Aktionen mod Swissair-flyet på vej fra Zürich til Tel-Aviv d. 21-2 er næppe, som hævdet fra borgerligt hold, udført på foranledning af PFLP, men snarere af en udbrydergruppe derfra. Da PFLP i august 1968 vedtog det første klare marxistisk-leninistiske program, brød en gruppe under ledelse af Jabril ud med den motivering, at Fronten efter vedtagelsen af det nye program lagde for stor vægt på de politiske fremfor de militære aspekter af befrielseskrigen. Gruppen, der er ret lille, bibeholdt navnet PFLP, men tilføjede “General Command”, og har siden oprettelsen af PASC været medlem af dette. Til daglig kaldes de to organisationer henholdsvis “PFLP(Jabril)” og “PFLP(Habbash)”.
Det vil her være på sin plads at referere nogle af de udtalelser George Habbash gav til det sidste nummer af “Der Spiegel” (16. feb.):
S(Spiegel): Hvorfor beskyder og bortfører palæstinensiske fedayeen civilfly? Hvorfor bekæmper I Israel udenfor de af Israel beherskede områder?
H(Habbash): Fordi vor fjende ikke kun er Israel. Staten Israel støttes af verdenszionismen – med dollars og med alle andre former for hjælp. Vore fjender hedder Israel plus zionismen plus imperialismen plus alle reaktionære kræfter.
S: Hvis I derved dræber mennesker, som ikke er involveret, rammer I ikke verdenszionismen.
H: Ved ingen af de aktioner vor organisation, den Folkelige Front, har gennemført, er der kommet europæere til skade.
S: Har det ikke været en tilfældighed? Ved angrebet på et El-Al-fly i Zurich kunne der lige så godt være blevet dræbt europæere som ved andre attentater.
H: Det er ingen tilfældighed, for vi planlægger hver aktion således, at kun Israel og zionismen bliver tilføjet skade, og ikke europæere.
S: Vi synes, at terroraktionerne snarere skader end gavner jeres sag. Verdensoffentligheden har ingen forståelse for attentater mod fly eller for flybortførelser langt borte fra krigsskuepladsen.
H: Tro mig, vi har stor respekt for den offentlige mening. Vi agter den og vi har brug for den i vor kamp. Men verdensoffentlighedens mening kan ikke være det eneste, vi tager hensyn til, når vi planlægger vore forholdsregler. Krig er krig – og vi skal vinde denne krig.
S: Det er os ikke muligt at indse, at I vil kunne vinde denne krig ved hjælp af angreb på civilfly.
H: Kampen udenfor Israel er ikke vor hovedopgave. Men glem ikke, at Israel er en ø. Ganske vist har det landegrænser til Jordan, Syrien og Libanon. Men der findes ingen samfærdsel mellem Israel og dets naboer. De eneste forbindelsesveje er over havet eller gennem luften, og det må vi indrette vor militære strategi efter.
S: Tror I virkelig, at I kan isolere Israel fra omverdenen med jeres sporadiske aktioner?
H: Vi tror, at vi frem for alt kan nedbryde modstanderens moral med vore aktioner, ofte skader vi også fjenden materielt. Vort mål er ganske enkelt at ramme fjenden – og det er vor gode ret.