(Uddrag)
Skrevet 22. marts 1857,
offentliggjort i “The New York
Daily Tribune” d. 10. april 1857.
… Hvor tavs er den engelske presse ikke om de skændige krænkelser af traktaten, der daglig praktiseres af fremmede, som lever i Kina under britisk beskyttelse!
Vi hører intet om den ulovlige opiumshandel, der årligt fylder den engelske kasse på bekostning af menneskers liv og moral. Vi hører intet om den konstante bestikkelse af lavere embedsmænd, hvorved den kinesiske regering snydes for sine retmæssige indtægter fra ind- og udgående varer. Vi hører intet om de umenneskeligheder, som “endog indtil døden” påtvinges de vildledte og bagbundne udvandrere, der er solgt til det, der er værre end slaveri på Perus kyster eller i Cubansk trældom. Vi hører intet om den brutale holdning, der ofte benyttes overfor de af natur sky kinesere, eller om det fordærv, fremmede har bragt med sig til de havne, der er åbne for deres handel. Vi hører intet om dette og om meget mere, først, fordi de fleste mennesker udenfor Kina ikke bekymrer sig om dette lands sociale og moralske tilstand; og dernæst fordi det er en del af den politiske klogskab ikke at agitere for sager, som ikke kan give overskud i klingende mønt. På denne måde bliver den engelske befolkning hjemme, som ikke ser længere end til købmanden, hvor de køber deres te, bearbejdet til at sluge alle de usandheder, som ministeriet og pressen vælger at hælde ned i den offentlige hals.
Men i Kina er de ulmende luer af had, der blev antændt af englænderne under opiumskrigen, flammet op til et fjendskab, som ingen tilbud om fred og venskab vil være i stand til at slukke.
MEOC s. 115.
Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se Marxist Internet Archive, MIA
