Søndag d. 10-12-67 afholdt DKU hovedbestyrelsesmøde. Et af punkterne var eksklusion af tre medlemmer fra Indre By, to som i perioden efter sidst afholdte hovedbestyrelsesmøde var blevet ekskluderet af DKUs forretningsudvalg, og én som var blevet sat i karantæne af samme.
I oplægget, som var meget kort, rettede Gunnar Kanstrup en vulgær og løgnagtig anklage imod de tre kammerater. Han sagde bl. a., at i den skrivelse, de havde sendt til Land og Folk fra et medlemsmøde i Indre By, stod, at Berlingske Tidende var mere socialistisk end Land og Folk. Dette er fuldstændig uden realiteter. Berlingeren er slet ikke nævnt i resolutionen. En sammentrækning af skrivelsens ordlyd giver som udbytte, at Land og Folk er degenereret fra at være et marxistisk-leninistisk dagblad til en reformistisk sprøjte, der støtter den hjemlige kapital, så spørgsmålet om, hvem der er socialistisk, er helt abstrakt, det er der nemlig ingen af dem, der er. De er begge borgerlige med den forskel, at Berlingeren vedkender sit reaktionære ståsted og altså ikke er så farlig for de revolutionære, mens derimod Land og Folk hyller sine opportunistiske meninger i et slør af revolutionær maskering.
DKU er ikke nogen farlig organisation for kapitalen, det kan man bl. a. se af visse udtalelser, som fremkom på hovedbestyrelsesmødet. Gunnar Kanstrup sagde bl. a. om DKUs politik: ”DKU skal arbejde på at få gennemført små reformer for at forbedre det bestående samfund.” Endvidere ville man, som han sagde, føre ”klassekamp” ved at fastholde ”arbejderflertallet” og få det til at føre ”arbejderpolitik”.
Næstkommanderende Jan Andersen prøvede at understøtte Gunnar Kanstrup. Han angreb de 3 kammerater og sagde: ”De ønsker bare at skole sig og rende rundt med Mao’s den røde bog og den ‘blå bibel’.”
Jan Andersen ønsker heller ikke nogen kommunister ind i DKU. Han sagde det på denne måde: ”Vi ønsker, at DKU skal være fyldt med mange unge, som er ligesom alle andre unge. Vi ønsker ikke en flok superskolede kommunister, og vi vil prøve at løse samfundets problemer, så snart de opstår.”
V.I. Lenin skriver i ”Staten og revolutinen” følgende på side 18-19: ”Småborgerlige demokrater som vore socialrevolutionære og mensjeviker og også deres tvillingbrødre, alle socialchauvinisterne og opportunisterne i Vesteuropa, venter sig netop ”mere af den almindelige valgret. De deler selv den forkerte opfattelse og søger at få folket til at tro på den, at den almindelige valgret ”i den nuværende stat” er i stand til virkelig at give udtryk for, hvad den arbejdende befolknings flertal vil, og at sikre, at denne vilje gennemføres.”
Gunnar Kanstrup, Jan Andersen og det slæng, der omgiver dem, samt en del indenfor DKP prøver at fylde den danske arbejderklasse med de opportunistiske løgne, at man ad fredelig borgerlig parlamentarisk vej kan omforme det kapitalistiske Danmark til et socialistisk samfund. Det er sørgeligt, at de i deres iver efter anerkendelse fuldstændigt blindt farer frem uden at se på, hvad der sker rundt omkring i verden og ikke tager ved lære af det.
Et friskt eksempel er Vietnam, hvor godsejerne og komprador-kapitalisterne sammen med den amerikanske imperialisme straks, da de så, at folkets flertal var for Ho Chi Minhs politik, begyndte den væbnede kamp og har intensiveret den dag for dag.
Et andet eksempel – i mindre målestok men dog lige så afslørende – er det såkaldte ”socialistiske flertal”, der var i folketinget (i virkeligheden et borgerligt flertal).
Disse folk ønskede på ingen måde at røre ved den ”private ejendomsret”, de ønskede på bedst mulig måde at forvalte det kapitalistiske samfund. Alligevel blev de kaldt bl. a. ”det marxistiske flertal”, ”skolede stalinister”, og de borgerlige blade kørte op med hele det svære skyts, som ikke er set i lange tider. Alt kunne bruges i denne hetz, f. eks. ”Danmarks politik bliver fastlagt af små venstreorienterede, ekstremistiske grupper, som er styret fra udlandet.” Sådanne overskrifter brugte man i en stor del af pressen.
Enhver, der er det mindste politisk engageret, ved, at det simpelthen er en latterlig løgn. Men prøv at spørge almindelige folk, som ikke beskæftiger sig med politik til daglig, de tror på det, ligesom der var folk, der troede, at Sovjet ville invadere Danmark, dengang yankeerne ville have landet ind i NATO. Og de borgerlige vil fortsætte på akkurat samme måde, så lang tid der ikke er for stor fare for deres ”private ejendomsret”. Når det først gælder den, så vil de forstå at bruge andre og mere kontante midler, såsom at sætte militær, hjemmeværn og selvfølgelig politi ind.
Nogle blåøjede mennesker påstår, at det danske militær ikke er politiserende. Dette er ret naivt. En af deres chefer, tidligere generalmajor Erik Kragh, er netop en af de mest højreorienterede og valgt af de konservative til folketinget – og der er et par stykker endnu.
Ved næsten hver eneste virkelig stor demonstration på Christiansborg og også ved strejken i 56 har det danske militær ligget i alarmberedskab, og der er blevet uddelt skarpt skyts. Folk kan da ikke tro, at det er til at lege med, når dette skyts bliver udleveret.
Tror DKU og DKP virkelig, at politi, hjemmeværn, militær og hele statsadministrationen vil forholde sig passive og tjene det parlamentariske flertal, hvis DKP havde fået dette flertal og førte en marxistisk-leninistisk politik?
Hvis man tror dette, skal man bare fastholde den politik, man fører nu, men så vil vi have lov til at kalde dem ved rette navn: Revisionisterne fra Dronningens Tværgade.
******
LAD UNGKOMMUNISTEN CIRKULERE
