(Uddrag)
Affæren med Jones [3] er særdeles afskyvækkende. Han har holdt et møde her og har helt talt efter den nye alliances linje. Efter denne affære er man virkelig næsten drevet til at mene, at den engelske proletariske bevægelse i dens gamle traditionelle chartistiske form må gå fuldstændig til grunde, før den kan udvikles i en ny, levedygtig form. Og dog kan man ikke forudse, hvordan denne nye form vil blive. Forøvrigt forekommer det mig, at Jones’ nye træk, set i sammenhæng med de tidligere mere eller mindre vellykkede forsøg på en sådan alliance, i virkeligheden er forbundet med den kendsgerning, at det engelske proletariat faktisk er ved at blive mere og mere borgerligt, således at denne den mest borgerlige af alle nationer tilsyneladende sigter mod til slut at have et borgerligt aristokrati og et borgerligt proletariat ved siden af bourgeoisiet. For en nation, der udbytter hele verden er dette naturligvis til en vis grad berettiget. Det eneste, der ville hjælpe her, ville være nogle gennemgribende dårlige år, men efter guldfundene synes sådanne år ikke længere at være så lette at hidskaffe. …
[3] Chartist-lederen Jones forsøgte at etablere en alliance med de borgerlige radikale om en valgretsreform.
MESC s. 110.
MEOB s. 537.
Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se History Is A Weapon, HIAW
