(Uddrag)
Kapitalen bd. 1 udkom i 1867.
… Opdagelsen af guld og sølv i Amerika, udryddelsen og underkuelsen af den indfødte befolkning, som levende begravedes i bjergværkerne, den begyndende erobring og udplyndring af Ostindien, Afrikas forvandling til et område, hvor der i handelsøjemed blev drevet jagt på sorthuder, betegner morgenrøden for den kapitalistiske produktions epoke. Disse idylliske begivenheder er væsentlige led i den oprindelige akkumulation. I deres fodspor følger de europæiske nationers handelskrige med hele verden som skueplads. Den åbnes med Nederlandenes løsrivelse fra Spanien, antager et kæmpemæssigt omfang ved Englands anti-jacobinske krig og fortsættes med opiumskrigen mod Kina o. s. v.
De forskellige metoder for den oprindelige akkumulation fordeler sig i tidsmæssig rækkefølge mere eller mindre navnlig på Spanien, Portugal, Holland, Frankrig og England. I England sammenfattes de i slutningen af det 17. århundrede systematisk i kolonisystemet, statsgældsystemet, det moderne skattesystem og beskyttelsestoldsystemet. Disse metoder hviler tildels på den mest brutale vold, d.v.s. kolonisystemet. Men alle benytter de statsmagten, samfundets koncentrerede og organiserede vold, til kunstigt at befordre omdannelsen fra feudal til kapitalistisk produktionsmåde og til at forkorte overgangstiden. Vold er fødselshjælperen for ethvert samfund, der går svangert med et nyt. Den er selv en økonomisk kraft. …
Det engelske ostindiske kompagni fik som bekendt foruden det politiske herredømme over Indien det absolutte monopol på tehandel såvel som på handel med Kina overhovedet, samt på varetransport til og fra Europa. Men kompagniets højere embedsmænd fik monopol på skibsfarten på Indiens kyster og mellem øerne samt på handelen i det indre af Indien. Monopolerne på salt, opium, betel og andre varer var uudtømmelige rigdomskilder. Embedsmændene fastsatte selv priserne og udplyndrede de ulykkelige hinduer efter forgodtbefindende. Generalguvernøren tog del i denne privathandel. Hans yndlinge fik kontrakter på betingelser, hvorved de – endnu klogere end alkymisterne – kunne lave guld af ingenting. Store formuer skød op som paddehatte, den oprindelige akkumulation foregik, uden at der blev indskudt en skilling. Retsforfølgelsen mod Warren Hastings vrimler med sådanne eksempler. Her er et sådant tilfælde. En vis hr. Sullivan fik tildelt en opiumskontrakt, netop da han i embeds medfør skulle afrejse til et sted i Indien fjernt fra opiumsdistrikterne. Sullivan solgte sin kontrakt for 40.000 pund sterling til en vis hr. Binn; Binn solgte den den samme dag for 60.000 pund sterling, og den endelige køber, som udnyttede kontrakten, erklærede, at han alligevel tjente en uhyre profit. Ifølge en af de lister, der forelagdes parlamentet, lod kompagniet og dets embedsmænd i tiden fra 1757 til 1766 sig af inderne skænke 6 millioner pund sterling! Mellem 1769 og 1770 fremkaldte englænderne en hungersnød ved at opkøbe al ris og ved at nægte at sælge den igen, undtagen til fabelagtige priser. …
Kolonisystem, statsgæld, skattebyrder, beskyttelsestold, handelskrige o.s.v., disse børn af den egentlige manufakturperiode udviklede sig voldsomt i den moderne industris barndom. …
Så mange anstrengelser var nødvendige for at skabe den kapitalistiske produktionsmådes “evige love”, for at fuldbyrde adskillelsen mellem arbejder og arbejdsmidler, for på den ene side at forvandle de samfundsmæssige produktionsmidler og livsfornødenheder til kapital, og for på den anden side at forvandle folkemassen til lønarbejdere, til “frie arbejdende fattige”, dette det moderne samfunds kunstprodukt. Hvis pengene, som Augir siger, “kommer til verden med naturlige blodpletter på den ene kind”, så kommer kapitalen til verden med blod og smuds drivende ud af alle porer fra top til tå.
KMC vol. 1, s. 751-760.
KMK 1. bog 4, s. 1045-1058
Ikke tidl. online på dansk
Online i fuldtekst på engelsk. Se Marxist Internet Archive MIA
