I dag er det arabiske folk engageret i en kamp på liv og død imod imperialismen og dens loyale og nærmeste ven i Vestasien, repræsenteret ved staten Israel. Palæstina er blevet det samlende punkt for denne kamp. Den palæstinensiske befrielsesbevægelse er blevet symbolet for det arabiske folks kamp mod zionismen og imperialismen, såvel som disses skjulte venner og sympatisører indenfor den arabiske nation.

På dette afgørende tidspunkt er det nødvendigt at oplyse jer om den virkelige mening og formål med den palæstinensiske befrielsesbevægelse, de virkelige forhold i Vestasien, sammenhængen mellem økonomiske og politiske kræfter og at tydeliggøre, hvem der er det palæstinensiske folks fjender, og hvad det palæstinensiske folk kæmper for. Dette er i dag endnu mere nødvendigt, fordi der i disse tider høres mange forskellige slags stemmer i Vestasien, som prøver at skjule og skabe forvirring om de virkelige omstændigheder, og som gør det svært for folk udenfor Vestasien, og endogså for det arabiske folk, at skelne venner fra fjender og at placere den palæstinensiske befrielseskamp i dens korrekte perspektiv.

Dette er en national befrielseskrig

Fjenden i denne befrielseskrig er ikke bare staten Israel, men også verdenszionismen, hvis ideal er en reaktionær, aggressiv, racistisk-religiøs løsning på det såkaldte jødiske racemæssige problem, og som den agter at virkeliggøre ved at erobre Palæstina, drive det palæstinensiske folk ud eller undertvinge det, og at etablere en stat for og af verdens jødiske befolkning. Derfor er denne krig i hovedsagen en krig for national befrielse og er en uadskillelig del af hele den arabiske nationale befrielsesbevægelse.

Behovet for en videnskabelig holdning

Den Folkelige Front For Palæstinas Befrielse ser på den palæstinensiske befrielseskrig fra en videnskabelig, realistisk, objektiv og rationel synsvinkel. Den mener, at sejren i denne krig kun kan opnås, hvis de, der deltager i og støtter den, er gennemgribende anti-imperialistiske i deres holdning og forståelse.

En af forudsætningerne for sejren i denne krig er, at den bliver udkæmpet med en korrekt videnskabelig forståelse af både de indre og de ydre objektive betingelser.

Hvad stræber den zionistiske bevægelse efter og hvem støtter den ?

I store træk ved alle, hvad zionismen er, men vi ønsker her at henlede opmærksomheden på nogle specielle træk ved denne bevægelse. Den verdenszionistiske bevægelse forsøger at rekruttere ca. 14 millioner af verdens jøder og at mobilisere dem til at tage del i og garantere Israels ekspansionistiske eksistens. Den bliver generøst finansieret af den jødiske verdenskapital og støttes af denne ved hjælp af en enorm verdensomspændende propagandamaskine.

Den verdenszionistiske bevægelse og Israel eksisterer i organisk enhed med verdensimperialismen. Begges interesser er afhængige af og kompletterer hinanden. Denne kendsgerning betyder en gunstig objektiv situation for den verdenszionistiske bevægelse og giver den de nødvendige materielle muligheder til at gennemføre sin plan om at erobre Palæstina fra palæstinenserne og samtidig sætte Israel i stand til at fortsætte sin besættelses- og ekspansionspolitik ved til stadighed at pumpe penge ind i Israel. Disse fælles interesser har bundet og binder stadig disse kræfter sammen i en tæt alliance og gør det umuligt for andre at vurdere zionismen og Israel uden samtidig at vurdere imperialismen.

Hvem er det palæstinensiske folks skjulte fjender?

De, der hyklerisk bifalder den palæstinensiske befrielsesbevægelse, men samtidig begrænser den til udelukkende at være en arabisk krig mod Israel, gør dette for ganske bevidst at dække over de skjulte kræfter, der støtter Israel, nemlig den verdenszionistiske bevægelse og dens vigtigste allierede, USA-imperialismen. Disse hyklere, repræsenteret ved de lokale arabiske kapitalinteresser, forstår, at deres klasseinteresser falder sammen med USAs imperialistiske interesser. Den palæstinensiske befrielseskrigs mål er i modstrid med deres interesser, og derfor stræber disse kræfter ikke efter sejren, men efter nederlaget i krigen.

Hvorledes opførte disse kræfter sig i fortiden ?

Det var lige netop disse kræfter, som hindrede sejren i den folkelige opstand mod de britiske kolonialister i 1936 ved at gå ind for et kompromis med England. Igen i 1948 var disse kræfter skyld i nederlaget for de anti-imperialistiske, progressive kræfter, repræsenteret ved det palæstinensiske arbejdende folk, og de deltog i dannelsen af røverstaten Israel, som blev efterfulgt af fordrivelsen af millioner af palæstinensere fra deres hjemland, for at fremmede folk fra forskellige dele af verden kunne besætte deres jord. Igen i juni 1967 var det de samme kræfter, som indefra underminerede modstanden mod den zionistiske ekspansion og således gjorde det lettere for Israel at besætte større arabiske territorier og hjalp verdenszionismen med at tage endnu et stort skridt i retning af aggression og ekspansion.

Hvad er disse kræfter i gang med nu ?

Og nu igen er disse kræfter i fuld gang med at propagandere for teorien om, at den palæstinensiske befrielseskrig er en krig mellem “alle arabere” (rige og fattige, udbyttere og udbyttede, undertrykkere og undertrykte) på den ene side og Israel på den anden side. På denne måde ønsker de at fremstille sig selv som ordentlige mennesker, som fører kamp mod Israel sammen med de arabiske masser, uanset klasse, stand eller tro.

