(Uddrag)
… I Indien er alvorlige vanskeligheder, for ikke at tale om et almindeligt oprør, i vente for den britiske regering. Hvad englænderne tager fra dem årligt i form af renter, dividender for jernbaner (der er ubrugelige for hinduerne), pensioner til militære og civile embedsmænd, til Afghanistan og andre krige, o.s.v., o.s.v. – hvad de tager fra dem uden nogen modydelse og ganske bortset fra hvad de årligt beriger sig med i selve Indien – her er kun tale om værdien af de varer inderne uden modydelse og årligt overfører til England – det beløber sig til mere end de tres millioner indiske bønders og arbejderes samlede indkomst! Det er en åreladning så det batter! Det ene hungerår følger det andet, og i en størrelsesorden, som man endnu ingen forestilling har om i Europa! For tiden er en sammensværgelse i gang, hvor hinduer og muhammedanere samarbejder; den britiske regering er klar over, at noget er “i gære”, men disse åndsforladte mænd (jeg mener i regeringen), narret af deres egen parlamentariske form for handlen og tænken, ønsker ikke engang at se klart, at fatte den overhængende fare i hele dens udstrækning. At narre andre og ved at narre dem at narre sig selv – det er: parlamentarisk visdom i en nøddeskal! Tant mieux! [18]
[18] Så meget des bedre!
MESC s. 336.
MEOC s. 339.
MEOB s. 557.
Online i fuldtekst på engelsk. Se Marxist Internet Archive MIA
