Vi støttede ikke VS, fordi det er et revolutionært parti, der konsekvent vil arbejde på at afskaffe det kapitalistiske system, bourgeoisiets diktatur, og opbygge socialismen, proletariatets diktatur. Vi støttede ikke VS, fordi det har forstået klassesamfundets natur og erkendt, at det afgørende er, hvilken klasse der har magten i samfundet.
VS er ikke noget revolutionært parti, men et småborgerligt reformparti, der har en vag og uklar forestilling om, at man ved hjælp af flertalsbeslutninger på borgerlig parlamentarisk vis kan skabe et andet samfund, hvor alle mennesker kan leve i harmoni med hinanden, hvor konkurrence og profitjag ikke eksisterer. Det er en smuk drøm, men heller ikke mere. Man kan nu engang ikke lave socialisme ved hjælp af ønskedrømme.
Jo mere energisk og jo mere ærligt nogle mennesker forsøger at nå et smukt mål med forkerte midler, des tydeligere vil det afsløres, at midlerne ikke dur.
Derfor støttede vi VS: først og fremmest for at give det mulighed for at afsløre sin forkerte politik!
For ønskedrømme og alskens forestillinger om ”ultrademokrati”, ”parlamentarisme” og ”fredelig overgang til socialismen” er kun til skade for socialismens sag.
Men der er også et andet moment: En stærk repræsentation af venstresocialister i folketinget ville under de nuværende og kommende økonomiske vanskeligheder kunne besværliggøre folketingets fælles anstrengelser for at forvalte kapitalistklassens interesser på bedste måde. VS har i det sidste halve år inden valget hindret folketinget i at arbejde effektivt. Det er godt: Vi ønsker ikke at hjælpe det kapitalistiske system over dets uundgåelige kriser så smertefrit som muligt. Vi ønsker at uddybe kriserne og styrke de kræfter, der vil afskaffe kapitalismen. Også derfor støttede vi VS.
Men hvorfor så ikke DKP? Er der nogen forskel på VS og DKP? Fører de ikke samme småborgerlige reformpolitik, og kan DKP ikke ligesåvel afsløre sig ved at komme i folketinget?
DKP repræsenterer ikke nogen form for bevægelse eller strømning i befolkningen, som VS faktisk gør det. DKP skulle, hvis det ønskede at leve op til sit navn, betragte det som sin opgave m. h. t. folketinget at benytte denne talerstol til at fortælle befolkningen, at man ikke kan skabe et socialistisk samfund ved hjælp af det borgerlige parlament – at arbejderne selv vil styrte det gamle system og opbygge et nyt, proletariatets diktatur.
DKPs ledere ved det godt, men de betragter det åbenbart som deres opgave at lede de mennesker, der er modtagelige for marxismens ideer, bort fra marxismen, at få dem til at føre en lallende småborgerlig politik, og at få dem til at glemme de kommunistiske idealer. Derfor betragter vi dem som revisionistiske forrædere, og derfor kan vi ikke støtte dem.
