Landboreformerne i slutningen af 1700-tallet bevarer gårdmandsbruget, og lovgivningen i det nittende århundrede fastholder stædigt denne linje: Ingen indlemmelse af gårdmandsbruget, skønt det går strygende for den store kornproduktion og dens eksport – ingen opsplitning af gårdmandsbruget, skønt der optræder nok så mange købere (husmænd). Gårdmandsbruget unddrages i disse henseender ganske liberalismens love og bæres med ”vold og magt” frem af borgerskabet. Det begynder gradvis at få part i korneksporten, og det begynder i stadig større udstrækning at bruge fremmed arbejdskraft: Husmænd og landarbejdere (især fra og med 1850’ernes store grundforbedringsarbejder).
Indbygget i Landboreformerne er tillige en husmandsklasse, som skal erstatte tabet af fæstebøndernes arbejdskraft for godsejerne. Med udskiftningen forsvinder overdrevet, hvor husmændene har græsningsret, og der opstår et overordentligt stort antal husmandsbrug. Indbyrdes hård konkurrence om arbejde bliver husmændenes lod. Deres betingelser hos godsejerne bliver dårlige. Det er almindeligt, at pligtarbejdet tager overhånd, og de kan med øjeblikkeligt varsel fyres, smides fra hus og hjem. Det siger sig selv, at deres jordlods størrelse forhindrer, at de nogensinde får andel i korneksporten. Lovbeskyttelsen af dem er ringe, og der kommer aldrig effektive reformer (ganske betegnende afskaffes godsejernes revselsesret over husmændene først efter 1848). I sidste instans forbliver husmændenes forhold landarbejderforhold. Hvad der skiller ham fra landarbejderen er hans relativt betydningsløse jordlod – den bestikkende gårdmandsdrøm.
Landarbejderklassen, som procentvis udgør en næsten lige så stor del af landbefolkningen som husmændene bliver i reneste form offer for liberalismens konkurrencemekanisme: De konkurrerer sig selv indbyrdes ind i forarmelse.
Følgende tal illustrerer klassernes udviklingstendens: Koncentration af gårdmandsklassen (og godsejerne) – forøgelse af husmandsklassen og landarbejder-klassen (hvor den første altså mere eller mindre går over i den anden).
% af landbefolkningen
| 1787 | 1834 | 1880 | |
| godsejere/forpagtere | 1 | 1 | 32,1 |
| gårdmænd | 49 | 40 | – |
| husmænd | 17 | 24 | 24,0 |
| landarbejdere | 10 | 16 | 23,6 |
| aftægtsfolk | 3,6 | ||
| tyende | 23 | 19 | 16,2 |
(Kilde: K. Hansen: Det danske landbrugs historie, bd. 5, tabellerne s. 223 og 340.)
