I sidste del af 1700-tallet ser man en skærpelse af modsigelsen mellem feudalismen og kapitalismen inden for landbruget. Det kapitalistiske aspekt, markedsproduktion, vinder frem. Betingelsen herfor er den øgede efterspørgsel på korn som følge af industrialiseringen i England og de forskellige europæiske krige. Monopolet på kornsalget til det søndenfjeldske Norge betyder en forøgelse af kapitalen i det danske landbrug. Vangbruget, den hidtidige dyrkningsmetode på mere end trefjerdedele af landbrugsarealet, som bøndergodset udgjorde, hænger uløseligt sammen med landsbyfællesskabet og naturalieøkonomien og umuliggør en forøgelse af kornproduktionen. Man ser da også i perioden fra omkring 1750 en offentlig diskussion om landbrugsproblemer. Der kommer forslag om reformer, og progressive godsejere gør på deres godser forsøg med ophævelse af fællesskabet, fastsættelse af hoveriet, arvefæste m.v..
