Indhold
Apropos Saga-demonstrationerne : De mange og de få
s. 1-4:
“Demonstrationerne foran Saga-biografen i København imod “De grønne djævle” – John Waynes tarvelige propagandafilm for vor tids mest infame imperialistiske aggressionskrig – gav dertil indrettede aviser og dertil opdragne skriverkarle og embedsmænd anledning til megen snak om “vold” kontra “ikke-vold”, om “ytringsfrihed”, “meningsdiktatur” o.s.v. Deri er der intet forbavsende, og bortset fra at denne diskussion kan medvirke til at befæste den indflydelse, som det rent borgerlige begreb “ytringsfrihed” har i arbejderklassen, er den temmelig ligegyldig.”
Den imperialistiske indkredsning af Den kinesiske Folkerepublik
s, 4-8:
“De fører en bevidst indkredsningspolitik over for Kina og forbereder deres væbnede aggression mod det kinesiske folk i nøje koordination med de amerikanske imperialisters indkredsningspolitik og krigsforberedelser og krigsførelse i Asien. De anstrenger sig voldsomt for at inddrage den japanske imperialisme i denne politik, de allierer sig med og sælger våben og militær udrustning til alt det reaktionære rak, de er i stand til, de fører neokolonialistisk politik i Asien – ligesom de gør det i Europa og Afrika og Mellemøsten – for at udnytte de områder, de på denne måde får kontrol over, i indkredsningen af og i forberedelsen af krig mod Kina.”
En bemærkning til KF(ML)
s. 8:
“En lang række af de nye partier og organisationer i Vesteuropa har bragt referater af Lin Piaos beretning på KKPs 9. kongres. Hovedparten af dem har ganske undladt at nævne hans omtale af den “hidtil uset gigantiske revolutionære massebevægelse” i Vesteuropa – skønt de turde være indlysende, at netop KKPs vurdering af Vesteuropa må være det, der først og fremmest må studeres af revolutionære i Vesteuropa, så sandt som det er her, de skal anvende beretningens principper.”