På grund af den stigende efterspørgsel fra London producerer landbruget med godsejerne produktionsmæssigt ubetinget i spidsen for fuld kraft eksportkorn. Fra 1830 til 1870 fordobles korneksporten, samtidig med at kornpriserne næsten fordobles (19). Efterspørgselen begynder i disse årtier tillige at rette sig mod animalske produkter (levende kvæg). Eksporten af animalske produkter kommer til at indtage en stadig større plads i Danmarks landbrugseksport. Den overstiger korneksporten i 1870’erne og kulminerer med landbrugsomlægningen, hvor eksporten fuldstændig kommer til at blive domineret af forædlede animalske landbrugsprodukter: Smør, flæsk, æg. I 1857 gennemføres 4 vigtige ting i borgerskabets interesse. 1) Den frihandelskapitalistiske næringslov af 1857. Laugenes monopolstilling ophæves, den fri konkurrence indføres i produktionen. Købstædernes monopolstilling ophæves, den frie konkurrence indføres i handelen, (op til 1920 findes dog et ”læbælte” udenom byerne, hvor de fleste former for byerhverv er forbudt). 2) I Københavnerhandelens interesse ophæves den feudale Øresundstold. 3) Hamborg rammes af økonomisk krise, og kredsen omkring Tietgen køber Danmark fri af Hamborgs klør. 4) Privatbanken oprettes, ligeledes af kredsen omkring Tietgen, og med den et moderne bankvæsen: Liberal vekseldiskontering (vekslen er tidens vigtigste værdipapir) og indførelsen af checken.
I denne periode fra 1848 til 1864 foranstalter borgerskabet en trafikrevolution. Dampskibsruter og jernbanelinjer kommer til at forbinde de forskellige dele af landet. Dette i forbindelse med korneksporten frembringer en vældig stigning i vareomsætningen, især i København.
Borgerskabet forkorter eksportvejen for landbrugets produkter til de fremmede markeder. Bourgeoisiet er et handelsbourgeoisi, og det skal befordre landbrugets produkter.
Note
(19) Gade & Madsen: Handelshistorie, Bergs Forlag, 1969, s. 177.
