KUF påpegede allerede før marchen, at dens grundlag var forkert, idet man fra marchens side fremstillede Danmark som et af USA-imperialismen udplyndret land og helt forbigik den kendsgerning, at Danmark selv deltager i udplyndringen af de udbyttede områder i verden.
Det er ligeledes ret pudsigt, at Moskva-revisionister, trotskister, pacifister og alle nuancerne imellem disse kan enes om den gang sludder, som grundlaget for marchen var. Lad os se lidt på årsagerne hertil og endnu engang få fastslået, at uden Mao Tse-tungs tænkning er ethvert forsøg på revolutionær aktivitet dødsdømt.
DKP går med, fordi parolen ”Bekæmp den amerikanske imperialisme” retfærdiggør forsoningen med de andre klasseforrædere, socialdemokraterne, SF og VS, og giver deres tanker om fredelig overgang til socialismen et skær af sandsynlighed, idet arbejder og kapitalist da kommer til at stå i et interessefællesskab over for det store USA. Endelig kan DKP råbe ”ud af NATO”, hvilket passer ind i Moskvas planer om et Europa under fælles kapitalistisk-revisionistisk herredømme.
Trotskisterne og de øvrige ”venstreaktivister” af samme skuffe går ind for analysen fordi det gør det nemmere ukritisk at overføre erfaringer og aktionsformer fra lande, hvor imperialismen skånselsløst udpiner og sulter folket, til det Danmark, hvor arbejderklassen er fed af bestikkelse.
På grund af ovennævnte forkerte analyse knuses ruder hos Pan American og American Express. På grund af de objektive betingelser, som Kommunistisk Arbejdskreds og KUF har klarlagt, søger danske arbejdere at forbedre produktiviteten og administrationen hos ØK, F. L. Schmidt, Kampsax, Danfoss og talrige andre, hvis andel i udbytningen af Asien, Afrika og Latinamerika er ganske solid.
Værst er dog tendensen til at tro på revolition uden arbejderklassen, troen på aktioner uden optakning gennem den offentlige mening.
Det at leve i Danmark er ikke at stå i en forening, vi kan melde os ud af, det er ganske enkelt vor arbejdsplads, hvis betingelser og hele atmosfære vi nøje må kende for at kunne få fortalt sandheden om råddenskaben bag facaden, om ligene under vort velfærdshus og om vore fattige brødre andre steder i verden.
Pinsemarchens positive betydning bestod i, at den effektivt afslørede DKP som politiets forbundsfælle, og at deltagerantallet viste at ”den store Vietnambevægelse” var et af revisionisternes illusionsnumre – 25.000 gik med til demonstrationen d. 27. april – en smule diskussion i pressen om vold og hele den såkaldte brede del af bevægelsen forsvandt og 6.000 gik med til ambassaden 2. pinsedag.
Lad os dog for fremtiden blive fri for den stadige leflen for disse borgerlige elementer med de kolde fødder. Lad os gøre vort til at mode-demonstrationerne forsvinder.
Man må beklage pinsemarchens ordensværn, som hovedsagelig bestod af DKP’ere. Samtlige borgerlige blade på nær Land & Folk gav udtryk for betænkelighed ved Ho Chi Minh-løbet, der startede ved udkanten af København. Land & Folk indtog i dette tilfælde et særstandpunkt: De havde end ikke opdaget, at det eksisterede!
USA-ambassadens forsvarere har sikkert ærgret sig bravt, deres ihærdige indsats for at standse militante demonstrationsdeltagere stod end ikke omtalt i L&F. Revisionister af forskellige afskygninger forsvarede med ildhu USA-ambassaden skulder ved skulder. Af mere prominente personager kan nævnes borgerrepræsentant for VS, Chresten Amby, DKU-formand Gunnar Kanstrup, og fotoet ovenfor viser formanden for DKPs Indre By afdeling, medlem af Københavnsledelsen Villy Jensen med en af sine kolleger foran USA-ambassaden.
