Kære Mohr.
Hvad mener du om valgene i fabriksdistrikterne? Endnu engang har proletariatet bragt sig frygteligt i miskredit. Manchester og Salford vælger tre Tory’er [6] for hver to Liberale, hvoriblandt tilmed den udvandede Bayley. Bolton, Blackburn o.s.v. vælger praktisk taget ikke andet end Tory’er. I Ashton ser det ud til, at M. Gibson er gået bag af dansen. Ernest Jones opnåede intet, på trods af al begejstringen. Alle steder er proletariatet halehæng til de officielle partier, og hvis noget af partierne har vundet på grund af de nye vælgere, er det Tory’erne. De små byer, de halvrådne flækker, er den borgerlige liberalismes redningsplanke, og rollerne bliver byttet om: Tory’erne vil nu være tilhængere af flere medlemmer fra de store byer og de Liberale af ulige repræsentation.
Her (Manchester) er antallet af stemmeberettigede vokset fra 24.000 til knap 48.000, mens Tory’erne har forøget deres stemmetal fra 6.000 til 14-15.000. De Liberale lod en del gå tabt, og hr. Henry gjorde en masse skade, men det lader sig ikke benægte, at forøgelsen af antallet af arbejdervælgere har givet Tory’erne mere end deres simple procentuelle stigning; den har forbedret deres relative stilling. Som helhed taget er dette af det gode. Det ser i øjeblikket ud til, at Gladstone vil få et knebent flertal og derfor være tvunget til at gå videre og reformere Reformloven; med et stort flertal ville han som sædvanlig have overladt det hele til forsynet.
Men det er alligevel stadig et katastrofalt certifikat på usselhed for det engelske proletariat. Sognepræsten har vist sig at have uventet magt, og det samme har kryben for respektabiliteten. Ikke en eneste arbejder-kandidat havde skyggen af en chance, men min lord Tumnoddy eller enhver parvenysnob kunne med glæde få arbejdernes stemmer.
Det liberale bourgeoisi’s hylen op ville more mig overordentligt, hvis det ikke var for denne omstændighed. For at muntre mig lidt op, drak jeg i går Borcharts svigersøn, der pligtskyldigt havde forsvaret de Liberale, hønefuld.
Din
F.E.
[6] Engelsk borgerligt parti, der stammer fra 1679, hvor Jacob d. II’s tilhængere dannede parti under navnet Tory’er; ved valgreformen i 1832 ændredes navnet til det Konservative Parti.
MEOB s. 545.
Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se History Is A Weapon, HIAW
