Sekretæren i det Internationale social-chauvinistiske [1] Bureau, Huysmans, har sendt et lykønskningstelegram til den danske minister uden portefølje Stauning, lederen af det såkaldte ”socialdemokratiske” parti: ”Jeg ser i aviserne, at de er blevet udnævnt til minister. Mine hjertelige lykønskninger. Dermed har vi allerede ti socialistiske ministre i hele verden. Det skrider fremad! De bedste hilsner.”
Det skrider fremad, derom ingen tvivl. Anden Internationale er i hurtig bevægelse – mod fuldstændig sammensmeltning med den national-liberale politik. Kamporganet for de tyske ærkeopportunister og social-chauvinister, ”Volksstimme” i Chemnitz, gengiver dette telegram og bemærker ikke uden giftighed: ”Sekretæren i det Internationale Socialistiske Bureau hilser uden forbehold, at en socialdemokrat har modtaget en ministerpost. Men indtil kort før krigen udtalte alle partikongresser og internationale kongresser sig skarpt mod dette. Tider og anskuelser har også på dette punkt skiftet
Heilmann, David, Südekum har fuld ret til at klappe Huysmans Plechanov og Vandervelde på skulderen….
Stauning offentliggjorde for nylig sit brev til Vandervelde, et brev, der er fuldt af en tyskvenlig social-chauvinists spydigheder mod en fransk social-chauvinist. I dette brev bryster Stauning sig bl.a. af, at ”vi (det danske parti) skarpt og bestemt har afvist at deltage i det organisationsskadelige splittelsesarbejde, der udføres på initiativ af det italienske og svejtsiske parti, og som er kendt under navnet ”Zimmerwald”.”
I Danmark kan nationalstatens dannelse henføres til det 16. århundrede. Det danske folks masser har for længst den borgerlige befrielsesbevægelse bag sig. I Danmark består mere end 96% af befolkningen af danske født i Danmark. Der findes ikke [mindre end, [*]] 200.000 danske i Tyskland. (Danmarks befolkning er på 2,9 millioner). Man kan heraf se, hvilket groft borgerligt bedrag det er, når det danske bourgeoisi taler om en “selvstændig nationalstat” som en dagsaktuel opgave. Det siger i det 20. århundrede Danmarks bourgeoisi og monarkister, som besidder kolonier, hvis befolkningstal næsten er lig med antallet af danskere, der lever i Tyskland, og som den danske regering nu er ved at handle om.
Hvem har sagt, at man i vore dage ikke mere handler med mennesker? Man handler for fuld kraft. Danmark sælger til Amerika for så og så mange millioner (man er endnu ikke blevet enig om prisen) tre øer – der naturligvis alle sammen er befolket. [2]
Det er desuden et specifikt træk ved den danske imperialisme, at den på grund af sin gunstige monopolstilling på mælke- og kødproduktmarkedet indhøster merprofitter: Afsætning af varer via den billige søvej til London, verdens største marked. Takket være dette er det danske bourgeoisi og de danske rige bønder (som er renlivede bourgeoiser, og så kan de russiske folkevenner sige, hvad de vil) blevet til ”florisante” [3] snyltere på det engelske imperialistiske bourgeoisi, til andelshavere i dettes særlig sikre og særlig fede profitter.
Det danske ”socialdemokratiske” parti har fuldt og helt tilpasset sig denne internationale situation, et parti, der altid med liv og sjæl har sat alt ind og sætter alt ind for højrefløjen, for opportunisterne i det tyske socialdemokrati. De danske socialdemokrater har stemt for bevillinger til den borgerlig-monarkistiske regering – ”for at sikre neutraliteten”, som det så smukt hedder. På kongressen den 30. september 1916 har et flertal på 9/10 udtalt sig for deltagelse i regeringen, for et forlig med den! Efter hvad korrespondenten til Berner sozialistischen Zeitung meddeler, har Gerson Trier og redaktør J.P. Sundbo repræsenteret oppositionen mod ministerdeltagelse. Trier forsvarede i en strålende tale de revolutionær-marxistiske anskuelser og trådte ud både af centralkomiteen og partiet, da partiet besluttede at deltage i regeringen, med en erklæring om, at han ikke ønskede at være medlem af et borgerligt parti. Gennem de sidste år har det danske ”Socialdemokratiske” parti ikke på noget punkt adskilt sig fra de borgerlige radikale.
En hilsen til kammerat Trier! ”Det skrider fremad”, Huysmans har ret – fremad mod en grundig klar, politisk ærlig, socialistisk nødvendig adskillelse mellem de revolutionære marxister, der repræsenterer det revolutionære proletariats masser, og de Plechanovske-Potresovske-Huysmansske forbundsfæller til og agenter for det imperialistiske bourgeoisi, der vel har et flertal af ”ledere” bag sig, men ikke repræsenterer de undertrykte massers interesser, men derimod et mindretal af priviligerede arbejderes interesser, der er gået over på bourgeoisiets side.
Vil de klassebevidste russiske arbejdere, de arbejdere, som valgte de deputerede, der var forvist til Sibirien, og som har stemt mod deltagelse i Krigsindustrikomiteerne, der tjener understøttelsen af den imperialistiske krig, vil de tilhøre de ti ministres ”Internationale”? Staunings Internationale? En Internationale, som Trier har vendt ryggen?
[1] chauvinist: fanatisk borgerlig nationalist.
[2] De Dansk-vestindiske øer, Sct. Thomas, Sct. Croix, Sct. Jan blev solgt til USA i 1916 for 25 mill. $
[3] florisant: blomstrende
[*] I det senere udgivne Lenin udvalg: Om imperialisme og opportunisme. (Forlaget Futura, København, 1973) lyder samme sætning: ”Antallet af danske i Tyskland er mindre end to hundrede tusind.” Se artiklen her. [Onlineredaktøren anm.]
