3 min read
Forrige kapitelTil oversigtNæste kapitel

Treårskrigen og støtten fra Rusland betyder som sagt bevarelse af helstaten. Det danske borgerskab kan ikke gøre, hvad der passer det. Det slesviske problem er et internationalt anliggende. For det første vil Rusland have sikker indsejling til Østersøen. Ruslands manglende adgang til havet spiller en nøglerolle i dets historie i denne periode. Krim-krigen kort efter har således sin udgang i Ruslands trang til adgang til Sortehavet. Tyskland må ikke kunne beherske Østersøens indsejlinger. På den anden side vil Rusland heller ikke have dem behersket af et ”revolutionært” Danmark. Derfor ”genindfører” det reaktionen og den dertil hørende feudale løsning på det nationale spørgsmål, helstaten, i Danmark. For det andet har Tyskland en lige så stor chauvinistisk ”ret” som Danmark til at indlemme hele Slesvig i sig (befolkningsmæssigt halvt dansk, halvt tysk). Det var det fejge, uenige tyske bourgeoisi fra 1848, som tabte treårskrigen. Tysklands samling, herunder indlemmelsen af Slesvig, ligger derefter i hænderne på landjunkerne, og de har som bekendt en ganske anden håndfast forestilling om, hvad de vil.

Disse modsigelser mellem den herskende klasse henholdsvis i Rusland og i Tyskland (som jo først er ved at blive samlet) og det danske Eider-bourgeoisi griber ind i Danmarkshistorien under betegnelsen: Den europæiske nødvendighed. Englands og Frankrigs holdning forbliver i denne sammenhæng sekundær.

Tegning af Madsen. Soldater i kamp
Tegning af Madsen. Soldater i kamp

Da Rusland engageres i Krim-krigen og dets indflydelse neutraliseres, vover man at styrte den konservative monarkistiske regering. Ligesom i Tyskland er borgerskabet her også bange for masserne til venstre (bønderne), og det danner regering med de moderate konservative. De skaber nu i forening en fællesforfatning for landsdelene, altså en helstatsordning. Imidlertid er der i denne fællesforfatning indføjet et betydningsfuldt forbehold: Juni-grundlovens område skal kun være indskrænket, sålænge fællesforfatningen er i ”anerkendt kraft og virksomhed”. Eller sagt på en anden måde skal fællesforfatningen fungere indtil det tidspunkt, hvor et Eider-Danmark skal afløse helstats-Danmark.

Det er med andre ord blot et spørgsmål om tid. I 1863 kommer den polske opstand mod russerne. I ly bag denne driver bourgeoisiet efter 8 års venten Eider-politikken igennem i form af den såkaldte ”novemberforfatning”. Bismarck støtter imidlertid russerne i det polske spørgsmål og får til gengæld frie hænder i det slesviske spørgsmål.

Forrige kapitelTil oversigtNæste kapitel