De gennemfører hyppigt provokatoriske aktioner i et forsøg på at tvinge befrielses-krigen ind i en blindgyde, hvor den let kunne blive fanget og kvalt af zionismen og imperialismen. Netop hvad der sker i Libanon i disse dage er en del af dette komplot og er et meget tydeligt eksempel på, hvad disse kræfter er ude på. Gennem provokationer har de reaktionære, anti-arabiske, proimperialistiske kræfter i Libanon digtet falske historier for at retfærdiggøre omringningen af befrielseskrigens centre i Palæstina, Libanon og andre steder og retfærdiggøre deres drab af fedayeen. Tripoli i Libanon, som er center for de palæstinensiske befrielsesstyrker, er blevet udset som mål for angreb af de pro-imperialistiske elementer i et tydeligt forsøg på at undergrave befrielsesstyrkernes kraft og beslutsomhed. Visse autoritære stemmer i den arabiske verden, som sædvanligvis fordømmer selv mindre begivenheder skarpt, forbliver på mystisk vis tavse om dette komplot mod fedayeen.

Komplottet i Libanon er ikke et isoleret tilfælde, men vil blive gentaget mod andre af fedayeens og befrielsesbevægelsens positioner. Dette er lige netop, hvad Den Folkelige Front For Palæstinas Befrielse har advaret folket imod. Det arabiske folk og dets venner over hele verden må forstå den korrekte natur og mening med denne krig, dens indre og ydre venner og fjender og dens vidtrækkende betydning.

Hvorledes er disse kræfter allierede med imperialismen og zionismen ?

Storkapitalisternes, feudalherrernes og andre kapitalgruppers interesser har intet tilfælles med det arabiske arbejdende folks interesser. De førstes interesser er nøje sammenhængende med imperialismens og kolonialismens interesser, og derfor er de tvunget til at slå sig til tåls med zionismens og Israels aggressive og ekspansionistiske aktiviteter. Netop derfor er det forkert at tro, at den arabiske verdens reaktionære kræfter og arbejdende masser er lige partnere i denne krig, eller at deres mål og hensigter er identiske.

For de arabiske masser er kampen for Palæstinas befrielse en kamp mod Israel og den verdenszionistiske sammensværgelse for ekspansion, erobring og besættelse af andres territorier, men samtidig en kamp mod verdensimperialismen, ledet af USA. Eftersom de arabiske udbyttende klassers interesser er sammenfaldende med den ydre fjendes, må også disse klasser nødvendigvis betragtes som befrielsesbevægelsens fjender.

DEN FOLKELIGE FRONT FOR PALÆSTINAS BEFRIELSE er af den overbevisning, at i denne befrielseskrig kan de arabiske landes og også Palæstinas udbytterklasse aldrig være og er ikke de kæmpende massers forbundsfælle, men udgør derimod de indre forsvarere af imperialismen og zionismen. Med mindre imperialismen tydeligt opfattes som hovedfjenden, som står bagved Israel og zionismen (hvilket disse hyklere indenfor den arabiske verden nægter at gøre på grund af visse tydelige årsager) vil kampen blive tilfældig og vil måske lide samme skæbne som i 1936, 1948 og 1967. Dette er, hvad Den Folkelige Front For Palæstinas Befrielse ønsker at indprente det arabiske folk og at oplyse vore venner i Pakistan og andre lande om. Og dette er grunden til, at PFLP er forpligtet til at bekæmpe fjenden både indenfor såvel som udenfor Palæstina. Bortførelsen af EL AL- og TWA-flyene, bombningen af israelske ambassader i Europa og andre af PFLP’s aktiviteter er eksempler på denne kamp udenfor Palæstina. PFLP vil kæmpe overalt.

Der er ingen genvej til sejren

Den palæstinensiske befrielseskrig må tydeligt forstås som en langvarig krig mod zionismens og imperialismens fælles styrker; der er ingen genvej til sejren. Denne krig er en del af og nært forbundet med den større arabiske nationale befrielsesbevægelse, som igen er nært forbundet med den nationale befrielsesbevægelse i Vietnam og andre steder i verden.

De arabiske fedayeen og Den Folkelige Front For Palæstinas Befrielse tror på en udmattelseskrig mod Israel. Svækkelsen af Israels økonomiske og militære magt svækker på den måde også zionismen og imperialismen. Den enorme sum penge, det koster at fremstille en enkelt israelsk soldat, betyder, at det er meget kostbart for Israel at miste ham. Derfor er hver eneste dræbt israelsk soldat et dødeligt slag mod Israel, og langsomt men sikkert er israelerne sikre på at blive nedbrudt af frustration og indre modsigelser. Denne krig kræver stor tålmodighed, eftersom den i sit væsen er en langvarig konfrontation, som kræver konstant bevæbning, mobilisering og organisering af folket for at det kan kæmpe en bitter og langvarig folkelig krig. De reaktionære kræfter indenfor de arabiske lande og i Palæstina nægter at støtte fedayeen, fordi de er mere bange for masserne, end de er for imperialisterne, kolonialisterne og zionisterne.

DEN FOLKELIGE FRONT FOR PALÆSTINAS BEFRIELSE henvender sig til folket over hele verden om at se den palæstinensiske befrielseskrig i dens korrekte perspektiv. En lille, men magtudøvende klasse i de arabiske lande, som bliver ved med at fremføre alle slags abstrakte slagord, er i virkeligheden på Israels side, på zionismens og USA-imperialismens side, ligesom de er det overalt i verden; de er imod befrielseskrigen, lige meget hvor meget de hyler om en lynkrig mod Israel.