Uddrag af ”Gendrivelse af Kinas Hrustjovs og Lu Ting-yis
revisionistiske uddannelseslinie”. Peking Review nr. 2, 1968.
Formand Mao har sagt: ”Vor undervisningspolitik må gøre det muligt for alle, der modtager en uddannelse at udvikle sig moralsk, intellektuelt og fysisk og blive et arbejdende menneske med såvel socialistisk bevidsthed som kultur.” ”Uddannelse må tjene proletarisk politik og uddannelse må forbindes med produktivt arbejde.”
———-
Lu Ting-yi angreb heftigt Formand Mao’s uddannelsespolitik og gennemtvang stædigt en kontrarevolutionær revisionistisk uddannelsespolitik, nemlig den såkaldte teori om ”uddannelsens dobbelte mål”, fremsat i overensstemmelse med Kinas Hrustjovs idéer. Han delte den yngre generation i to kategorier. Flertallet skulle uddannes til bønder og til fabriksarbejdere med elementær uddannelse i regning og skrivning. Med andre ord, de skulle være ”folk som styres af andre”. På den anden side skulle et lille mindretal, den såkaldte ”elite”, modtage mere fremskreden undervisning og optrænes med stor omhu til intellektuelle aristokrater med ”dyb viden” og i stand til at ”styre folk”. Han sagde: ”Det er uundgåeligt, at forskellen mellem åndeligt og kropsligt arbejde fortsat vil eksistere. Derfor vil nogle mennesker uundgåeligt beskæftige sig med mere fremskredne studier. Man kan ikke holde dem fra det”.
———-
Under sloganet ”at give førstepladsen til intellektuel udvikling” forvrængede Lu Ting-yi med vilje de marxistisk-leninistiske teser om alsidig uddannelse. Han sagde: ”Dygtighed i de grundlæggende færdigheder er ensbetydende med alsidig uddannelse.” Han lallede: ”Hvis man vil til tops, må man læse og læse.” Idet han modsatte sig idéen med studenter, som både er røde og eksperter, udbredte han det vrøvl, ”at det kan ikke lade sig gøre, og det er også umuligt for et menneske at være begge dele.”
———-
Formand Mao lærer os altid: ”Arvtagere til proletariatets revolutionære sag opstår i massekampe og hærdes i revolutionens store storme”. Skolens undervisning skal derfor forbindes fast til de tre revolutionære bevægelser: Klassekamp, kamp for produktion og videnskabelig eksperimenteren.
———-
Angående hvor længe studenter skulle læse, forsvarede Lu Ting-yi og hans gruppe alt borgerligt vrøvl efterabet fra udlandet. De gjorde alt, hvad de kunne, for at forhindre forkortelsen af undervisningsperioden i under- og mellemskoler og for at forlænge den højere undervisning til fem, seks eller endog otte år. Under sådanne betingelser ville de studenter, som man krævede skulle studere bag lukkede døre fjernet fra de tre revolutionære bevægelser, uundgåeligt blive borgerlige intellektuelle, som ”hverken kunne gøre fysisk arbejde eller skelne ris fra hvede”.
