Ungkommunisten1968, nr. 6, s. 6-7.
Ungkommunisten1968, nr. 6, s. 6-7.
3 min read

Om artiklen:

Fra: Ungkommunisten, 1. årgang, juni 1968, nr. 6, s. 7-8.


Kommunistisk Ungdoms Forbund har forlængst besluttet ikke at deltage som medarrangør af Pinsemarchen, og vi har givet vore grunde herfor. Det drejede sig først og fremmest om arrangørernes rædsel for en klar revolutionær linje og deres sleske leflen for borgerskabet ved hjælp af tilladelse til pacifistiske paroler.

Nu da marchens nærmere data er fremkommet synes vi, at det er på sin plads at komme med et par supplerende bemærkninger. I den lille tryksag marchudvalget har udgivet står der bl. a. at en af de bedste måder at støtte Vietnams frihedskamp på er at bekæmpe den amerikanske imperialisme i vort eget land. Se, nu er der jo det ved det, at Danmark på trods af udenlandske kapitalinteresser ikke er nogen udbyttet halvkoloni. Tværtimod, den danske imperialisme får sin del af rovet fra udplyndringen af de undertrykte lande, således at også vi kan leve højt på den vestlige velstandsbølge, hvis kilder er vore sultende brødre i Asien, Afrika og Latinamerika.

Så hvis vi ønsker at bekæmpe imperialismen i vort eget land, kan det kun ske ved at arbejde for omstyrtelsen af vort borgerlige samfund, at arbejde for den socialistiske revolution.

Dette skriver Pinsemarchens skumle arrangører naturligvis ikke.

Man bekæmper ikke sig selv.

Er det for hårdt trukket op?

Er alle marchens arrangører virkelig imod socialismen?

Vort svar er ja.

At arbejde for socialismen betyder i øjeblikket først og fremmest kamp mod alle vrangforestillinger om socialismens indførelse ved hjælp af stemmesedlen og om at nogen andre end arbejderklassen skulle kunne gennemføre revolutionen. Vi må forstå at vi lever under kapitalistklassens diktatur og at det ikke er vor opgave at forbedre dette samfund.

Hvis man oprigtigt ønsker at arbejde for socialismen kan kun et stykke værktøj bruges, marxismen-leninismen, Mao Tse-tungs tænkning.

Hvis Pinsemarchen havde den socialistiske revolution for øje ville der ikke være mange af arrangørerne tilbage, til gengæld ville den være i pagt med fremtiden og med det vietnamesiske folks sag; socialismen går mod verdensomspændende sejr.

* * *

De undertrykte folk og nationer må ikke fæstne deres håb om befrielse på imperialismens og dens lakajers ”fornuft”. De vil kun sejre ved at styrke deres enhed og fastholde deres kamp.

Mao Tse-tung

Sværdsmed
Sværdsmed