PFLP Forklarer... s. 48-49
5 min read

Om artiklen

Fra: PFLP forklarer… (Futura, 1970, 54 s.) s. 48-50.

I et interview offentliggjort i det libanesiske blad “Al-Ahrar” (nr. 682, 23. maj 1970) med dr. George Habash, general-sekretær for PFLP’ s centralkommite, udtrykker PFLP sin stilling til begrebet “den demokratiske palæstinensiske stat”.

Spørgsmål: Nogle mennesker mener, at begrebet “en demokratisk palæstinensisk stat” er i modstrid med behovet for at mobilisere de arabiske masser som helhed for befrielsens sag. Hvad er Deres mening?

Svar: Vi er nødt til at forklare, hvad der menes med begrebet “en palæstinensisk stat”. Skal det betyde oprettelsen af en palæstinensisk stat, der har en bestemt national identitet, og som derfor har sine egne særlige betingelser adskilt fra det arabiske fædreland og nation, og som ikke danner en integreret del af den arabiske verden? Så vidt vi ved, er der ingen af de palæstinensiske organisationer, der har dette synspunkt. Tværtimod vil Palæstinas fremtid, set i forbindelse med det arabiske fædrelands og nations fremtid, blive bestemt af kampens objektive udvikling i området snarere end af et abstrakt begreb, som en vis organisation, eller nogle organisationer går ind for. Den grundlæggende konflikt i området er en konflikt mellern på den ene side Israel, zionismen, imperialismen og de lokale reaktionære kræfter og på den anden side hele den arabiske verdens masser.

Dette er den objektive og materialistiske kendsgerning, der ligger bag konflikten, og derfor kan intet begreb spærre konflikten inde bag palæstinensiske territoriale grænser. Den kendsgerning, at den palæstinensiske revolution er en uadskillelig del af den arabiske revolution, er ikke kun abstrakt tænkning, ejheller nationale forhåbninger, der svæver frit omkring. Det er en kendsgerning, der har sit materielle grundlag og sine rødder i konfliktens og kampens natur. Selv på dette indledende stade af revolutionen kan vi finde begyndelsen til den organiske sammenhæng mellem revolutionens territoriale og pan-arabiske aspekter, en sammenhæng, der allerede nu leder den palæstinensiske revolution i retning af fuld sammensmeltning med den arabiske revolution.

Den kendsgerning, at israelsk, zionistisk imperialistisk og reaktionær aggression og udbytning er rettet mod hele området og dets masser, afsløres hver dag gennem fjendens stormløb mod masserne i Jordan, Libanon, Syrien, Ægypten og området som helhed. Denne kendsgerning fører objektivt til disse massers mobilisering for at modstå denne fjende og overvinde den. Derfor begyndelsen til en forenet palæstinensisk-jordansk national bevægelse, og begyndelsen til forbindelser mellem den palæstinensiske bevægelse og dens libanesiske modpart.

Hvor vil en sådan begyndelse føre hen, og i hvilken retning vil den blive ledet af den eksisterende konflikts kræfter? Denne begyndelse vil afgjort gå i retning af en fuldstændig og stærk sammensmeltning af den palæstinensiske revolution med dens arabiske modpart – i retning af den arabiske befrielsesbevægelses enhed – og endelig i retning af de revolutionære midlers enhed såvel som hele områdets enhed.

Palæstinas befrielse er en vanskelig og langvarig proces. På vejen til befrielse vil der nødvendigvis ske en hel del radikale forandringer særlig i de områder, der omgiver Israel, og ligeledes i den arabiske verden som helhed. Området kan umuligt i fremtiden se ud som i dag, Når man tager revolutionens vækst og massernes bevægelse mod den israelsk-imperialistiske aggression i betragtning.

En proces med forening og revolutionering vil ledsage revolutionens vækst. Palæstinas befrielse vil med sikkerhed ikke blive opnået ved hjælp af det nuværende arabiske samfund, men snarere af det samlede resultat af en proces med forening og radikale forandringer i hele den arabiske verden, særlig det område, der omgiver Israel. Der vil med sikkerhed blive et Palæstina befriet for zionisme og imperialisme, et Palæstina, der danner en naturlig og uadskillelig del af et forenet revolutionært arabisk samfund. Den palæstinensiske befrielsesbevægelse vil også uundgåeligt smelte grundigt sammen med den pan-arabiske befrielsesbevægelse og den pan-arabiske revolution. Den hær, der vil befri Palæstina, vil være en uadskillelig del af den arabiske befrielseshær under den panarabiske revolutions kommando.

I lyset af sådanne objektive betragtninger over fremtidens kampe og begivenheder inden for området mener PFLP, at det ægte indhold i begrebet “en demokratisk palæstinensisk stat” og dets praktiske tolkning ligger i at fremlægge en demokratisk løsning på det jødiske problem i Palæstina, således at jødiske borgere i lighed og uden diskriminering kan og skal nyde borgerrettigheder i et befriet Palæstina, som er organisk forbundet med det arabiske fædreland og nation. Den palæstinensisk-arabiske befrielsesbevægelse er ikke en aggressiv racistisk bevægelse, den er heller ikke fjendtlig mod jøderne som sådan, den er ikke ude på at udrydde dem eller drive dem i havet. Den er tværtimod en progressiv befrielsesbevægelse med det mål at befri Palæstina fra den israelsk-zionistiske tilstedeværelse, der er forbundet med imperialisme og reaktion. Så snart denne tilstedeværelse er fjernet, vil alternativet blive et progressivt, demokratisk arabisk samfund,som garanterer hver enkelt borgers fulde og uindskrænkede rettigheder.

Et sådant samfund, der giver fuld økonomisk og social befrielse til alle sine borgere, vil garantere, at ethvert objektivt grundlag for en genopståen af zionistisk ideologi forsvinder, og det vil have tilbudt en videnskabelig, humanitær, demokratisk og progressiv løsning på det jødiske problem.

Om forfatteren / About the Writer

+ posts

George Habash, født i Palæstina, uddannet læge og medstifter af PFLP. Trak sig tilbage af helbredsgrunde.

- tilføjes