I 1870’erne, 80’erne og 90’erne kommer bourgeoisiets industrialisering, som dels skal forsyne den landbrugsgavnlige trafikeringsproces med materiel (skibe, jernbaner, bygningsmateriel o.s.v.) men som væsentligst kommer til direkte at forme sig som en forlængelse af landbruget. Dels derigennem at den videreforarbejder landbrugets produkter (øl, sprit, sukker, olie, margarine, cikorie, formalede produkter, konserves o.s.v.). Dels derigennem at den producerer til landbruget (maskiner, centrifuger, kunstgødning, soyakager). Men også i en videre forstand er industrien blevet tilpasset landbruget. På grund af landbrugets tilpasning til det engelske samfunds arbejdsdeling, som producent af visse forædlede landbrugsprodukter, har det opgivet enhver form for selvforsyning. Der er derved fremkommet en egentlig arbejdsdeling mellem industri og landbrug i det danske samfund.
Det er under disse betingelser den danske industri udvikler sig og bliver en alsidig hjemmemarkedsindustri (kun lidt eksport af maskiner og cement), der som en afledt sektor af eksportlandbruget naturligvis må underordne sig dettes krav om frihandel.
Endelig må det nævnes, at også bankvæsenet udvides (Landmandsbanken, Handelsbanken), og at der udvikler sig lidt imperialistisk storhandel (ØK).
