Folk” skriver, at ”der i nogen grad er gået hul på uddannelsesmonopolet”, at ”procenten af arbejderbørn i gymnasiet er lille, men dog stigende” og at ”fremskridtsvenlige skolefolk søger at forny gymnasieskolens tidligere klasseprægede indhold.” Og i dag vil så reaktionen, VKR-regeringen, åbenbart forsøge at vriste troen fra Land og Folks lederskribent, nemlig den ”tro til fremtiden i retning af at give en forøget almen uddannelse til en langt større del af befolkningen.”

Vi skal ikke komme ind på regeringens motiver, men der er nogle ting, der skal slås fast. Det er ikke nok blot at kræve højere uddannelse til flere, der er først nogle spørgsmål, der skal besvares: HVILKEN uddannelse? Uddannelse TIL HVAD?

Danmark er et klassesamfund, hvor bourgeoisiet har magten. Hvor meget man end lapper på og ”demokratiserer” uddannelsen på alle områder, så er kendsgerningerne, at man i et kapitalistisk samfund, under det borgerlige diktatur, har som mål at opdrætte den unge generation til at tilpasse sig samfundet, at gøre børn og unge til ”individuelt og demokratiskt tænkende mennesker”, som det hedder i diverse undervisningsbetænkninger.

Lenin udtrykte det så klart i sin tale til ungdomsforbundet i 1920. Han sagde:

”Den gamle skole hævdede, at den ville skabe et alsidigt dannet menneske, at den gav undervisning i videnskaberne overhovedet. Vi ved at dette var helt igennem falsk, for hele samfundet var bygget på og opretholdt ved en deling af menneskene i klasser, i udbyttere og undertrykte. Naturligvis gav den gamle skole, der var gennemsyret af klasseånd, kun bourgeoisiets børn kundskaber. Hvert ord i den skole var passet til efter bourgeoisiets interesser.

I disse skoler blev arbejdernes og bøndernes unge ikke så meget opdraget som dresseret netop i bourgeoisiets interesse. Man opdrog dem sådan, at man skaffede bourgeoisiet gode tjenere, som duede til at skabe bourgeoisiet profit uden at forstyrre dets ro og driverliv.” (Lenin: Udvalgte værker, bd. 11, s 273.)

Lenin og den sovjetiske ungdom, som han talte til, stod i en situation, hvor de skulle til at bygge noget nyt op: et socialistisk samfund.

Vi i dag står i den situation, at vi først skal bryde det gamle ned, eller i hvert tilfælde medvirke til at nedbrydningsarbejdet kommer i gang. Og til dette nedbrydningsarbejde hører også at afvise, afsløre og skælde ud på al snak om ”demokratisering” af det kapitalistiske samfund på alle mulige områder; og revisionisternes yndlingsparole om ”den gradvise udviskning af klasseforskelle” må stemples som forræderi.

Men hvad vil I da stille i stedet for, kunne man så spørge. Er jeres holdning ikke en negativ holdning, der ikke fører til noget som helst? Hertil vil vi svare: Der er jo ikke noget alternativ i dagens Danmark. Hvis man vil have en højere uddannelse, bliver man nødt til at benytte de uddannelsessteder, der eksisterer. Men man skal bare ikke tro, at det bringer socialismen ét skridt nærmere eller at det på nogen måde skulle gøre et menneske mere modtagelig for socialismens idé, fordi det får en studentereksamen. Tværtimod!

Og med hensyn til, hvad vi vil stille i stedet for: Vi vil stille en socialistisk opdragelse, en socialistisk undervisning i stedet for. En opdragelse og undervisning, der er baseret på marxismen-leninismen, Mao Tse-tungs tænkning. En undervisning, der ikke laver kunstige skel mellem teori og praksis, der lærer folk, hvad de har brug for at lære, der opdrager ungdommen til at blive revolutionær ungdom.

En sådan undervisning kan naturligvis ikke gives under det nuværende samfundssystem. Derfor MÅ VI FØRST LAVE SAMFUNDET OM!

**********